Nyt fra afrika Siden sidst har jeg igen igen oplevet saa utroligt meget, selv her hvor alting gaar saaaaaaa langsomt, og virkelig er ved at gaa mig paa nerverne. Nogle gange kan jeg ikke lade vaere med at blive saa irriteret over folks helt fascinerende langsomme bevaegelser, og derfor faa den tanke jeg ellers ikke bifalder, og er flov over blot at taenke, nemlig at det maaske kan vaere derfor, eller en af grundene til, at Afrika generelt ikke udvikler sig, da der ingen bevaegelse er overhovedet! Bare kassedamens sloeeeeeeeeve bevaegelser kunne faa selv en snegl til at faa pip. Det goer mig saa ufatteligt frustreret, naar jeg saa gerne ville se Afrika udvikle sig, da der jo altsa er saa mange muligheder, og at det nogle gange synes - i al fald for en vesterlaending som mig - saa ligetil og logisk, at der kunne produceres saa meget mere, hvis de blot bevaegede sig i et normalt tempo, i stedet for at slaaaaaske afsted, selv naar der er travlt! Derudover undrer det mig ogsaa, hvorfor de damer der f.eks. saelger paerer, og skal tjene til dagen og vejen kun ved salg af dette, alle saetter sig klistret op ad hinanden i vejkanten, i stedet for at blot en af dem taenkte: "Hmmm, maaske jeg far solgt nogle flere paerer, hvis jeg blot rykker mig 50 meter vaek fra alle de andre der saleger praecist det samme...isaer naar dette er det eneste sted i Nairobi man kan koebe paerer"! Men altsaa, nu skal jeg selvfoelgelig ikke tro det er saa ligetil at tjene til foeden, i et land med en arbejdsloeshedsprocent paa 40. Nogle gange giver manglen paa tempo bare anledning til kaempe frustration, naar bussen f.eks. ikke kan give et eksakt tidspunkt for afrejse...hvis man skal ud af byen, kan det godt hedde sig "vi koerer i morgen"...men, hvornaar i morgen??? "I morgen!" det skyldes at i Afrika, koerer vi ikke foer bussen er fyldt! Men det kan man jo saa faktisk vende til noget positivt, da der her maa vaere en vaesentlig mindre del udledning af giftige gasser, da kun propfyldte busser koerer, i stedet for 20 gange saa mange med kun faa passagerer i som hjemme! Bravo for det, Afrika!:-) Den sidste uges tid har ellers vaeret praeget af noget ustabilitet. Der har bl.a. vaeret drab paa to ansatte ved en meget anerkendt menneskerettighedsorganisation. Det er dog lokale kenyanere, saa maaske der derfor vist ikke umiddelbart var noget at laese om dette i danske/udenlandske medier...man kan jo ikke lade vaere at forestille sig hvordan situationen havde vaeret, hvis det havde vaeret to f.eks. vesterlaendinge fra Amnesty, saa skulle der vel nok vere gjort en kaempe interntional sag ud af det (ja, nu giver jeg lige medierne et hug ogsaa!) Derudover er det en meget indviklet sag, som inkluderer de lokale matatu-koerere, som, i foelge regeringen, skulle vaere tilknyttet til en form for Kenyansk mafia. De to menneskerettighedsforkaempere skulle desuden vaere tilknyttet til denne sekt, hvorfor de blev draebt af politiet, angiveligt efter ordre fra regeringen! Dette skabte naturligvis stor roere, isaer fra studerende fra Nairobi Universitet. Mange herfra demonstrerede, og kraevede hoejtstaaende ansatte fra politiet afsat fra deres embede. Dette resulterede i een draebt dem,onstrant, en ung universitetsstuderende! Tak for kaffe...ikke et under, vi her i landet moeder skilte som "corruption free zone" osv ved ingangen til adskillige offentlige institutioner; det er aabenbart noedvendigt at prale af det, hvis man ikke (selv) mener korruption forekommer paa stedet! Paa klinikken har vi, voluntoererne, malet to af rummene i skoenne farver med dyr og blomster, saa boernene her (forhaabentlig) hurtigere kan blive raske; sikker paa det vil have en positiv effekt at de nu har noget farverigt og livligt at se paa! Derudover har jeg vaeret ude paa et boernehjem for at hiv-teste 14 smaa boern mellem 1 og 5 aar. Det er dog kun dem over 18 maaneder vi kan teste, da boern yngre end dette i visse tilfaelde kan vaere hiv-smittede uden at proeven vil kunne vise det. Det var utrolig enkelt at teste, et prik i fingeren, blodet herfra suges op i et lille tyndt glas-roer, hvorfra det dryppes over den lille test, der efter et par minutter har suget det ned gennem den lille strimmel, der viser resultatet. Heldigvis var det dog umiddelbart et fantastisk resultat, alle 14 boern var hiv-negative! De sidste dage har jeg vaeret eneste volontoer paa klinikken, og derfor faaet ekstra frie armbevaegelser. Har ryddet op i medicinskabet (som dog allerede ligner ragnarok igen) og mixet nogle fiflige smaa coctails til injektioner med hvad ved jeg af interessante "good drugs", som er Dr. Georges mest brugte udtryk. Uanset hvad jeg spoerger om, hvad der gives hvis patienterne har malaria, TB osv..."Then we give them some good drugs" er svaret da! Hertil skal lige saettes i perspektiv hvor skoer, men alt for herlig og underholdende rar mand Dr. George er: Forleden spurgte han mig hvilken sang vi synger i Danmark naar vi omskaerer de smaa drenge der! Herudover kan han ikke lide "toer" mad (broed bl.a., hvorfor han kun spiser to forskellige ting til frokost), samt kalder mig AgnetO eller hende den hoeje!...helt sikkert en underholdende person! Idag havde jeg et puzzlespil med, tiltaenkt boernene i ventevaerelset... Dr. George syntes dog det skulle blive paa hans kontor, saa nu sidder doktoren og laver puzzlespil! Paa klinikken er det ca 80 % af patienterne der kommer med malaria, heraf stoerstedelen smaa boern. De skal selv betale for behandling(det samme gaelder TB). Hvis ikke, doer de for det meste af dehydrering og underernaering (pga diarre). Hvis de kommer paa klinikken, skal de betale for ernaeringen de faar, sukker/saltvand. Derudover har jeg haft en del med nogle af HIV-patienterne at goere. Een af dem er Gerishom, en herlig mand paa 46 aar. Han bor i slumkvarteret Kawanguara hvor jeg arbejder, og faar ofte hjemmebesoeg af de frivillige paa klinikken. Disse skal sikre at patienterne tager deres medicin regelmaessigt, da der ellers er risiko for at patienten bliver resistent overfor medicinen, og second line drugs, som vil vaere noedvendigt i saadanne tilfaelde er alt for dyr til overhovedet at komme paa tale for en kenyaner. Gerishom har vaeret HIV-positiv siden 1991. Han blev smittet af sin davaerende kone, som doede i 1992. Da de begge blev konstateret positive, fik de ikke nogen oplysninger om hvad den dengang stadig forholdsvis ukendte sygdom betoed, eller hvad konsekvenserne er. De fik meget tys tys vejledning; dik udleveret 3 kondomer, hvorfor Gerishom konkluderede at det nok var noget midlertidigt! Efter konens doed giftede han sig igen i 1996, og holdt sin sygdom hemmelig for konen indtil 1997. Han turde ganske enkelt ikke fortaelle hende det, da han avr bange for hun ville forlade ham. Dette er stadig et af de stoerste problemer ved HIV/AIDS-epidemien generelt i Afrika, at det er saa stort et tabu, hvorfor de fleste ikke engang foeler de kan fortaelle det til sine naermeste, af frygt for at blive udstoedt. Gerishom og konen brugte slet ikke beskyttelse i alle de aar, men heldigvis var konen endnu ikke positiv da hun blev testet i oktober 2008, hvilket maa siges at vaere noget af et mirakel efter alle de aar med ubeskyttet sex. Gerishom begyndte at tage ARV (Antiretroviral medicin) mod sygdommen i 2007, da hans CD4-counts var naaet ned under 250. Antallet af CD4/T-draeber celler (som agerer immunforsvar) hos en almindelig rask person er ca 800-1000. Naar folk testes positive for HIV, bliver antallet af CD4-celler normalt maalt. En HIV-positiv person kan i mange aar have ca 400-600 CD4-celler og leve forholdsvis normalt (efter afrikanske standarder; man starter umiddelbart behandlingen tidligere i de vestlige lande, hvor der er stoerre oekonomisk raaderum), men naar personen begynder at blive svag; traet, svimmel, tabe sig, og evt faa TB, vil man typisk antage at behandlingen med ARV skal paabegyndes. Dette vil typisk forekommen naar antallet af CD4-celler er omkring 250, men vil i nogle tilfaelde foerst blive opdaget naar den er helt nede paa mellem 5 og 10 (det er dog ekstreme tilfaelde, hvorved personen er meget taet paa at doe). ARV-medicinen, saa vidt jeg kan forstaa, slaar dog ikke HIV-virussen ihjel, men styrker/udvikler blot CD4-cellerne. Udover at tale med de HIV-positive som er tilknyttet klinikken, hvilket er en vigtig del af arbejdet dels for at skabe mere fortrolighed og aabenhed omkring emnet, oplyser vi ogsaa om ernering. Det er vigtigt at personerne faar tilstraekkeligt proteiner og vitaminer for at medicinen, og immunforsvaret i sig selv, skal kunne vaere tilstraekkelig modstandsdygtig overfor hiv-virussen. Problemet er dog at en almen kenyaner ikke har raad til at koebe den noedvendige foede for at holde sig staerk. Vand, groentsager (isaer spinat og kaal er godt) og fisk er dyrt, hvorfor de fleste afrikanere ofte lever af en masse proteiner, som er i deres elskede ugali (majsmel kogt i vand, saa det giver en klaebrig masse man spiser med fingrene). Ugali maetter dog meget, hvilket jeg tror er een af grundene til at mange spiser det i lange baner. Det handler ganske enkelt, for de fleste fattige sultne afrikanere, ikke om ernaering og vitaminer, men blot om at faa stillet sulten, og det er hvad ugalien goer! Maaske derfor de er saa sloeve i optraekket, da de ikke faar nok energi og vaeske til daglig! Vi proever dog at opmuntre patienterne til at faa det bedste ud af hvad de har at goere godt med. Eksempelvis er boenner og soya-produkter rigtig godt, hvilket er overkommenligt at betale for. Desvaerre er problemet ogsaa at vand er dyrt, og flere steder er lokal alkohol billigere. Dette medfoerer i mange tilfaelde at en fattig familiefar gaar paa bar og drikker soergerne vaek, i stedet for at proeve at (finde et) arbejde og forsoerge familien. Har desuden ogsaa vaeret ude og se Karan Blixens farm! Man kan skam udmaerket forstaa hun havde det fortrinligt i de omgivelser! Desvaerre maatte der ikke tages billeder indenfor (men saa har jeg da heldigvis ikke dem at uploade ogsaa!) Har lige laeste een af hendes boeger, og hun var jo et fascinerende menneske som havde holdninger saa forud for sin tid. Mange kunne godt laere af hendes aabensindede holdninger til fremmede mennesker, kulturer og religioner, isaer i en tid hvor islam laegger grund til saa megen splittelse og uenighed, selvom der, som hun f.eks. fremstillede det, er saa mange vaerdifulde aspekter af "selv" islam! Meget interessant, synes jeg da lige:-)

Det var lige nogle smaa, ret usammenhaengende historier her midt i travlheden (tro det eller ej)... I morgen, fredag, drager jeg mod kysten med to friske danske piger som jeg moedte i forbindelse med mit meget impulsive besoeg paa den danske ambassade. Taenkte jeg liiiiiiiige skulle snuse til forholdene der, hvis jeg ender med at skulle i praktik der naeste aar! det medfoerte noget diplomat-tam tam paa den canadiske ambassade med nogle praktikanter fra de skandinaviske ambassader...det var noget af en omveltning at komme fra slummet og pludselig maenge sig med spidserne der, samt betale for en oel hvad en almen kenyaner skal arbejde 2 dage for at tjene op til!..det satte lige tingene lidt i perspektiv for mig; ogsaa om jeg vil kunne begaa mig i et saadant miljoe, selvom det vil s godt ud paa papiret, og give god erfaring at faa et top down-perspektiv ogsaa, saa man ved hvordan man skal spille spille paa alle niveauerne! Naa, nu fik jeg skrevet endnu et usammenhaengende og langt kapitel til min efterhaanden flere binds-roman her. Undskylder paa forhaand hvis isaer mine oplysninger omkring det medicinske ikke er helt korrekte...men haaber det alligevel kan give et lille indblik i nogle af problematikkerne paa omraadet alligevel. Kaerligst Agnete