Profile
Blog
Photos
Videos
Tumle, den nye Bumle!
Hotellet arrangerede en taxa for os ud til pick-up pointet, hvor vores nye kæmpe ven ventede på os! Det var ikke nogen yellow cap der hentede os, men derimod en business cap med kopholdere og gratis bolsjer!
Solen stod højt på himlen, og vores nye hjem Tumle strålede omkap med solen! Vi blev modtaget af en meget kortfattet (typisk) amerikansk kvinde, der vist nok sprang over hvor gærdet var lavest. I stedet for ordentlig gennemgang, satte hun en dvd på, der overfladisk forklarede os om Tumles funktioner!! (Så vi har efterfølgende gættet os frem til mange af funktionerne. Og så længe ingen rød lampe lyser, så er alt vel i tip top!). Vi forelskede os hurtigt i ham, selvom han ikke lige er sådan at svinge rundt om hjørnerne med!
Vi tog udfordringen, og satte kursen mod highway 1. Inden vi nåede så langt, ramlede vi ind i vores første politimand. Vi havde fået forvildet os ind i et lukket boligkvarter, så han forklarede os pænt vejen ud!
Highway 1 i myldertiden og solnedgangen er en helt fantastisk kombination, da trafikken gik så langsomt, at vi havde tid til at nyde den fantastiske udsigt ud over havet. Vi cruisede forbi LAX, Santa Monica, Baywatch stranden, de svajende palmer og elegant ind i kystparadiset Malibu, hvor vi overnattede (men denne gang ikke i flasken).
Over morgenmaden tog vi en meget impulsiv beslutningen, om at aflægge Universal Studios et besøg. Google Map anslog køretiden til at være 58 minutter, vi gjorde det på 2,5 time. Vi indså hurtigt, at vi ikke var på rette kurs, men så det positive i det, og lavede turen om til "I fodsporet på de kendte". Selvom de kendte holdte sig indendøre, er vi sikre på at vi kørte rundt i deres kvarter. Det hele toppede, da Hollywood-skiltet kom frem bag bakkerne! Vi bremsede hårdt op, for at få det gode billede.
I det Tumle er så speciel (kæmpe stort) bliver vi altid anvist til specialdesignede parkeringspladser. Ved Universal Studios mødte vi igen en amerikansk autoritet, der med en bestemt tone fortalte os den rigtige vej.
Universal Studios var, ikke overraskende, en fantastisk og spændende oplevelse. Oplevelsen blev ikke ringere af, at vi havde forkælet os selv med nogle "Gate A - Front in line passes", der skulle vise sig at være en god investering, da vi let og elegant kom forrest i alle køer og fik de bedste pladser til shows. Toppen af poppen var den guidede tur rundt i studierne. Især mødet med Wisteria Lane (Desperate Housewives) var helt klart pengene værd, da de ovenikøbet var i gang med indspilningerne.
Vi kørte ud af byen for at finde en campingplads, selvom klokken var 19 var det allerede mørkt. Vi fandt en campingplads, der havde det hele .... ifølge brochuren. Side om side med en flok mystiske mexikanere og den kølige nattetemperatur, faldt vi tidligt i søvn på grund af jetlag. Dagen efter pakkede vi hurtigt Tumle sammen, og satte kursen mod forlystelsesparken Six Flags. Den ene rutsjebane var vildere end den anden, så vi startede stille ud med rafting. Den var lidt vildere end Bæverraftingen i Bonbonland. Uheldigvis for de to blegfede danskere, endte de i båd med otte store (pænt sagt) indianere, så båden var godt læsset! Det resulterede i dynger af vand sejlede ind over båden, og våde underdrenge resten af dagen! Vi stod i kø til en af de vildere rutsjebaner i halvanden time, men det var også hele ventetiden værd, aldrig har vi oplevet noget lignende! Det var den vildeste park, med de vildeste rutsjebaner, og det kan helt klart anbefales!
Efter et par dage med jetlag og hektisk aktivitet fandt vi roen ved Lake Casitas. Bonusinfo: Lake Casitas var i 1984 vært for De Olympiske Lege i kano og kajak! Bom bom!!
Tumle, Laura & Camilla,
- Over and out!
- comments
mor Lone Kære piger.Dejligt at høre nyt.Tumle ser helt fantastisk ud, kan godt forstå I er blevet forelsket. Californien er blevet lidt mere usikker efter I er blevet sluppet løs med Tumle.Skønne og sjove billeder underligt at Hollywood ikke har taget jer til filmen!!!! Pas på hinanden og kør pænt.Mange knus mor-Lone
Mor Gitte Dejligt med nyt fra Jer - Dejlige billeder - Gode oplevelser. Bil køerne ligner den jeg kører i til dagligt c"). Pas godt på hinanden Tøser og nyd det. / Mor Gitte
Maria Hej piger Hold nu op det ser lækkert ud - både blog og billeder. I må sandelig ikke tro, vi er misundelige. Det er da heldigt, at I lige har opdateres jeres DH(desperate) viden - så var I helt klar :) Tumle ser jo så fin ud - især de to børn I har fået med på tur. Har de fået navne? Der er jo virkelig meget plads du kan fylde på søs ;) Godt din far ikke lige kigger forbi. Pas på hinanden og nyd friheden - så holder vi andre øje med DK så længe. Mange knus fra mig
Far Ole Den øse er da bare for lækker. Men som en støvlesnude skal en forkromet snude også bare skinne i aftensolen - så husk pudsekluden. Dejligt at kollegerne holder et vågent øje med jer. Er der 2 køleskabe i Tumle? I har det vidst ok, så fortsæt bare ad den route.
Knold & Tot Hej derhjemme! Mor Lone vi er enige med dig på alle punkter - det er vel både godt og skidt! Desværre så vi ikke nogle kendte på vores vej, men vi kunne lugte dem! Mor Gitte, det er lige præcis den danske myldertrafik, vi kom til at tænke på. Maria, det er nemlig hyldende heldigt, da vi også lige har erhvervet os det populære Desperate Housewives spil til den nette sum af 90 cent (5 kroner)!!! Tumle ER for lækker, selvom han er lidt sløv i optrækket og laaaaaaangsom om at skife gear! Bare rolig vi får masser af mad (tro os!)
Moster Margrethe Så prøver jeg igen! Ellers må jeg gemme alle kommentarerne til I kommer hjem ;-) Heldigvis er der ikke censur på jeres fine fotos og historier....dem nyder jeg at læse. Knus fra Moster PS. jeres lille bus er pragtfuld- der kan man da altid lave et lille party ;-)
Karen og Jørn Kære Dansk-Amerikanere! Vi følger med stor fornøjelse jeres rejse. Kender jo mange af stederne. Får helt lyst til at prøve igen. Dejlig at høre, at i oplever så mange ting og i er sandelig flot kørende. Når i engang ud i fremtiden vender hjem til lille Danmark, må vi have en USA aften for at høre om alt, hvad i har set og oplevet. Det er kanonflot af jer 2 prinsesser bare at rejse sådan ud i den store verden. Pas godt på hinanden. Vi sluger de små breve og billeder, i sender med stor fornøjelse. Mange tak for, at i giver jer tid til at skrive og sende billeder, så vi kan følge jer på turen. Vi flyver til London på søndag, 5 dage og skal se storbyen. Fortsat god rejse. Knus herfra.
Siller JEG SAVNER JER ALLEREDE <3!!!!! Det lyder som om i nyder det rigtig meget. Skønne billeder :)!! Håber snart vi kan skype :)!!
Århusianeren! Tag mig med i forlystelsesparken!!!!! Lyder alt for fedt! Savner jer!!!!! Lad os Skype på fredag eller lørdag - der er siller og mig sammen!!