Profile
Blog
Photos
Videos
14.-15. Maj
Så er vi lettet fra danmark og vores mascot Conrad er blevet født og er nu en del af teamet. Vi sidder nu i flyet på vej til Wien og nyder en "lækker" snack og dejlig fly-kaffe....
Ankomsten til Delhi er nu overstået, dog ikke helt uden problemer.. Vi må sige at vi fra dag 1 ( ja allerede de første timer) oplevede Indiens kaos og særheder. Først og fremmest er vi godt og grundigt mørbankede af den lange flytur, som i længden var noget kedelig. Vi befandt os i et fly fra Wien til Delhi fyldt med Indere, og skilte os kraftigt ud fra mængden, og inderne gloede.. Og lagde absolut ikke skjul på at de gjorde det.
Da vi så kom til lufthaven i Indiens hovedstad, farede vi lidt forvirret rundt efter vores baggage, men da vi så havde fundet den, stod vi over for den næste udfordring - at finde ham der skulle transportere os til vores hotel, så var der linet op med en 40-50 indere med skilte, det var bare lige med at finde et skilt med vores navne på. Da vi nåede til enden af rækken, og vi stadig ikke havde set vores navne, fandt vi endelig vores mand! Han fik så hurtigt fikset os en taxachauffør, som skulle køre os ud i natten i Delhis mørke gader. Og gudskelov for det, der var et sandt helvede.. Vi kørte på en 6 sporet vej (ikke at han kørte inden for sporene) ind og ud imellem kæmpe store lastbiler ( som kun må køre om natten), voldsomt kreativt dekoreret med maling, klistermærker og andet dingel dangel. Vores chauffør manorerede os dog forholdsvis elegant indimellem bilerne, og steder hvor vi absolut ikke havde regnet med at han kunne komme ind.
Snart drejede vi væk fra den store hovedvej, og ind i de små meget tæt byggede gader, og og Delhis virkelige udseende åbenbarede sig for os. Luskede høje huse dannede mure omkring os, og gaderne var fyldte med fattige der sov på gaden. Det gjorde et stort indtryk på os, for der lå også børn der, næsten nøgne, og sov i vejkanten. Chaufføren spørger om vores hotel hedder noget, som det i hvert fald ikke hedder. Han forsvinder et øjeblik ud af bilen, og kommer igen for at køre os hen til hotellet. Og her begynder så en mindre rundtur til nogle forskellige hoteller, som åbenbart ikke er der vi skal bo. Da vi endelig kommer til vores destination (et andet hotel end det vi har fået papirer på) får vi vores værelser. Vi slæber anettes madras ind til os, så vi alle sover sammen. Airconditionen er tændt, for varme det har de sandelig, også her kl. 2 om natten. De to andre sover, og nu vil jeg også hvile oven på en hård dag.
I morgen vil vi prøve at se lidt nærmere på Delhi, hvis vi tør, indtil vi skal mødes med vores rejsegruppe i morgen aften. Vi har mødt to nordmænd der også skal på samme tur, og som også bor her.. Rart. Godnat!
- comments