Profile
Blog
Photos
Videos
SAIGON - NHA TRANG - HOI AN
Saa gik der igen et par uger foer vi fik sat os ned og taenkt de sidste nye oplevelser igennem.
Efter et kort ophold i Saigon, begav vi os ud paa en 12 timers koeretur i natbussen mod Nha Trang. Vi er efterhaanden blevet ret haerdet til lange transporter, men det taerer en smule paa overskuddet at skulle slappe af i den vietnamesiske trafik. Man har egentlig mest lyst til at klynge sig til saedet og raabe stoop, naar de laver bjerg-raes med 140km/t. Til gengaeld er det billigt og yderst effektivt:)
Nha Trang er en forholdsvis stor by, der skelner mellem en 6 km lang strandpromenade med et amerikansk-lignende udseende og de fattigste slumforhold paa den anden side. Selvom byen i backpacker-omraaderne er meget velholdt og indbydende, fik vi virkelig syn for nogle soergelige vilkaar hos dele af befolkningen. I arealerne omkring havnen bor de i tegnefilms-smaa blikskure og i pindebraende-traehytter paa paele i vandet. Det goer ogsaa, at atmosfaeren minder mest om en losseplads.
Vi lejede en scooter i to dage for at kunne komme lidt omkring paa egen haand uden at skulle vaere haengt op af planlagte ture. Under ledelse af en himmelherlig vietnameser, koerte vi gennem bjergene op til et vandfald, hvor vi fik forsmag paa det, han kaldte "Real Vietnam". Naturen var helt sin egen og boernene vi passerede i de smaa landsbyer blev helt vilde over at se turister, saa de vandt selvfoelgelig vores hjerter endnu engang.
Den resterende uge tilbragte vi sammen med to jyske drenge, som vi moedte tilfaeldigt den ene aften. Det bragte os blandt andet i en waterpark paa oeen Vinpearl, og paa fiske- og snorkletur paa en lokal fiskekutter. Til sammen fangede vi en masse farvestraalende fangster (herunder blaeksprutter og en enkelt ballonfisk), som vi senere grillede og spiste paa baaden.
Ellers noed vi godt af endnu en laekker strand og hyggeligt selskab.
Soendag morgen kom vi til Hoi An efter endnu 14 timers natkoersel, og har allerede haft et par dejlige doegn i nye omgivelser. Byen er gammel af udseende, hvilket har sin charme, naar de mange skraeddere indlogerer sig side om side i de faldefaerdige bygninger. Langs Kanalen er der lys, liv og en lang raekke restauranter, som vi uden tvivl faar glaede af de naeste dage. Igen har scooteren vaeret paa hitlisten til at screene omraadet, og det virker som et sted hvor man godt kunne faa lyst at blive. Vi er blevet perlevenner med mange (maaske lidt for mange) af de skoenne skraeddere, som jo staar der og lokker med deres maalebaand og bloede stoffer..
Vi begynder at udtaenke planer for hvordan, vi slipper gennem luft-kontrollen med den nu lettere udvidede bagage:)
Vietnam er generelt ret ideelt for backpackere, da man snildt kan overnatte i privat rum for 30kr og spise for en tyver.. Det er helt bestemt ikke sjovt, at vi nu er gaaet ind i sidste maaned, men vi troester os med, at der venter tre uger paa Bali lige om hjoernet:)
Solskin og glade miner fra os.
- comments