Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er jeg kommet tilbage til Tela, det foeles lidt som at vaeret kommet hjem igen. Siden sidst er der sket en del. For det foerste er jeg blevet rask. Efter hotellet i Copan koerte vi til Santa Rosa, hvor vores guide Mark hev mig med hen til laegen, men da vi kom der hen hang der et sort toerklaede paa doeren, hvilket betoed at der var en som var gaaet bort og derfor holdt praksissen lukkede fordi de soergede. Saa smuttede vi paa apoteket istedet for og efter at have proevet at formulere mig paa halv spansk halv engelsk til 4 meget forvirrede kun spansktalende kvinder fik jeg 3 blaa piller som jeg skulle spise en af om dagen i 3 dage.. De forklarede at det var staerkere end pencilin, og en masse meget staerke smertestillende som jeg kun maatte tage en af hver 8. time!!!! De fjernede alt smerte inden for en halv times tid saa de var virkelig effektive! og idag 4 dage efter er jeg helt rask og behoever ikke flere smertestillende.
Vi ankom til Gracias den samme dag hvor vi boede paa hotel 3 og 3. Det her var det foerste sted hvor dyr er blevet behandlet som kaeledyr, altsaa kun dem paa hotellet. De havde den dejligste schaefer-agtige hun og en lille bitte kat. Under et af maaltiderne hoppede katten op i mit skod og begyndte at lege med sin egen hale. Den ville jeg gerne have haft med hjem. Her saa vi Honduras aeldste kirke og et slot som en eller anden greve havde boet i, det var ikke saa spaendende, men der var en fantastisk udsigt der fra ud over bjergene. Dagen efter skulle vi paa en 2 timer lang trekking tur oppe i bjergene.. Super fedt. Vi saa ogsaa vores foerste slange. Vi endte ved et lille hus hvor der ikke eksisteret elektricitet, men der boede en kvinde paa 78 med sin soen og deres 4 super tynde hunde. Hun levede af at lave kaffe, saa vi fik set hvor det hele foregik og endte med at faa en pose at hendes eget hjemmelavet kaffe med som hun lavede mens vi var der. Hun var saa soed og rigtig frisk. Hun sagde at gud maatte have tilsmilede hende, for nu havde hun raad til mad til den naeste uge! Vi fik ogsaa lige set hendes frokost, og saa forstod man hvorfor hundene var saa tynde. Om aftenen efter aftensmad skulle vi til endnu et hotspringssted, men jeg havde faaet mave kramper og var blevet svimmel, saa jeg blev derhjemme og saa spansk home improvement :)
Efter 6 timers koersel var vi saa tilbage i Tela, men vi havde et mellem stop hvor vi saa Honduras (naest)stoerste vandfald. Guiden advarede om at hvis man ville ind under og havde kontaktlinser, saa skulle man passe enormt meget paa. Men jeg ville fortryde hvis ikke jeg gjorde det. Saa paa med bikinien og vandresandalerne og saa ud i vandfaldet. Det var noget af det vildeste jeg nogensinde har proevet. Og helt ubeskriveligt. Vi sprang fra en klippe ned i vandet og saa skulle vi alle tage hinanden i haenderne saa ingen kunne glide med stroemmen! Det var umuligt vat se op og det larmede sindygt meget. Derefter gravlede vi ind i en lille moerk grotte og sad der og snakkede. Det var en meget smal sten gang man skulle sno sig igennem for at komme derop. og ned igen :) Paa tilbagevejen hoppede vi fra en endnu stoerre klippe og jeg endte med at flaekke storetaaneglen, men det var helt klart det vaerd!
Igaar havde vi saa fri saa der var tid til at faa vasket toej og ligge pa strand og tage ned til et luksus poolomraade som vi havde betalt for paa forhaand. Det var super dejligt. Og langt om laenge kan man nu se at jeg er i de varme lande :) Dagen startede dog med en frisk loebetur kl 8 om morgenen, men paa det her tidspunkt svedte man allerede dag man kom ud af doeren. Saa det var nogle meget haarde 5 km i meget varmt vejr!! Og jeg var helt faerdig da vi (6 mennesker) kom hjem. Og selvom du gik i bad saa blev du ved med at svede!
Men nu vil jeg smutte for nu. Haaber i alle har det godt.
Zoe
- comments