Efter Nelson kørte bussen ned til Westport. Og heldigvis for mig,
trods at jeg havde været på ventelisten til at komme med bussen, fik
jeg en plads. Og netop på dette tidspunkt, lige som vi forlod Nelson,
var det tidspunkt hvor ham Adam, jeg havde været på vandretur med,
begyndte at blive for meget. Jeg følte heletiden at jeg skulle tage
hensyn til hvad jeg gjorde og foretog mig i forhold til ham, og
ydermere da jeg sad ved siden af ham i bussen, slappede han så meget
af i sine korte ben at han fyldte halvanden sæde, så det ligenetop
ikke var behageligt for mine lange ben længere. Og selvom jeg fortalte
det til ham fattede han det ikke. Men heldigvis slap jeg af med ham i
løbet af et par dage.
Men i hvert fald, på vej ned til Westport gjorde vi et stop ved Nelson
Lake National Park, som er en flot stor sø der ligger omgivet af
bjerge. Smukt syn. Det stop benyttede jeg mig, sammen med et par andre
gutter til at tage en lille dukkert i den kolde sø, hvilket vi fik ret
meget sjov til at gå med, fordi man kunne tage nogle flotte billeder
mens man hoppede i. Men efter man havde hoppet i 3 gange var man så
nedkølet at det ikke var sjovt længere, så jeg fik hurtigt skiftet
tøj og fundet et sted at spise mine hjemmelavede kyllingefrekkedeller
på rugbrød, mens jeg følte mig forfrisket efter dukkerten. Vold Nice
efterårsdag hvis jeg skal sige det.
Da vi kom frem til Westport, hvilket er en lille by, lavede jeg ikke
meget andet end at handle ind. Jeg havde nemlig besluttet mig for at
begynde at lave mad til et par dage af gangen. Så jeg købte nogle
bøtter, og lavede ovenkartofler og medisterpølse om aftenen, til de
næste par dage. Og faktisk, lige siden da, har jeg lavet middagsmad og
aftensmad til de næste par dage. Og det har vist sig at være en god
ting, for man sparer meget tid og så kan man også lave andre retter
som man ellers ikke havde kunne lave, hvis man kun skulle lave et
måltid til en person. Så det er fedt.
Næste dag kørte vi videre til Mahinapua, hvilket vi fik at vide
skulle være den flotteste tur med Kiwi Expeareance på hele turen. Og
vejret var tilligemed vildt godt, og det gjorde bare alle de stop vi
havde undervejs var langt bedre. På vejen så jeg blandt andet de
berømte Pandcake rocks (pandekage klipper) som har fået deres navn
fordi det ligner pandetager der ligger oven på hinanden. Der ud over
en masse flotte strande og lidt regnskov med et specielt New Zealandsk
træ som vokser uden om andre træer, og prøver derefter på at dræbe
det. Ret skægt at se på. I løbet af den dag faldt jeg i snak med et
dansk par ved navn Kamilla og Martin Nielsen sjovt nok. Og der
snakkede vi om hvad vi skulle klæde os ud som til om aftenen hvor vi
skulle holde fest, fordi det var et specielt sted det næste hostel vi
skulle bo på. Det ville nemlig kun være os der skulle sove der, og
man fik hjemmelavet mad af den 80 årige mand sov drev det. Men i hvert
fald var det besluttet at vi skulle holde udklædningsfest, og man
skulle klædes ud som noget der begynder med ens forbogstav, og Martin
og jeg havde tilfældigvis begge tænkt på Mickey Mouse. Og da vi jo
os hed det samme blev vi enige om at klæde os ud som Mimie og Mickey
Mouse. Så da vi gjorde stop inden vi nåede vores hostel, ved en
genbrugstøj butik fandt vi noget fint tøj og derud over købte vi
også nogle kanin ører (fordi de var sat ned, da det lige har været
påske) som vi ville male sorte med noget ansigtsmaling sov vi også
havde købt. Og som aftalt da vi kom frem til det hostel vi skulle bo
på, gik Kamilla, Martin og jeg ned til stranden med 2 flasker vin og
malede kanin ører og så solnedgangen på hvad der lignede en
vestjydsk strand rigtig meget. Så flot. Og det færdige resultat med
hensyn til udklædningen endte med at blive ret skægt som i kan se på
de sidst uploadede billeder.
Næste dag, med tømmermænd, kørte vi videre ned til Franz Josef som
er en by der ligger tæt på en gletcher ved samme navn. Og det var en
ganske flot tur der til, hvor vi kom forbi et par søer der
reflekterede baggrunden imponerende meget, så man kan ikke rigtig se
forskel på hvad vej man vender de billeder man har taget.
I Franz Josef skulle man overnatte 2 nætter, hvilket havde noget at
gøre med de ture der var op til gletcheren var hel dags ture. Og jeg
havde sammen med det danske par besluttet mig for at tage ud og
isklatre på gletcheren dagen efter vi ankom. Og det fortryder jeg
overhoved ikke. Det var seriøst nok det vildeste jeg har prøvet.
Selvom man ikke nåede så langt op af gletcheren som dem der tog på
haldags vandrertur, så kom man alligevel forbi de flotteste steder på
gletcheren fordi guiderne vidste hvor de var. Så vi blev vist over til
den sejeste isgrotte med det mest krystalblå is jeg nogen sinde havde
set. Det var som at være på en anden planet. Jeg var vildt
forbløffet over det kunne være så flot. Nå men som sagt så var det
jo en tur basseret på at man skulle klatre. Så vi gil hurtigt viderer
op til det sted hvor vi skulle klatre første gang. Og det at klatre
var sku en blandet følelse. For du skulle stole på ham der holdt
sikkerhedslinen, samtidig skulle du overbevise dig selv om at det ikke
var farligt samtidig med at du skulle klatre på en helt glat væg hvor
det eneste man havde at arbejde med var 2 isøkser og et sko påspænd
med pikke på som man skulle bruge til at hamre ind i isen. Og hele
tiden tænkte man, hvad nu hvis mime flødder glider, vil isøkserne
så kunne holde mig? Så man var vildt forsiktig samtidig med at man
holdt voldt hårdt fast på de der økser. Så man blev hurtigt ret
træt i kroppen da man jo skulle klatre 9 meter op det første sted 3
gange, men det var alle anstrengelserne værd fordi det gav det bedste
andreanalinkik da man jo gjorde noget hjernen tænkte man kunne dø af.
Det andet sted vi klatrede var der 15 meter op og der klatrede jeg kun
2 ud af de 3 gange fordi jeg var så træt. Da vi var færdige med at
klatre var det tid til at gå tilbage igen, og det var sku en lang vej
når man var så træt. Så i kan tro at jeg nød aftensmad jeg fik
sammen med Martin og Kamilla den aften på restauranten på hostelet.
Og vi var alle 3 enige om af det havde været en fed oplevelse.
Næste morgen kørte vi igen videre, denne gang til Wanaka. På vejen
kom vi forbi en anden flot så, New Zealand er faktisk omgivet af de
flotteste søerer hele sydøen rundt, en strand hvor der var mulighed
for at se verdens mindste delefin, vi så den dog ikke, New Zealands
længste 1 spors bro, og til sidst et flot vandfald, før vi til sidt
kom til Wanaka.
Her gik Martin og jeg, en lang tur op til et vildt flot 360 graders
udkigspunkt, alene, fordi Kamilla ikke havde det så godt. Og han er
virkelig nem at snakke med. Der var så mange ting hvor man kunne
genkende sig selv ved ham. Flink fyr. Da vi kom tilbage lavede vi
fælles aftensmad og hyggede os med at spille 500. Desuden købte jeg
den aften en flybillet fra Christchurch til Wellington, så jeg ikke
havde nøde at købe en færgebillet fra sydøen til nordøen, og
ydermere ville jeg få 2 dage ekstra, da jeg ellers skulle havde sovet
en nat i Christchurch og Kaikoura, hvor jeg allerede havde været. Og
desuden var flybilletten billigere end færgebilletten. Og at få
arrangeret det var en lettelse, for så fik jeg nemlig 100% styr på
min stramme tidsplan her i New Zealand.
Efter Wanaka kørte vi ned til Queenstown med et par stop ved en frugt
avler og ved et gungyjump sted hvilket var ret cool at se på. Jeg
skulle dog ikke nyde noget af det.
I Queenstown havde jeg 2 nætter inden jeg skulle på buttombus turen
(det aller sydligste af New Zealand) og dem tilbragte jeg på et helt
nybygget hostel kaldet Nomads. Og det var virkelig lækkert.
I løbet af den førte dag i Queenstown gik det danske kærestepar og
jeg ned til den lokale burgerbar. Fergsburger. Og den oplevelse var
smags oprivende. Så lækre burger, ikke oerraskende at de er kendte
for det.
Om aftenen var vi så i byen med alle dem vi havde fulgtes med fra
bussen i løbet af de sidste 5 dage. Og Queenstown er særligt kendt
for at være en ferieby med et vildt byliv, og det skal jeg også love
for det var. På trods af det var onsdag var der ret megt gang i den.
Og vi fik 2 gratis drinks fordi vi var med Kiwi Expereance så det var
ikke så tosset. Det blev dog ikke så sent vi gik hjem da vi var
trætte og så fordi Kamilla og Martin skulle med bussen videre dagen
efter. Så på vejen hjem fik vi lige en Fergburger mere, igen en
dejlig oplevelse, inden vi kom i seng. Næste morgen fik jeg sagt
farvel til dem og så havde jeg ellers planlagt en hygge dag med mig
selv. Så jeg sov længe, og fik vasket tøj tørret tøj og pakket min
taske flot og dejligt alt i mens jeg så film og spiste lækkert mad.
Det var en god dag. Nok første gang hvor man har nydt at slappe af på
ferien, for man vil hele tiden opleve noget nyt når man rejser jorden
rundt. Men ikke denne dag. Man fik NÆSTEN helt hjemve. Om
eftermiddagen gik jeg så en tur ned i Parken og senere på Internettet
og nød at have kontakten med jer der hjemme. Da det blev aften kom jeg
trods omstændighederne i seng og var helt klar til næste dag hvor
buttombus turen begyndte. Så jeg stod tidligt op den efterfølgende
morgen og tog et bad efterfølgende af en dejlig morgenmad med æg,
havregryn med banan og yoguhrt. Mmmee. Og da det var tid gik jeg over
til der hvor man blev hentet op til de næste 4 dages buseventyr. Og
var klar til at møde nye mennesker igen.

Det at møde så mange nye mennesker uden af lære mere end måske 5 %
af dem godt at kende er begyndt at være ret underligt. For man er
begyndt at savne sine venner, kæreste og familie rigtig meget. Eller
bare i det hele taget det at snakke til et andet menneske man kender
om noget regulært eller bare alt ting og ingen ting, og ikke bare det
der upersonlige som: "hvem er du og hvor kommer du fra. Og nøjjee og
ejjee hvor spændende, hvor skal du så hen efter det og bla bla
bla...." med andre ord så er man begyndt at savne kvaliteten af at
have familie venner og kæreste. Så ved i det. ;-)

Det var alt for denne del af turen, men inden længe kommer der et
indlæg igen, om buttombus turen samt min vej op til Wellington. Kan i
have det rigtig godt og vi ses om ca en måned og 5 dage.