Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu et blogindlæg! Det kommer til at handle om et luksushotel og en masse Nationalparker (Zion lørdag, Bryce søndag, Monument Valley mandag og Grand Canyon tirsdag) og lidt Champions League fodbold. Enjoy! :)
idag d. 21. har vi været ude og se Zion nationalpark. Det var meget som Yosemite men der var flere farver bjergene og det hele. vi begyndte dagen med at køre ind til parken hvor vi kom gratis ind på grund af vores Annual pass. Men da det jo var en lørdag var der selvfølgelig ingen parkeringspladser inde i parken, så vi måtte køre ud igen og tage en af de mange shuttle busser der kører gennem parken. Da vi endelig kommer ind i parken bliver vi mødt af en hel hær af larver der har valgt at angribe et træ. Hvis man kiggede på træet kunne man se at det var totalt dækket af larver. Men vi kommer ud på en af trail ruterne godt nok en af de kortere men vi syntes det passede til dagens energi. Vi kommer godt afsted på tren da sulten begynder at melde sig og vi finde en bænk i skyggen. Lige som vi sætter os på bænken bliver vi "angrebet" af et af de mange jordegern som hærgede paken. Vi troede ikke at den ville komme tættere på end at vi kunne spise vores mad i fred, men pludselig sidder den oppe på bænken imellem os. Så vi prøvede at skræmme det væk men det var blevet alt for vant til mennesker til at den ville smutte så vi måtte skube det væk. Nå men vi kommer videre til slutningen på ruten som ender ved en mindre flod og nogle helt fantastiske klipper. dagen slutter på et motel lige udenfor zion.
Tidligt søndag morgen (Kl 11.00) tager vi afsted mod Bryce Cayon. Vi besluttede at tage ud til Bryce om aftenen for at se solnedgangen. Så efter 2 timers kørsel finder vi et motel. Vi er ret trætte så vi bruger de 6-7 timer på at se tv og sove, inden vi tager ud til Bryce ved 19 tiden. Der fik vi taget nogle gode billeder, som i nok kan se. Om aftenen fik vi søgt lidt på google, og faldt over Monument Valley, som vi lige så godt kunne se, da det var på vejen til Grand Canyon.
Dagen efter kørte vi små 4 timer til Monument Valley. Nationalparken er klædt i røde, gule og orange farver. Det er som taget ud af en westernfilm. Det er grundlæggende et fladt landskab, hvor der er store klipper der springer op rundt omkring. Det er en indianerstamme ved navn Navajo der ejer og driver nationalparken modsat Yosemite, Zion, Bryce osv, der alle er ejet af staten. Vi kommer frem og vil godt gå ned i dalen så vi kan se klipperne i øjenhøjde, men vi kani kke rigtig finde nogen gårute, så vi tager bilen ud på en 29 km rute, som er beregnet til biler. Store biler.. For efter 50 meter off-road står det klart for os at vores Nissan ikke kan klare mosten, så vi må vende om. Vi finder dog en gårute men går ikke de 8-9 km den er på, da vi sparer energien til tirsdagens strabadser i Grand Canyon. Anyway det var en rigtig smuk park, og den kan vi anbefale at se! Den skiller sig ud fra de andre, fordi den kun koncentrerer sig om en nuance (Farveeksperterne vi også er).
Tirsdag d 24. er dagen hvor vi skal ud at hike i Grand Canyon. Vi får fundet en rute der går 500 meter ned ad bjerget. Der er 5 km derned og vi bliver hurtigt enige om at et par gode vandrere som os sagtens kan klare det. 12.30 tager vi afsted og pakker tasken med nogle kolde vand. Det går rigtig stejlt nedad men efter 2 timer kommer vi ned til vores punkt, der hedder HorseShoe Mesa, hvor vi skal op igen. Turen derned gik fint nok, men blev straks værre da vi skulle op igen. For som de skriver på skiltene rundt omkring, så er Grand Canyon noget andet end andre nationalparker. For som de skriver: "Det bliver først alvorlig hårdt når man allerede er træt." Og det fik de ret i, for da vi kom ned var vi trætte, men opad var godt nok udmattende. Det tager 3,5 time at komme op igen, og det var kun de to medbragte colaer og en velfortjent tur på macen der holdt modet oppe. For selvom vi var så smarte at tage cola med (intet mindre end genialt i de 35 graders varme og stegende sol), så havde vi glemt at tage mad med. Så da vi kom op af kløften ved 18 tiden, hele 8 timer siden sidste måltid satte vi GPS'en mod den nærmeste McDonalds. Den lå i byen Flagstaff syd for Grand Canyon lige ved Route 66. Der fik vi et godt nærende måltid og så syntes vi at vi ville forkæle os selv, så vi checkede ind på et hotel med pool, spabad og varm morgenmad. Langt over vores prisleje der ligger på ca 50$ pr nat. Her betalte vi 105, men det var det værd da vi slappede af i poolen. Derefter var klokken blevet 19 og vi havde tænkt os at opdatere bloggen, men det kunne vi simpelthen ikke overskue (Ja vi har det hårdt :)). Så vi nød en kold øl og så amerikanske reklamer på tv (de afbryder konstant alle programmer, selv nyhederne)
I dag onsdag valgte vi at finde en bar i Flagstaff for at se Champions League semifinalen mellem Madrid og Bayern. Tyskerne vandt som sædvanligt og vi vandt næsten på odds (også som sædvanligt :(.. Men det var sjovt at se fodbold 11.45 på en amerikansk sportsbar en onsdag formiddag. Derefter kørte vi en time til en by der hedder Seligman. Vi faldt i snak med hotel manageren med indisk oprindelse, der blev ved at snakke om sit had til muslimer.. 20 min var vi fanget i hans propaganda. Flink mand ellers... Vi har intet lavet i dag, meget rart efter så mange dages natur. I morgen kører vi mod L.A! Vi trænger begge til at se noget storby efter 4 nationalparker på 4 dage og 6 samlet på hele turen. Naturelskerne i os er blevet mættet og nu vil vi gerne danse med Ole Henriksen i Hollywood!!!
De næste par updates bliver forhåbentlig ikke så tøre, men der er sgu ikke meget spændende at skrive om, når det handler om naturen. :) LOS ANGELES HERE WE COME!!!!!!!
- comments
Anette Beklager drenge har lige set i morgen tv at Ole er i Denmark i disse dage
Pooja Annika: Jag har trivts bra med den, men den blir tung att be4ra i ganksa tidigt. Jag tycker den passar be4ttre ff6r mig med sme5 barn e4n mycket annat jag provat just ff6r att barnet he4nger liksom utanpe5. Jag e4r inte se5 fyllig att jag mf6ter upp barnet utan det blir en ve4ldigt underlig ste4llning i me5nga sjalar och selar. Jag tyckte mycket om uppff6ljaren Baby Bjf6rn Active Carrier.