Profile
Blog
Photos
Videos
#fredagdag5
Skrevet torsdag d. 17. September - på Starbucks
Fredag morgen stater med en tur ud til kysten. Vi finder en kyststrækning fyldt med store sten og den smukkeste udsigt, med bjergene til venstre for os og turkisblåt vand hele vejen langs kysten.
Vi kører tilbage ind til byen for at hente vores frokost ved en lille restaurant, der er kendt for deres gode 'western style' sandwiches. Vi tager frokosten med i bilen og begynder at køre syd på.
På vejen syd på, stopper vi ved en udsigtspost på toppen af et bjerg. Her er der udsigt langt ned af østkysten og de store frodige bjerge bag os - det perfekte selfiespot!
Ikke langt fra udsigtsposten ligger der en strand som er omtalt i vores Lonely Planet bog. Det skulle være en af østkystens bedste strande til at svømme og surfe - Jici Beach hedder den. Det viser sig dog desværre, at alt sandet på stranden er blevet skyllet ud, så der nu kun er klipper tilbage efter tyfonen, der hærgede for et par måneder siden. Det blev ikke helt den strandoplevelse, vi havde håbet på, men vi fik stor indsigt i, hvad det kan have af konsekvenser, når en tyfon rammer.
På stranden så vi dog tre gutter der surfede, hvor af den ene eftersigende skulle være en kendt Taiwanesisk skuespiller, der surfede sammen med en film producer og en bodyguard - kendt med de (u)kendte. Vi spiste vores 'western' frokost i den halvødelagte åbne hytte og sugede stedet til os på bedste vis - vi betalte nemlig for at komme ind, men kunne ikke få pengene retur. Vi bad Burton fortælle damen, at det var rigtig dårlig kundeservice - lige meget hjalp det…
Vi fortsætter længere syd på, på jagt efter et sted vi kan ligge og tage sol. Vi finder det perfekte spot ved en lille indsø, hvor vandet er helt roligt og der er rigtig sand at ligge på. Her bader vi og ligger og slapper af resten af eftermiddagen.
Vi ved at længere syd på skulle ligge en bro med otte buer som forbinder en lille klippe ø med fastlandet. Denne vil vi gerne se inden det bliver mørkt og kører derfor videre, selvom vi egentlig godt ville have tan'et videre.
Det viser sig hurtigt, at det var det hele værd at droppe noget tan-tid for at se den smukke bro. Vi kunne desværre ikke gå over broen, da den var lukket på grund af reparationer - formentligt også efter tyfonen. Udsigten og broen var dog i sig selv et fantastisk syn!
Da det er ved at blive mørkt kører vi videre ned til byen Chenggong, hvor vi har booket værelse på et lille B&B, der ligger helt ud til kysten. Det er helt mørkt, da vi kommer, så vi kan desværre ikke nyde udsigten, men fra terrassen foran hotellet kan man høre havet. Alt var så roligt og stille, i forhold til hvor meget larm der er inde i byen - vi nød det i fulde drag!
Efter at være tjekket ind kører vi hen til en lokal restaurant, som værterne anbefalede os, for at få noget mad. Her får vi serveret verdens største portion rice, curry and pork - selvom folk her er små, kan de åbenbart spise store portioner! Med i menuen fulgte også en lille dessert med budding og 4 stykker frugt - dejligt måltid og god stemning og grin omkring bordet.
Tilbage på B&B går vi en lille tur i mørket, for første gang at se den Taiwanesiske stjernehimmel - denne er umulig at se inde i byen pga. alle lysene. Det sidste af aftenen går med at spille 500, drikke te, spise lakridser og bestille hotel til lørdag i Kenting helt nede sydpå.
- comments