Profile
Blog
Photos
Videos
#torsdagdag4
Skrevet torsdag d. 17. September - på Starbucks
Vi stod op igen var der sandwich og kold juice til ventende ude foran døren. VI tog det med, ingen af os - ud over Burton - havde lyst til dem lige nu! Vi kørte mod Toroko Park, men forinden stoppede vi ved Aowando Park, 30min kørsel syd på. Vi var rimelig sultne da vi ankom og fik bestilt en skål ris hver med soya, og så en skål kylling hvor skindet stadig var på (!) og en skål ved friturestegte svampe til deling. Rigtig dejlig frokost! Så gik vi næsten i en time og fandt til sidst den bro vi søgte. På vejen var der masser af skilte, der advarede imod kryb og giftslanger - lidt specielt! Det var en fantastisk udsigt fra broen, og vi glædede os over at have taget turen trods diverse farer.
Burton var træt af at have kørt meget, så Lind satte sig bag førersædet med Lykke på passagersædet - det gik fremragende! - og hvor takkede vi alle automatgearet mange gange for at eksistere! Jo længere vi kom op jo flere mere tåget blev det, men så snart vi kom om på den anden side, var det den smukkeste udsigt! Billederne taler vidst for sig selv… Solen stod klart og vi følte os meget lykkelige over denne udsigt og den friske luft. Folk var pakket ind i dunjakker, og dér stod vi iført top og shorts og havde det fantastisk! Ganske vidst var det en smule køligt, men luften mindede os om Danmark. At stå der på vejen med varmen fra eftermiddagssolen og friskheden fra skyerne, var lige som en solrig formiddag midt i danske forår. Alt duftede frisk og rent.
Lykke tog bilen nedad, hvilket de øvrige passagerer havde en vis bekymring over - men det gik snildt! Efter ca. en time tog Burton over igen, og så gik det ellers vildt for sig! Vi fik alle kvalme og kunne ikke sove for bilen slingrede hele tiden! Vi nåede til Toroko Park og så Toroko Gorge - en kæmpe kløft med store huller i siderne og rindende vand for neden. Vi var trætte og sultne, og ville gerne nå frem til hotellet. Efter en time fandt vi hotellet, tjekkede ind og fandt os den Pizzahut - dog skyndte vi os over på MacDonalds, da vi så hvor dyr en pizza var! Vi kunne alle få stor menu med drikkelse på MacD til samme pris for én pizza uden drikkelse på Pizzahut! Man er vel studerende… Efterfølgende gik vi rundt i gaderne i Hualien og Burton og Lykke fik sig endnu én af de fremragende Papaya-milk-drinks. Vi tog hjem på hotellet, fik hver et tiltrængt bad og fik booket hotel længere nede langs østkysten i Chenggong County.
Over and out The 3 K's
- comments