Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu ankommet til Luang Prabang, som er en meget fin by. Den er kendt for sit natmarked som vi selvfoelgelig ogsaa besoegte en aften. Det var rigtig stort og der var uendelig mange butikker med virkelig mange fine ting. Meget af det er noget som er haandlavet og alligevel er det rigtig billigt. Am fik koebt sig et par rigtig dejlige harams bukser og Anja koebte en traditionel Laos nederdel. (Vi manglede nemlig begge to noget som vi kunne have paa naar vi besoeger templer, for der skal man vaere saa godt som tildraekket for at komme ind). Vi spiste ogsaa aftensmad ved natmarkede. Der var en hel gade som kun bestod af madboder og det fungerede saadan at man fik en tallerken som man kunne fylde op med lige det mad man kunne taenke sig. Der var alverdens forskelige retter, inden for ris, nudler og groentsager altsaa. Mens vi sidder og spiser, opdager vi saa, at bag ved os sidder der en som vi moedte i Noosa bushcamp i Australien! Verden er meget lille nogle gange.
I byen ligger det gamle konge palads, som vi ogsaa var inde at se en dag. Mange af rummene var helt almindelige, men saa var der den gamle tronsal. Den var helt speciel! Vaeggene var daekket af glasmosaik som forestillede alle landets folkehistorier. Det maa have taget dem oseaner af tid at lave alt det! (Man maatte desvaerre ikke tage billeder inde i paladset). Ellers var der udstillet mange gamle ting inde i paladset, blandt andet gaver til konge familien fra andre lande, og der var ogsaa en gave fra Danmark af. Vi kunne bare ikke helt finde ud af hvad det var. Vi syntes at det lignede en grim staal te kande. Uden for paladset laa der et tempel, som havde vaeret konge familiens private tempel. Det maatte man ikke faa lov til at gaa ind i, saa vi maatte noejes med at se det udefra.
Men det var vist hoejdepunkterne fra vores ophold i Luang Prabang. Den naeste by vi tog til, var Phonsavan. Her opdagede vi at der havde vaeret en hemmelig krig i Laos, som havde foregaaet i slutningen af 1960'erne. Det var USA som var gaaet ind og lavet en hemmelig militaerbase i landet og mens det hele havde staaet paa, bombede USA landet. De naaede at smide saa mange bomber paa den tid, at det svarer til, at der konstant ville have faldet en bombe hvert 8. minut i den tid hvor de var i landet.
I dag er der stadig mange spor efter den tid og vi var ude at se nogle af dem. Vi saa en mark som var fyldt af bombe kratere og en landsby som brugte gamle bomber til at bygge deres landsby af. Det var en ret speciel oplevelse at besoege saadan en landsby, fordi det de boede i lignede noget fra middelalderen, men alle gik rundt i "almindeligt toej". Det passede overhovedet ikke sammen. Men besoeget mindede os i hvert fald om, hvor glade vi er for at bo der hvor vi goer! Vi var ogsaa ude at se noget som hedder Plain of Jars. Det er en kaempe mark som er fyldt med kaempe stenkrukker og ingen ved hvor de kommer fra. Sagnet siger at deres gamle guder skulle have brugt krukkerne til at brygge vin i, som de drak naar de havde vundet en krig. Men i dag mener nogle saa at de i virkeligheden er blevet brugt til at begrave folk i.
Da vi var ude at se Plain of Jars, var der selvfoelgelig andre mennesker end os. Der var blandt andet en gruppe af maend ifoert militaer toej. Da de ser os, kommer de hen til os og vil have taget billeder sammen med os! Vi lod dem selvfoelgelig tage nogle billeder sammen med os og det sjove var, at vi var hoejere end dem alle sammen.
Der skete saa det uheldige for os, at mens vi var i Phonsavan, fik vi madforgiftning. Saa vi kom til at tilbringe et par dage i sengen, blandt andet blev vores sankt lusia ogsaa tilbragt i sengen. Det var ikke en saerlig sjov oplevelse, men heldigvis var det foerste gang nogle af os har vaeret rigtig syge paa vores tur.
Da vi var kommet ovenpaa igen, tog vi saa videre til byen Tha Keak. Taet ved byen laa der nemlig en af verdens stoerste vandgrotter. Den er 7,5 km lang og for at komme ind i grotten sejler man i en lille baad. Desvaerre fandt vi bare ud af at det var enormt dyrt for at faa lov til at komme ind at se grotten, saa vi valgte ikke at goere det. Vi kom ogsaa til at snakke med en som havde vaeret inde at se den, og han sagde at det ikke havde vaeret pengene vaerd. Saa det blev ikke til nogen vandgrotte i denne omgang. Men det havde egentlig vaeret vores grund til at tage til byen, for der var ikke rigtig saa meget andet at se der. Saa vi tog hurtigt videre igen, denne gang til Pakse.
- comments