Profile
Blog
Photos
Videos
Det var så de 5 dage i Negril. De gik sørme hurtigt ! Det var tiltrængt med lidt afslapning.
Det blev dog også til en enkelt dagsudflugt. Vi mødte en mad ved navn Kevin en aften og han var rigtig flink. Han tilbød os at han kunne køre os til byen Black River hvor man kunne se sådan et krokodille resort og nogle flotte vandfald.
Vi var lidt skeptiske i starten, men vi lod os overtale til at tage turen.
Næste morgen kom han kl 8 og hentede os. Turen til Black river tog ca 1½ time.
Han satte os af ved nogle både hvor nogle canadiske turister også ventede. Derefter fik vi en guide og så gik turen ellers ud på Black River floden.
Vi havde ikke sejlet mere end 100 meter før vores gide spottede den første krokodille.
Den flød bare rundt i vandet og hyggede sig. Vores guide var rigtig god og sød. Han fortale en masse om at krokodillerne var truede og hvad de derfor gjorde for at få bestanden til at stige igen. Han fortale også en masse historisk om floden og byen. I gamle dage blev floden brugt til transport, og fordi det var en vigtig by for Jamaica var det også den første by som fik biler, elektrisitet og det første offentlige hospital.
Længere oppe ad floden så vi en krokodille mere. Begge krokodiller var ca. 5 år og 1½ meter lange. De store krokodiller kom først frem senere på dagen fordi de lige skulle blive varme først.
Efter 1½ time på vandet tog han os med til deres "børnehave". Her havde de små krokodiller som skulle sættes ud når de var gamle nok, og skadede krokodiller som havde brug for hvile. Vi fik lov til at holde en af de små og det var meget mærkeligt. Man forventer lidt at de er fugtige, men de føles bare lidt som de der gummi krokodiller man kan købe i legetøjs forretninger, de har bare en puls!
Efter vores besøg hos krokodillerne gik turen vidre til nogle vandfald. Kevin havde ventet på os mens vi besøgte krokodiller og nu køre han os til vandfaldene.
Det var rigtig flot og vi sprang ud i de naturlige swimmingpools fra et reb. Det var rigtig sjovt og tarzan agtigt :)
Efter besøgt hos vandfaldene kørte Kevin os hjem igen. Han var rigtig sød og fortale os at der skulle være livemusik på et sted som hed Alfreds om aftenen. Vi besluttede os for at tage derhen.
Der var en del turister, men det gjorde os ikke noget. Vi mødte blandt andet nogle danske drenge som havde været på Jamaica i tre uger. Vi endte med at tage hjem til den bar hvor de boede i baglokalet :) Det var rigtig hyggeligt, men rigtig langt ude på landet. Vi var først hjemme ved halv 5 tiden om natten.
I går kørte Kevin os så til Ocho Rios hvor vi skal være i fire dage. Vores planer er at vi skal se nogle flere vandfald og et bjerg, men nu må vi se hvad vi ellers finder på.
Vi sender varme hilser herfra Jamaica som vi håber kan varme jer lidt i alt den sne i har fået.
- comments
Susanne Kære Louis og Zenia, Hvor ser I bare dejlige og brune ud! Og skønne omgivelser- tak for billederne. Herhjemme føler vi os snart som nomaderne i Mongoliet må have det. Det blæser en konstant kold vind her oppe på toppen - huden føles hel læderagtig og hævet når man har været ude i vejret i nogle timer. Og så er det jo endda kun minus 4 - ingenting i forhold til at de lover minus 15... Øresund er nu med grødis langt ude, så godt for jer - nyd varmen! Knus og hilsner herfra:-)
Flemming Thygesen Hej Louis og Zenia. Dejligt at høre fra jer igen og læse om alle de spændende ting i oplever. Vi er næsten ikke misundelige når vi ser jer bade i søer og vandfald, det må være rigtig skønt. Vi har også lige gået en tur til stranden men vi hoppede ikke i vandet, der var is på og luften var ca. - 3,5 gr. Og i løbet af ugen lover de sne og minus gr. på ca. -15 så hvem kan ikke tænke sig en tur til Jamiaca.En skøn oplevelse må det være for jer, både at se øen, fornemme de " indfødte " både menneskerne og det spændende, dyreliv ikke mindst krokodillerne. Det er nogle rigtig flotte foto i sender, det må være taget med dit nye fotoapparat, både af de flotte drinks og også dem af jer, i ser rigtig glade ud og ligner hel bestemt nogle der nyder det. Fortsat rigtig god og indholdsrig ferie. KH fra M & B Nykøbing