Mandag morgen skulle vi i skole, den 3 sidste skoledag :) Vi brugte formiddagen på at evaluere og om eftermiddagen fik vi besøg af 3 caregivers, som fortalte hver deres historie om hvad de gjorde eller havde gjort for deres syge familiemedlemmer, som de passede i hjemme. Det var helt vildt rørende at høre, de har virkelig en stor ansvarsfølelse for deres familie hernede. En dame fortalte om sin datter der havde haft en hjernetumor, som hun havde mistet nu, men som hun havde passet den sidste tid i hjemmet og hun fortalte om hendes kamp for at hjælpe hende, hvor hun bl.a. havde været i kontakt med John hopkins hospital i USA, men der var desværre ikke noget at gøre. En anden fortalte om hvordan han passede sin gamle syge mor og en 3 fortalte om hvordan hun passede sine 2 handikappede børn med autisme og for sent udvikling. Alt sammen meget rørende historier der satte livet meget i perspektiv!

Om aftenen tog vi ud til Kaosan road, hvor jeg blev vokset, fik farvet øjenvipper, og fik en pedicure og en manicure, alt sammen for 260kr. Kommer virkelig til at savne alt det billige wellness de har hernede :)

Tirsdag tog vi til Ayuttaya med skolen. Vi tog derop for at besøge en caregiver i hjemmet. Han havde tidligere arbejdet på hospitalet, men var nu pensioneret, hvilket havde gjort hans hverdag meget nemmere, da han nu havde bedre tid til at tage sig af dem. Han passede sine børn på omkring 30 den ene havde downsyndrom og den anden var døv og blind. Han passede også sin kone der havde demens og sin mor der var blevet opereret i hoften. Så man må sige han virkelig havde nok at se til. Men han tog det helt roligt. Vi spugte ham om ikke det var hårdt indimellem, hvortil han svarede "jo men når det er hårdt tager jeg hjem og når jeg ser deres ansigter får jeg ny energi" Det var ikke lige det svar vi havde forventet, at det var det udenfor hjemmet han kunne synes var hårdt.
Han havde helt skemaplanlagt hvad dagene skulle gå med og hans nye projekt var også at få lavet haven så han blev selvforsynende. Utroligt!
Når caregiveren engang bliver syge eller dør (han var 70), så skulle hans 3 datter på 25år flytte op til dem og overtage omsorgen - sikke et ansvar.. Har virkelig respekt for dem!

Efter besøget tog vi hen til et tempel i Ayuttaya og så det. Vi kunne desværre ikke gå derind, pga. det var blevet undermineret under oversvømmelsen, så vi tog lidt billeder udefra inden vi igen kørte tilbage til Bangkok.

Om aftenen holdte vi afslutningsmiddag ved at tage til Michelin restauranten Nahm. Det var virkelig et fint sted, tjeneren præsenterede maden, vidste alt om hvordan det var blevet lavet, stod hele tiden ved os og var klar til at hælde vand og vin op eller svare på vores spørgsmål. Alt maden, undtagen hovedretten, var lavet i bittesmå meget smagsfulde bidder og hovedretten var på Thaimaner, hvor en masse forskellige retter blev serveret midt på bordet på en gang og så tager man det man gerne vil have. Det var virkelig en hyggelig aften og en god måde at få sluttet af på.

Så kom vi til onsdag hvor vi skulle møde i skole kl. 11 Vi mødte op, skrev under på nogle papirer og ventede så til kl. 1, hvor der var afslutning.
Vi kom ind i et stort lokale, hvor alle lærerne, de andre udenlandske studerende og de thaier der skal til DK om lidt sad. Først holdt Ajarn Aeh en tale for os, derefter lederen af skolen og til sidst var det vores tur. De andre studerende skulle gå op og sige noget, og fik pænt sagt tak og vi havde heldigvis lavet en film med alt hvad vi havde oplevet som vi satte på :)
Derefter skulle vi gå op til lederen af skolen en og en hvor vi så fik overrakt vores eksamensbeviser :) Dagen blev afsluttet med en lille buffet, hvor vi så gav lærerne gaver og vi fik nogle souvenirs af dem :)
Det var en rigtig fin ceremoni og jeg håber skolen i Danmark husker at gøre det samme for de Thailandske studerende :)

Da vi kom hjem om eftermiddagen pakkede jeg mine ting og flyttede dem ned til Cille. Det var en totalt trist aften, Simone rejste og vi skulle også sige farvel til alle de andre, da de skulle rejse næste morgen! Vi valgte mange af os at gå op og bade i poolen med alt tøjet på og afsluttede aftenen inde på værelset hvor vi lå og så en film sammen. Det var en rigtig god og hyggelig aften men bare alt for trist også!