Profile
Blog
Photos
Videos
I denne uge har vi lavet en masse forskelligt på skolen.
Mandag var vi i hjemmeplejen og ude i Klong yong igen.. Vi havde absolut ikke mere at spørge om, så vi legede med deres børn og de havde lavet salat til os (dejlig dansk salat) som vi brugte lidt tid på at spise. Herefter vaskede vi op og tog hjem igen :)
Tirsdag havde vi undervisning i hvordan vi laver opgaven og hvad vi skal bruge de indsamlede data fra klong yong til - endnu engang skulle vi nok have haft den undervisning inden vi indsamlede dataene men det er ikke altid det giver mening hernede. :) Tror faktisk det bliver en spændende opgave at lave og det bliver fedt endeligt at udrette noget og måske endda tænke lidt igen :p Jeg er i gruppe med Marie og det bliver super godt :)
Om eftermiddagen øvede vi os i at stikke, vi fik først lidt teori om hvordan vi skulle gøre og dernæst øvede vi på nogle svampe, det var en super god måde at lære det på.. Vi tog en lille "eksamen" hvor læren skulle se en og en om vi kunne og vi bestod alle :)
Onsdag tog vi ud til Health centret, hvor de havde børnefamilie dag. Mange af familierne fra områderne var samlet og fik først lidt undervisning i hvordan de skulle gøre med deres børn (0-1,5år) hvorefter vi skulle måle deres højde, omkreds og hovedomkreds, samt veje dem.. Efterfølgende kom de ind i et nyt rum, hvor de fik tjekket deres tænder og vi skiftedes til at give dem vacciner for polio, hepatitis og MMR. Læren holdt godt øje med os og vejledte os godt, samt sørgede for at vi alle både kom til at give 3 vaccinationer, både de subkutane og intramuskulære vaccinationer. Selvom der var lidt samlebåndsprocedurer og der var mange mennesker omkring børnene og mange var kede af det, synes jeg faktisk det fungerede ret godt og ikke mindst effektivt.. Forældrene var med rundt og undersøgelserne blev lavet ordentligt. Det eneste vi ikke var helt tilfredse med var deres omgang med nåle.. De gik rundt med dem uden låg og når man havde givet en vaccination skulle låget på igen, hvorefter man kunne putte dem i en nålespand! Hvor er arbejdssikkerheden lige? Samtidig skulle vi hverken spritte hænder eller have handsker på! Vi sprittede alligevel hænderne, men der var ingen handsker til rådighed.. Meget mærkeligt!
I dag har vi haft undervisning i the mental health care.. Det var super spændende og vores underviser var Ajan A - som er rigtig sød og sørger for vi er med.. Dejligt :) Hun fortalte om hvordan statistikkerne er i Thailand kontra DK og USA, samt hvordan psykiatrien hernede er opbygget. Ud fra hvad hun fortalte virker det faktisk okay organiseret og det lyder ikke som om at de psykisksyge bare er spæret inde i deres huse som jeg ellers havde troet. :) Vi fik også undervisning i hvordan man laver en "mental status eksamination" hernede, hvilket vi skal bruge i næste uge når vi skal ud og se hvordan det gøres i praksis.. Det bliver super spændende :D
Jeg har lagt lidt billeder ind fra besøget i Klong Young, fra undervisningen i at stikke samt fra da vi var ude og stikke samt måle børnene.. De ligger alle i mappen Rama
I aften skal vi til cabaret show (ladyboy show) med spisning til, det bliver super hyggeligt :) I morgen tidlig tager vi til Koh samet og tager en weekend ved stranden Hyg jer i DK
- comments