Profile
Blog
Photos
Videos
#lørdagdag6
Skrevet mandag d. 21. September
Lørdag stod vi tidligt op - faktisk kl. 5.15 - for at se solopgangen kl. 5.40. Vi havde fået fortal, at når man er på østkysten skal man se solopgangen og på vestkysten - hvor Tainan ligger - skal man se solnedgangen. Det var allerede lyst udenfor, og vi var i tvivl om, hvorvidt den allerede var stået op. Vi klatrede ned ad skrænten, hvor der var lavet lidt hjemmelavet gelænder og trappe. Vi tror det var ødelagt fra tyfonen. Bedst som vi troede at solen befandt sig bag skyerne, dukkede toppen af solen op fra jorden. Det var meget smukt og vi var meget betaget (tror vi alle tog ca. 30 billeder hver, vi har måtte sortere lidt!).
Herefter besluttede vi at gå i seng igen og sove et par timer. Vi kørte omkring kl. 10, fik morgenmad på 7-11 og kørte mod Taitung.
Første stop på vejen var et Recreation Area, hvor the aborigines havde et område for dem selv. Vi gik lidt rundt i deres lave hytter med bambusgulv, og fik en idé om hvordan stadig mange af dem lever - især på de små øer omkring Taiwan. Vi blev og hørte en koncert med dem, hvilket var rigtig fascinerende. De fortalte historier på kinesisk mens de sang, som Burton kunne fortælle lidt om. En lille dreng, på ca. et år, begyndte at kigge meget på os, og vi alle måtte ned under træbænken og vinke til ham - de små børn hernede er simpelthen så kære! Efter en halv time kørte vi videre igen.
På vejen holdt vi stop ved en stor bro, hvor der efter sigende skulle være aber - og det var der i høj grad! Sommer var den modige af os! Hun blev meget hurtig rigtig spændende for den lille og legesyge abe, og Sommer havde intet imod den legede lidt med håret og de mange forskellige stropper. Der er en masse dejlige billeder af det tilhørende album. Senere tog Burton også én på skuldrene, indtil den begyndte at stå på hans hoved, det gjorde vidst lidt ondt… Den gamle abe kom og truede os og viste tænder, og Lind og Lykke var ved at skide i bukserne, for de var lidt fanget. Heldigvis hoppede den ikke på os, men nu vidste vi, at den holder øje med hvad de skide mennesker gør ved hans afkom!
Vi kørte videre mod en nedlagt sukkerfabrik, som også var nævnt i Biblen, men det skuffede… Det var en gammel sukkerfabrik lavet om til en masse små forskellige butikker; barer, caféer, souvenirs shops, gallerier og restauranter. Vi troede vi skulle se, hvordan de en gang udvandt sukker.. Nå, men vi skyndte os videre mod Taitung.
Burton kørte, Lykke på passagersædet og de to sidste katte på bagsædet op af hinanden og få en god morfar - hvem der bare var Kat! I Taitung kiggede vi lidt på de fine lanterne børnene havde lavet og hængt op, og gik derefter i centret. Udenfor stod en stor Spiderman - tror det var pga. bioen som lå på øverste etage… Vi fik lidt mad dér og var klar til at køre lidt igen. Vi kørte mod et andet Recreation Area, som Burton synes vi skulle se. Vandet skvulpede op over en masse klipper, som var flade men som næsten lignede de var slebet med kæmpe sten, så der var dannet render. Et dejligt sted lige at få lidt luft. Så satte vi bilen i kurs mod den sydligste by i Taiwan - Kenting.
Det var en lang tur, hvor Lykke også kørte lidt af vejen, så Burton kunne få et lille hvil. Vi nåede frem kl. Ca. 19, klædte om og tog ud på gaden. Kenting var fyldt med mennesker - proppet! Det er en udpræget turistby med strande, så her er altid mange folk - også mange taiwanere selv. Vi tog på fin restaurant og fik PIZZA! Hold op hvor var det dejligt at få pizza igen - og rødvin! Det var en pebret aftensmad, men det var det hele værd! Gensynsglæde så det vil noget!
Efterfølgende gik vi rundt på Night markedet - som i nogen områder præges af en lugt så man får lyst til at kaste op! Det lugter af noget der er rådent - vi har fundet ud af, at det er noget mad, de spiser! Stinkende tofu hedder det… De siger, at det smager godt, men lugter dårligt - det med lugten, har de i hvert fald 100% ret i! (vi holder os for næsen, eller stopper med at trække vejret i nogle meter). Burton og Lykke købte en papaya-milk drink og så tog vi ellers hjem, og sagde tak for en dejlig dag.
Over and out the 3 K's
- comments