Profile
Blog
Photos
Videos
Ved de 4000 oeer, er der tre "hoved oeer", Don Det, Don Kong og den sidste kan vi ikke huske hvad hedder. Navnet de 4000 oeer kommer af at der ligger rigtig mange smaa oeer i det omraade af Mekong deltaget, mange af dem er bare saa smaa at man ikke kan bo paa dem. Vi slog os ned paa Don Det, for vi havde hoert at det var den oe som de fleste mennesker valgte at tage til.
Da vi ankom fandt vi hurtigt et vaerelse at bo paa og saa gik vi ellers ud for at se hvad der var rundt omkring i omegnen. Vi fandt saa ud af, at der faktisk ikke rigtig var noget. Der var massere af steder hvor man kunne bo og saa var der nogle resturanter. Der var ikke rigtig nogle butikker, og faktisk heller ikke saerlig mange mennesker. Saa det var ikke helt som vi havde regnet med.
Vi kom derfor til at staa i et lille dilemma, for vi havde regnet med at det var her vi skulle fejre vores juleaften og nu var vi naaet til den 21. december, saa det var juleaften lige om lidt. Men ingen af os foelte at det var det rigtige sted til at fejre juleaften, for der var fx heller ikke en internetcafe, saa vi ville heller ikke kunne komme til at snakke med vores familier juleaften, hvis vi blev. Vi tog derfor en meget drastisk beslutning om at tage til Siam Reap i Cambodia, til juleaften.
Vi naaede dog lige at tilbringe den 22. december paa oeen, og her fik Am saa noget af hendes julegave. Det var en kajaktur, hvor vi kom til at sejle rundt i hele omraadet og se hvad der var at se. Dagen startede med at vi fik morgenmad, sammen med alle de andre der ogsaa skulle med paa turen. Derefter fik vi alt vores udstyr udleveret, en redningsvest og en hat. (Det var saadan en straahat som skulle skygge for solen). Saa kom vi ned i vores kajak, som var en to-mands kajak, saa vi kom til at sidde i den samme, og saa sejlede vi ellers afsted ned af Mekong floden.
De havde sagt at turen var for begyndere, men det er vi nu ikke helt overbevist om laengere. Der var mange gange hvor der kom staerk stroem, hvor man skulle styre uden om buskaser og hvor der lige pludselig laa store sten gemt under vandet. Saa vi kom altsaa paa lidt af en udfording nogle gange. Men efter at vi havde sejlet i noget tid, skulle vi saa i land igen, for at gaa hen til et vandfald. Paa vejen kom vi forbi en stor flok boefler, som gik og graessede. Vandfaldet var saa ikke noget specielt, i forhold til hvad vi havde set foer.
Bag efter skulle vi saa gaa et lille stykke igen, for at komme hen til vores kajakker, som var blevet flyttet i mellem tiden, til et nyt sted. Her fra sejlede vi saa ud til noget som hedder Dolphine pool. Her lever der nemlig nogle meget specielle delfiner, som kun lever her og et andet sted i Mekong deltaget. De har ikke en lang snude, som en almindelig delfin her. Vi lagde til ved en lille klippe midt i poolen og ventede paa at se dem. Vi ventede, og ventede, og ventede... Langt ude i horisoten saa vi saa endelig et glimt af dem. (Dolphine poolen var ret stor). Men det var ogsaa det, de kom aldrig taettere paa. Det var vi lidt skuffet over, for de havde lovet os at vi ville se dem.
Saa var det blevet tid til middagsmad, og vi gik i land igen. Da vi saa havde nydt en masse ris, lidt koed og nogle groentsager, var det tid til at sejle videre igen. Solen stod hoejt paa himlen og det var ret varmt! Men vi skulle ikke saerlig langt foer vi gik i land igen. Nu blev vi alle sammen, inklusiv alles kajakker, saa koert hen til endnu et vandfald, i en tuk tuk. (Ja, pladsen var meget traengt). Vandfaldet vi kom til at se, var saa Sydoest Asiens stoerste vandfald! Det var ogsaa kaempe stort, noget af et syn maa vi sige.
Men det var saa det sidste stop paa vores tur, nu skulle vi bare sejle det sidste stykke hjem igen. Det havde ogsaa taget hele dagen, og vi foeltes os ret udmattede. Vi er jo ikke vandt til at vaere saa fysisk aktive laengere. Saa vi koebte os en is og satte os op paa vores altan og saa den sidste solnedgang vi ville komme til at opleve i Laos. Det var en perfekt afslutning, paa en rigtig god dag.
Nu var det saa blevet lille juleaften og vi skulle tage med en bus til Siam Reap. Vi forlod oeen kl. 8.00 om morgenen og blev sejlet ind til fastlandet. Her fra skulle vi saa med en bus til graensen, som heldigvis ikke tog saa lang tid. Men vi kom saa til at vente i flere timer ved graensen, foer at vores bus koerte videre igen. Saa halvdelen af dagen var allerede gaaet foer vi kunne fortsaette vores bustur, som endte med at blive en af de laengste vi har vaeret paa. Da vi naede aftentid, omkring kl. 21.00, skulle vi holde en pause og skifte bus. Da den nye bus kom, var der faktisk ikke plads nok til alle passagere, saa en af os var heldig af faa en stol og den anden maatte sidde paa gulvet. Vi var begge rigtig traette, men fordi vejene var saa daarlige og bussen bombede afsted, var det naermest umuligt af sove.
Langt om laenge naar vi saa frem, og klokken er blevet 3.00 om natten. Det vil sige at det er blevet juleaften! Aldrig har nogen af os haft saadan en lang lillejuleaften, og vi havde begge to foretraekket hvis vi kunne have brugt den paa at julehygge.
- comments