Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den. 1. december.
sidder lige nu i toget på vej til Chiang mai. Drengene spiller Ludo og camilla forsøger ihærdigt at holde alle vores 50 fingre rene med sprit servietter. Spændende hvor længe lageret holder, og hvordan det skal gå når vi kommer ud i junglen.
Togturen er gået rigtig fint. Planmæssig afgang fra Bangkok i går aftes kl. 22. Efter at vi dog formentlig blev hustlet godt og grundigt af en venlig dame som på rekordtid havde hele vores uge i Chiang Mai planlagt ned til mindste detalje. Og til mandens rynkede øjenbryn havde hun også en hurtig, beroligende bemærkning "no worry mister - good price. Not too much for you !!" Hmm...
Toget var helt ok, godt nok uden aircon, men temperaturen var rimelig og blæserne effektive. Tror nu ikke os voksne fik sovet så meget. Mange stop og larm osv - så kigger man bare automatisk ofte om drengene stadig sover godt. - og det gjorde de jo!
Morgenmaden blev serveret da sengene igen var lavet om til siddepladser, og med udsigt til, at næste måltid kan være et betragteligt stykke ud i fremtiden, gled de kolde pomfritter og tvivlsomme sandwich også ned. Men der skal nu også mere end kedelig mad til at ødelægge humøret, når man samtidig kan sidde og nyde udsigten til frodige bakker, rismarker, banan- og kokuspalmer, som suser forbi.
Hotellet vi gerne skulle finde frem til her til middag har vist nok en pool. Vi har i hvert fald 3 drenge som glæder sig rigtig meget til en dukkert.
Fortsat onsdag aften.
Ungerne sover, så der er ro til at skrive lidt. Vi nåede heldigvis en tur i poolen, til drengenes store tilfredshed, og så klarede vi også 4 gang hårtrimning mens der kørte et par afsnit af jul i Valhalla på computeren - så jo, vi har skam også tænkt på, at det er 1 december ;-)
En god gang aftensmad, og så til thai boksestævne. Fin oplevelse, og drengene kommenterede endda ikke rigtig alle de underlige gamle mænd som sad og hang i barene sammen med lidt for unge piger, i det område vi gik rundt i. (bemærk i øvrigt lige billederne af den stakkels bokser som blev sendt til tælling i "vores" ringhjørne.
I morgen flytter vi over til det hotel, som vandt enterprisen på de næste dages jungletur. I morgen bliver slapperdag og så tager vi fredag til søndag ud på tur med elefanter, rafting og alt muligt. Det bliver spændende. Søndag er det Kongens fødselsdag, så der bliver nok noget festivitas i byen, som vi kan nå at komme tilbage og opleve.
Mange tanker til jer alle derhjemme, og tak for jeres hilsner!
- comments
Poul D. m.v. Hvor flot at I har fået it-en til at virke så fint. Spændende at følge den gode dokumentar-skribents betragtninger. Hils drengende og C. Her lige nu -6Gr. kl.20 Måtte køre fra Nyborg på den forkerte cykelsti p.g.a fygesne. Sælger blå Mc søndag til Randers. Go vind videre.