Profile
Blog
Photos
Videos
Bedårende spækhuggere!
Vi tjekkede ud af Treasure Island og ind i Tumles velkendte duft af brændte pandekager, ovnstegt kylling og prut! Indrømmet havde vi faktisk savnet Tumle og det frie liv på landevejen, så det skulle blive godt at lægge ud med 11 timers kørsel til San Diego.
Første stop på turen var Hoover Dam, hvor alle andre turister tilsyneladende også havde planlagt at gøre holdt. Et væld af biler holdte i kø til sikkerhedstjek, hvor udvalgte biler skulle gennemsøges fra køler til bagsmæk. Vi undgik på grund af vores størrelse desværre ikke at blive udvalgt, så en sur og arrogant sikkerhedsvagt beordrede os højlydt til at stige ud af Tumle, så han kunne gennemsøge den for bomber, sprængstof og diverse maskinpistoler. Samtlige rum skulle åbnes, og heldigt for os fandt han ikke vores hemmelig rum fyldt med disse goder. Ikke nok med det så skulle alle større køretøjer parkeres ved parkeringsområderne 39 og 40, og det viste sig at være temmelig langt fra selve dæmningen. Derfor lavede vi Hoover Dam om til en drive-in turistattraktion, hvor vi kørte meget langsomt for at få de gode billeder, og holdte lidt for længe ved fodgængerfeltet, så fotografen kunne nå ud og få de gode billeder.
Turen mod San Diego fortsatte stik syd, da vi havde valgt at svinge Tumle ned omkring den mexicanske grænse. Strækningen bød på alt fra en smuk solnedgang til en pludselig grænsekontrol, der kom så meget bag på Hald, at hun kom til at lyve overfor grænsebetjenten.
Betjent: "Hi! How are you?"
Hald og Kiær: "Hi, fine!"
Betjent: "Do you have any fresh fruit in the car?"
(Hald synes, at det er pænt af betjent at være så omsorgsfuld at bekymre sig sådan om os).
Hald: "No?"
Betjent: "Any apples, oranges or grapes?"
(Kiær sidder paf ved siden af Hald, og kigger derefter ned på det halvanden kilo vindruer mellem dem. Hvorefter hun så sig nødsaget til at støtte op om Hald og benægte).
Hald: "No".
Betjent: "Okay, have a nice trip!"
(Hald opdager druerne mellem dem, og Kiær kommer ud af sin koma).
Hald og Kiær: "Hahahahahahahahahahahahahahahahahahahahaha" osv.
Kiær gemte druerne lidt af vejen, og vi fortsatte ud af motorvejen. Ved næste grænsekontrol blev Tumle gennemlyst for evt. mexicanere og andet godt fra syden, hvilket ikke var helt uden grund, da grænsekontrollen havde stoppet adskillige menneskesmuglere og konfiskeret både stoffer og våben. Vi tog tredje grænsekontrol på rutinen, og endte med at invitere den søde betjent med på vores videre færd.
Vi nåede San Diego klokken meget sent, og campingpladsen havde som den eneste i Californien ikke late-night check-in. Som om vi ikke havde fået nok autoriteter for en dag, blev vores redningskvinde en fastliggende Walmart sikkerhedsvagt, der venligt henviste os til en ledig plads. Det hele blev lidt for meget af det gode, da hun styrede parkeringsprocessen med hård bestemt hånd, insisterede på at sætte både vores vandslange og el-ledning til og beordrede naboen til at give os en hjælpende hånd, hvis vi skulle få brug for det. Vi takkede hende mange gange, for hendes store arbejde, og lovede at betale for huslejen den efterfølgende morgen.
Der skal ikke meget til at give to fattige backpackere en god start på dagen, hvilket vi fik, da campingpladsens bestyrer iført Hawaii skjorte og et kæmpe smil gav os overnatningen på sin regning. Vi begyndte at overveje, om vejen frem var at ankomme sent til campingpladserne, samt om det blonde hår kan have haft en indflydelse...
Efter at vores mødre enstemmigt har pålagt os at bo på ordentlige campingpladser, valgte vi ligefrem en awardvindende campingplads med hele gøjemøget i Chula Vista lige uden for San Diego! Pladsen var for en gangs skyld fyldt med andre mennesker, derfor skulle vi lige vænne os til støjende og cyklende børn. (Vi tror måske det ensomme campinglivet har ældet vores indre. Hints: Campingshabitter, fornuftige sengetider og sarte ører.) Efter en uge med støjende toner, natterand og dansen moderne i spillebyen Las Vegas, var det på tide vi ladede batterierne op. Vi tog til Coronado Beach, som viste sig at være en udmærket strand, på trods af vandet var hundekoldt!
På utallige opfordringer, hvor især berejste folk fra Karrebæk har talt varmt om Sea World i San Diego, var det to spændte danskere, der ankom til Sea World netop, som dørene åbnede og den amerikanske nationalsang bragede ud af højtalerne. Et kæmpe juletræ mødte os ved indgangen, og resten af parken var smurt ind i julepynt. I de nordiske vikingers øjne er julepynt, sommer og sol en mærkværdig kombination. Havets dyr skulle imponere os endnu engang. Vi lagde ud med et rigtig amerikansk delfinshow, hvor handlingen var kvalmende sukkersød og med en alt for happy ending. Heldigvis overskyggede havdyrene sceneshowet med deres imponerende kunnen. Endelig var det tid til at indtage pladserne i "wet-zone" området til det berømte spækhuggershow. Vi blev fra første øjekast forelsket i "Befri Willy" og hans venner, da de præsterede et fantastisk show! Sea Worlds spækhuggere er et must-see! Dagen sluttede vi af med candyfloss og de to underholdende søløver Clyde og Seamore.
Dagen stod på intensiv sightseeing i San Diego. Vi gjorde op med tidligere erfaringer med meget dyr parkering i storbyerne, og fandt en billig parkeringsplads ved San Diegos havnemiljø. Den billige parkering indbefattede dog, at vi skulle ind og ud af bommen en gang i timen, hvilket begrænsede omfanget af vores sightseeing, men var til stor fornøjelse for billetdamen. Havnen bød på mange hjemløse, store hangarskibe, "kunstneriske" shoppingcentre og lækker frokost ved havnefronten. Midt i hyggen troede vi tredje verdenskrig var brudt ud, da fly, helikoptere og krigsskibe støjende passerede os.
Udfordringerne stod i kø foran os den kommende eftermiddag. Vi ville egentlig gerne have været i den fredsommelig Balbao park, men ensrettede veje og propfyldte parkeringspladser gjorde, at vi opgav. Derfor satte vi kurs mod Point Loma, hvor der skulle være en fantastisk udsigt og chance for at se en enkelt hval. På trods af, at vi havde intet mindre end tre kort, var det en umulig opgave at finde den "hemmelige", og måske slet ikke eksisterende vej, der skulle føre os til udsigtsstedet. Tredje gang er lykkens gang, som man siger, men den teori fik vi hurtigt afkræftet. Med kursen sat mod de riges kvarter La Jolla, var der nu intet, udover en skraldebil, der kunne slå os ud af kurs. Det ene sidespejl tog det andet, og heldigvis var det ikke vores der røg…
Der skal mere til at slå os ud af kurs, så vi fortsatte vores sightseeing til San Diego Old Town, hvor den stod på mexicansk stemning, Margaritas og hjemmelavede tacos. Kiær gav middagen den aften… Det var en god afslutning på nogen afslappende og solrige dage i San Diego.
Over and out!
- comments
Moster Margrethe Seje tøser! ;-)
Mor Gitte Dejlig og sjov læsning - rigtig gode billeder. I kan bare det der....
Mor Lone Kære piger. Herligt at følge jer. Godt I klarede Far Oles`kollegaer i fin stil. Er helt sikker på at troværdigheden ikke har noget med det smukke lyse hår ????? håber I er ok, Vi glæder os så meget til den 16..Håber I får en super tur til NY og W D C. Knus fra far og mor