Saa kom vi lige paa nettet igen!
Jeg tror vi lige naede igennem Arthurs pass sidste gang..
Paa den anden side af passet ventede der os.. lidt flere bjerge!!
Men sammen med de bjerge var ogsaa den mest fantastiske havudsigt. Efter det daarlige vejr i bjergpasset var der solskin og skyfrit paa den anden side. Det blaeste dog stadig rigtig meget, og temperaturen sneg sig ikke ret langt over de 10 grader.
Da vi havde moedt kysten, koerte vi igen sydpaa, for at komme til Franz Josef Glacier. Vi gjorde holdt i en by kaldet Hokitika, for at faa noget aftensmad. Det er en "Jade-by", og det er den by hvor naesten alt Jaden paa hele NZ kommer fra. Her spiste vi paa en resturant/bar, hvor vi saa noget af en rugbykamp, og moedte Kathy & Holly en mor/datter som bor paa nordoen, men dem hoere i mere om senere :)

Dagen efter kom vi til Franz Josef. Vi gik ud og saa den, men var ikke forberedte paa alt det udstyr man skulle have med for at gaa helt hen til den. Det er en gaatur paa ca. 1,5 time og det er meget vigtigt at vaere forberedt fordi vaeret og naturen er saa utilregnelig.

Franz Josef Galcier er den glacier i verden som bevaeger sig hurtigst. Men man regner med at den vil vaere helt vaek om omkring 10 aar.

Vi koerte nordpaa igen. Her saa vi pandekage klipperne. Her afsloere navnet lidt hvad det er, for det ligner bogstavligtalt en kaempe stak pandekager ovenpaa hinaden, som havet har taget et par bider af.

Man ved ikke hvorfor at klipperne ser saa specielle ud, men efterhaanden som havet spiser flere af pandekagerne bliver klipperne mindre, saa hvis i vil naa at se dem saa skal i skynde jer til NZ.
Ti minutters koersel efter Pandekageklipperne, kommer forbi en gammel guldmine som vi vi vaelger at vi gerne vil se.

Guldminen var ejet af barnebarnet til ham som startede den, og den stod praecis som da den blev forladt!

Den aldre herre elskede at fortaelle historier om de gamle miner, og han mindede mig om en helt bestemt person som et par stykker af jer nok godt ved hvem er ;)

Han var en rigtig kiwi med shorts og gummistoevler, og en gammel pibe og kasket! Han har sikkert boede i bjergene hele sit liv, og aldrig kommet ret langt vaek fra den gamle mine.

Resten af vejen til Picton var der ikke noget saerligt at se, saa her var det meste koeren. Vi holdte dog skarpt oeje for at se om der var Kiwifugle eller Pingviner, som skiltene paa vejen sagde at vi skulle :)(Vi saa desvaerre ingen)

Nu taenker du maaske hvilke eksotiske dyr vi saa har set, saa nu skal jeg da lige remse dem op: Aender (i massevis), maager (alle steder med mad), harer, kaniner, raadyr, faar, koer, en form for solsort og halen af en papegoeje. Ogsaa en masse smaa fugle, som vi umuligt vil kunne genkende igen. Saa ja, det er ret eksotisk ikke?? ;p

Her til sidst vil jeg lige fortaelle om de svaereste ting ved at koere i venstre side af vejen:

Gaa ind i den rigtige side af bilen

Dreje over i den rigtige side af vejen

Ikke taende for vinduesviskeren, nar man vil taende for blinklyset

Styre radioen, og alle de andre knapper med venstre haand

Det var hele vores roadtrip paa sydoen. Vi koerte ialt ca. 2300 km fra fredag d. 13 sep kl. 12.00 til mandag d. 16 sep kl. 10.00
Vi skrives// Am