Profile
Blog
Photos
Videos
D. 16. april kl. 8:30 fra Greyhound bus mellem Melbourne og Canberra.
Jeg vågnede kl. 2 og opdagede at jeg var faldet i søvn med lyset tændt og den bærbare slukket ved siden af mig. Jeg lå nemlig og ventede på at den ville lukke ned når den var færdig med at opdatere, men jeg må jo så have været lige så træt som jeg tænkte at jeg var. Stod op da vækkeuret ringede kl. 5, der i mellem og inden har jeg sovet som en sten, helt fantastisk. Det er måske det der er ved YHA, her bor der også ældre mennesker og en tilfældig familie ind i mellem også, her er stille.
Gik på badeværelset, pakkede mig sammen og gik ned og spist den youghurt jeg havde købt, var faktisk ret udemærket, meget bedre end skrækkeligt havregrød. Tjekkede ud og så skulle jeg så gå ned i Southern Cross. Fuldstændigt mørkt uden for kl. absolut bæh om morgenen ser man lige mig gå med fuld oppakning, gigantisk rygsæk på ryggen og den efterhånden vanvittigt tunge dagstursrygsæk på maven, vandre 30 min. igennem de mørke gader i vest Melbourne for at finde en tog og bus station, skulle forbi en dejlig mørk park også. Hold op det gjorde fandme ondt i mine skuldre da jeg endelig kom frem, kunne næsten ikke holde det ud. Jeg er også helt chokeret over at jeg fandt det, for Melbourne er sikkert et fedt sted, men havde godt nok svært ved at orientere mig.
Da jeg kommer til bussen må jeg sidde og vente på den lidt, Greyhound kontoret er lukket og jeg ser en masse unge mennesker der også venter, de skal så også til Canberra, men tror ikke lige jeg for snakket med dem. Efter jeg ved en fejl kom til at vælte buschaufførens liste ned på jorden med min rygsæk osv. og de havde grinet, finder jeg ud af at de er studerende på vej hjem fordi det er påskeferie her nede. De er så snobbede og ikke til at holde ud.
På bussen for man også fast sæde, men han havde givet to mennesker sæde 10B, selvom jeg sad der da den anden kom, så var det selvfølgelig af åbenlyse grunde mig der skulle rykke, så det gjorde jeg. Sad ved siden af en snob, der så prøvede at forklare mig hvorfor hun liiige ville rykke op til sin ven i stedet, nu har jeg da i det mindste to sæder for m ig selv indtil der kommer flere ombord.
Ud af vinduet ser jeg højt gult græs med små grønne pletter, store savanne/ørken agtige træer så langt øjet rækker. Brr.. er ved at fryse væk. Han forklarede at man skal holde aircondition sluserne åbne sådan at luften kan cirkulerer og regulere sig fordi de hele kører automatisk, hvis nogen lukker sluserne vil nogen have det varmt og andre koldt, i stedet for alle rart. Selvfølgelig er der nogen der har lukket dem alligevel, tak for det, fryser helt vildt.
D. 17. april kl. 11:45
Turen gik OK. Da vi stoppede et sted spurgte jeg buschaufføren om han ville nævne det med aircondition igen, for jeg frøs og havde langt mærke til at mange havde lukket sluserne. Det gjorde han og bedte om alle åbnede og så var der faktisk helt tilpas resten af turen, det var jo dejligt. I Albury stod en 16 årig gymnasie elev på som sad ved siden af mig, ved ikke om turen gik hurtigere eller langsommere af den grund, jeg var nok også stille da jeg var på hendes alder. Hun sagde i hvert fald ikke meget, så blev ved med at spørge hende om alt mellem himmel og jord. Jeg tror nok jeg så en kakadue ud af vinduet også.
I Albury stoppede vi for at få frokost på en B & P tankstation, jeg spiste fish and chips, det var lidt dyrt, men nu har jeg lært at kunne spise det og så ved med i det mindste altid hvad man får. Chaufføren sagde vi skulle holde os i den ene ende, den anden var til "the truckdrivers" og de er ret territoriale.. Hm.
Vi kørte videre og igennem blandt andet Wagga Wagga hvor min kærer storebror har brugt 6 måneder af sit liv. Vi kørte ret lige igennem og ned til togstationen, så jeg så ikke meget, men jeg sværger der manglede bare en saloon og det kunne have været en western film. Sådan ser det hele ud og jeg er lidt chokeret. Tror det ændre sig som jeg tager fra storby til storby med skyskrabere, men ellers er det virkelig små landsbyer og husene er ikke er mursten, men ligner nærmere de kunne vælte når som helst. Som vi kommer tættere på Canberra bliver husene mere solide og nyere at se på.
Lige nu forstår jeg ikke helt hvordan jeg skal få 3 måneder til at gå, jeg ved godt jeg kommer over det og at det bliver super fedt, men ja. Da vi endelig nåede frem, gik jeg et kvarters tid og fandt mit hostel efter jeg havde spurgt om vej et par gange. Tjekkede ind og har betalt 3 nætter med mine vouchers for YHA og 2 nætter på kortet. Så gik jeg op og er i et 10 mands værelse hvor jeg fik den sidste underkøje, her er dog RIGTIg meget plads, kunne slå kolbøtter hvis jeg ville. Her er også et bord og flere stole, massere af stikkontakter og en stor altan. Det var da dejligt, her var bare heller ikke et øje.
Pludselig følte mig jeg fuldstændig alene i verden og jeg får næsten tårer i øjnene når jeg skriver om det nu. Jeg satte mig ned og tudbrølede som om jeg var 14 igen. Folk kom ind og jeg måtte sige at jeg havde hjemve og jeg kunne simpelthen ikke holde op, jeg snakkede lidt med mor og der var det fint, og så begynde det bare igen. Blev mere og mere sulten, men ville ikke gå ud før jeg var stoppet og det så ud som om jeg ikke havde grædt, men jeg blev ved. Tror først jeg holdte op kl. 19.30 og jeg var ankommet lidt i 17. Det var helt forfærdeligt.
Magtede ikke at købe ind og lave mad, så gik ned ved siden af og købte jordens dyreste pizza, den var dog god. Da jeg ventede på den kunne jeg mærke at tårene kom væltende igen, så spurgte om jeg kunne få take away og så satte jeg mig på værelset med computeren og pizza. Her begyndte jeg at snakke med en af pigerne, hun har boet her i 6 uger og arbejdet, det har hendes kæreste også. De tager videre på tirsdag og mødes med hendes forældre de rkommer på besøg. De tager selv hjem til Tyskland i juli, men så har de også været her et år. Hun sagde hun godt vidste hvordan jeg havde det og hun på et tidspunkt havde grædt sig i søvn hver nat, det regner jeg dog ikke med at gøre, men ja, meget rart at snakke med en.
Opdagede også tidligere at Joelle havde prøvet at ringe 3 gange mens jeg var på bussen, det er privat nummer, så kan ikke ringe tilbage. Hun havde så også sendt en sms som jeg har svaret på, med hendes adresse og at hun tror hun er på arbejde når jeg kommer. Så må jeg jo se om ikke jeg kan låse mine ting inde i et skab på stationen indtil hun har fri eller noget, må jeg lige finde ud af.
- comments