17. Maj

I dag skulle vi sige farvel til Delhi og turen gik mod Jaipur. En bustur på lige godt 8 timer var foran os, og det var pænt sagt ikke en behagelig tur. Aldrig har vi oplevet en mere bumlende og rystende køretur, alt i kroppen blev simpelthen væltet rundt! Og til vores store forundring, for vejen så tilsyneladende god og jævn ud, så den eneste logiske forklaring må være at vi var fanget i en bus på firkantet hjul. Idet vi bevægede os ud af Delhis smog begyndte vi efterhånden at ane blå himmel bag den tunge støvsky. Vores første indtryk af Jaipur er at det er en langt mere behagelig by. Der er stadig mange fattige på gaden, men

(Anette kom af en eller anden grund aldrig videre? Så vi fandt dagbogen sådan her. Vi vil dog tilføje at hotellet er et mega Nice luksushotel, desværre skal vi kun være her i to dage)u

18. Maj

I dag skulle vi tidligt op, for at undgå middagsheden, som nok er den største plage hernede. Så vi skulle være klar til at stige på bussen kl. 7. Vi havde dog et problem, vi havde bestilt morgenmad til kl. 6.30 men i indisk tid betyder det altså først 6.45 og så fik vi pludselig travlt. Men så gik turen ellers til Japurs store palads i den gamle del af byen. Og så var det tid til et af hele vores turs højdepunkter (især for Anette): en tur op ad paladssets stier på elefantryg! Da vi så den første elefant, var vi alle sammen helt oppe og køre, og der blev taget mange billeder, men snart skulle vi opleve en hel flok af dem, dekoreret med maling, og farvestrålende tæpper. Vi skulle træde op på en stor pude, på elefantens ryg, og herfra kunne vi nyde den smukke udsigt ud over dalen, mens elefanten bragte os op ad bjærgers side til toppen, hvor paladset tronede sig op. Ellen havde en lidt ubehagelig oplevelse, hendes elefantchauffør ville ikke sætte hende af, uden at hun betalte drikkepenge, da hun hårnakket nægtede, og de gik forbi en politimand indså han dog, at han nok ikke ville få nogle eksta penge. Paladset var også pyntet med malede religiøse blomster, på en smuk og elegant måde. Der var mange afdelinger, som alle blev vist frem og fortalt om. Men... Paladset var sikkert imponerende engang, men som alt andet i Indien, var det meget slidt og afskallet over det hele. (fun fact: væggene var lavet blanke med en blanding af marmor, æg, yoghurt, sukker og lime) da vi så alle sammen varbesvimelsen nær kæmpede vi os tilbage til den heldigvis airconditionnedkølede bus. På vejen ned så vi Chip og Chap, og jeg (Freja) blev sparket af en abe..? Den satte lige af på mit ben, og jeg havde ikke set den komme. Generelt har vi haft vores problemer med dyr i dag, Ellen blev også skidt på skulderen af en fugl - good luck! Og snottet til af hendes elefant.

Så gik turen ind til The Pink Marked, hvor vi så Vindpaladset, det var også utroligt smukt på facaden, vi gik ikke ind, da der ikke rigtig var noget derinde. På markedet købte vi nogle souvenirs af de alt for ivrige indere. De nærmest angriber os med ting de forsøger at sælge til os, det er utroligt anstængende at færdes rundt i gaderne. De ville sælge meget mere hvis de tog det roligt.

Nu var middagsheden for alvor rullet ind over os, så vi købte lidt frugt og tog tilbage på hotelværelset, for at hvile i de kølige omgivelser. Nu skal vi til at mødes for at tage i biografen, for at se en ægte bolywoodfilm, i en af asiens bedste biografer :D

Nu tilbagevendt fra biografen.. Først og fremmest var turen derhen en oplevelse i sig selv, vi skulle nu prøve en af de famøse tuctuc'er. Han spurtede med voldsom hastighed ind imellem bilerne og rundt i svingene. Og der var ikke sider i bilen, så Anette var flere gange ved at flyve ud over sædekanten, det mindede mest af alt om at køre i radiobil. Vi ankommer til biografen i et stykke, og den er vildt imponerende og meget flottere end de biografer vi er vant til. Det var kæmpe stort, og vi kunne få en lille popcorn for 3 kr. Salen var enorm, og vi sad på diamantbalkonen oppe hos alle de rige, og sad 50 meter fra lærredet.. Og filmen... Jah.. Den var... Indisk.? Vores guide Indu syntes at den var ekstremt dårlig, og vi var meget enige. Men den var enormt underholdende, der var overspil for alle pengene (15 kr) med vilde indiske sange. Den varede dog 3 timer.. Aaalt for lang tid, når man sidder og ser på noget man kun forstår ca. hvert 20. ord af. En ting der gjorde indtryk på os var normen omkring telefoner under filmen. Vi regner med at der har været mindst 100 telefonopkald. Hele tiden var der en telefon der ringede og det var ikke sådan så man blev flov, nej man tog den da bare og snakkede højlydt.

Derefter stod den lidt shopping, og så havde vi set en mc. Donald, så det var aftenens aftensmad. Hjemturen var dog endnu vildere, vi anskaffede os (tilfældigvis) en tuctuc med en mega bass, og så var der indisk tecno for fulde drøn!