Profile
Blog
Photos
Videos
Vi mødtes på Banegården 7.45, hvor første stop var Flensburg. Jeg havde som altid ikke kunne begrænse min oppakning, så det var lidt en kamp at komme op i toget, få bugseret min rygsæk op og fundet en plads. Men det gik med lidt hjælp fra min rejsemakker :)
I Flensburg skiftede vi lynhurtigt til toget mod Hamburg, hvor vi havde en 1/2 times ventetid(kaffe) inden toget mod Osnabrück gik.
I Osnabrück havde vi 1 1/2 time, der skulle slås ihjel, så vi fandt en café lige udenfor stationen, hvor vi slog os ned i den bagende sol og en kold tår at drikke - SÅ var ferien sat i gang!
Vores sidste skift efter Osnabrück var i Hilversum, hvorfra der kun var 1/2 time til Amsterdam Centraal.
Vi ankom til lunt vejr kl. 19.00 i Amsterdam, og fik hurtigt fundet den rigtige retning mod vores hostel. Det tog ca. 45 min at gå derned, hvilket vil sige, at den oprindelige gå-tid nok er 20 min, men da jeg havde valgt at slæbe 20 kg med på ryggen, så gik det lidt langsommere. Men det var kun med EN pause og jeg klarede den helt selv! (Var også pæææænt øm i nakke og skuldre bagefter - og dagen efter!).
Efter at have checket ind på vores værelse med 3 køjesenge, skyndte vi os ud for at få noget at spise. Derefter gik vi en tur rundt i Leidesplein, som vores område hedder. Vi fandt hurtigt ud af, at det var party-området i Amsterdam vi var bosat i, for gaderne omkring Leidesplein pladsen var fyldt med restauranter, barer, diskoteker osv. There´s definitely potentiel!
Vi valgte at gå tidligt i seng, da 11 timers rejsen godt kunne mærkes. Vi hilste på en af vores roommates - Xin, som er en sød, ung kinesisk pige, der rigtig godt kunne lide at snakke! Men hyggeligt var det!
- comments