Efter en meget meget lang bustur, kom vi endelig frem til det Guesthouse som vi havde bestilt to senge paa. Vi havde laest at det var ejet af svenskere, saa vi haabede paa at finde en lille smule jul der.
Da vi ankom med bussen, var den tuk-tuk som skulle hente os der ikke. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle goere, men der var heldigvis en meget vedholdende tuk-tuk chauffoer der, som overbeviste os om, at de ikke kom fordi bussen ankom for sent (klokken var tre om natten, og bussen skulle have vaeret der klokken ni). Hans navn var Tee, og han fortalte os nogle forskellige ting om Siem Reap.
Da vi havde faet vores noegle til vaerelset gik vi direkte i seng!
Det var skoent at vaagne den 24. December og oenske hinanden glaedelig jul.
Vi brugte dagen paa at gaa ind til centrum hvor vi haabede paa at finde en netcafe som har aaben firetyve timer, da vi veldt gerne ville skype med vores familie om aftenen. Det lykkedes heldigvis, og vi skrev hjem hvornaar vi ville vaere paa.
Tilbage paa guesthouset, slapped vi af, og tog noget paenere toej paa til om aftenen, hvor vi skulle u dog spise og fejre juleaften. Vi fandt en irsk pub som solgte traditional britisk julemiddag med kalkun, sovs og kartofler. Vi fik ogsaa forret som var rejecocktail og til dessert iskage. Det var super laekkert og vi blev vildt maette.
Mens vi sad og kom os lidt over det store maaltid, dukkede Tee op, vores tuk-tuk chauffoer fra aftenen foer. Han spurgte om vi skulle I byen, og selvfoelgelig skulle vi da det!
Vi moedes med hans ven Qola, og de viste os de bedste steder at gaa I byen I Siem Reap.
Det er dog ikke fordi at det er svaert at finde rundt I byen. Den er ret lille, og der hvor alting sker er paa Pubstreet, hvilket man finder ved at foelge lyden af hoej bas.
De to mest populaere steder er Tempel, hvor de fleste Khemer er, og hvor det bedste dansemusik er. Og Khemere elsker at danse! Og s*** de er gode til det.
Det andet sted er Angkor What? Hvor der er flere udlaendinge, og dansemovesene er noget mere ukontrollerede.
Vi havde den vildeste bytur, og vi havde det saa sjovt. Vi sluttede kl. 03.00 for der havde vi aftalt med vores familier at vaere paa skype. Det var saa dejligt at se dem igen, isaer fordi vi naesten ikke havde haft mulighed for at skrive med dem mens vi var I Laos.
Anjas familie var saa heldige at have faaet den julepakke som hun havde sendt hjem.
Men Ams familie havde endnu ikke faet den, saa de maa vente spaendt.
Da vi havde snakket I flere timer, tog vi en tuk-tuk hjem klokken 7 om morgenen.
Som I maaske havde gaette brugte vi hele foerste juledag paa at flade ud, og komme ovenpaa fra dagen foer. Men jeres 1. Juledag var vel ikke ret meget anderledes.
2. Og 3. Juledag brugte vi paa at se de gamle Angkor templer som er en af verdens syv vidundere.
Det er verdens stoerste religioese bygning, og det var meget imponerende at se.
Der er saa mange templer I omraaedet, at man ikke kan naa at se dem alle sammen, med mindre at man bruger en uge i Angkor parken.
Vi syntes at nogle af de mest interresante templer var dem som var faldet sammen, og hvor der voksede traer ovenpaa bygningerne.
Her var en meget bedre stemning end paa de templer som var blevet restureret.
Indtil nytaar havde vi lige et par pause dage fra templerne. Dem brugte vi saa paa at gaa rundt og kigge paa butikker og markeder inde i byen, og vi gik ogsaa i byen om aftenen.
Vi syntes begge to at det var vildt fedt at vi kunne komme ud at danse om aftenen, og vi moedte ogsaa Tee mange gange.
Vi har ogsaa fundet ud af hvor alle Australierne er henne nu.
Da vi var i Australien moedte vi kun tre personer som rent faktisk var fra australien, men i Siem Reap Moedte vi naesten ikke andet end Australiere. De kom alle sammen fra Melbourne, som vi ikke besoegte da vi var der, saa maaske det er derfor vi ikke moedte nogle rigtige australiere ;)
Nytaars aften gik vi ogsaa i byen, og 1. januar blev brugt som alle andre foerste januare bliver tilbragt.
Inden vi tog afsted fra Siem Reap Saa vi solopgangen ved Angkor Wat templet, som er det stoerste og mest kendte tempel i parken. Vi fik ogsaa lavet et visa til Vietnam fordi vi gerne ville bruge en hel maaned der.

Efter Siem Reap tog vi til Pursat, som er en meget lille by med absolut intet vaerd at fortaelle om!
Paa det Gusethouse vi boede paa var der ingen som kunne snakke engelsk, saa da vi skulle vide hvad det kostede osv. Ringede ejeren til sin niece, som oversatte tingene for os i telefonen.
Da vi skulle til at have noget at spise gik vi lidt rundt, men vi kunne ikke faa andet end baguettes med en eller anden form for koed fyld, som vi ikke har nogen anelse om hvad er.
Her var der saa til gengaeld en som snakkede engelsk. Han fortalte os at det var meget populaere baguettes, og at mange turister tog forbi Pursat udelukkende for at smage dem.
Vi maa indroemme at de da ogsaa var meget gode, men at vi blev lidt treaette af dem efter kun at have spist det i to dage.
Manden i Baguette-boden hjalp os med hvordan vi kom ud til en flydende landsby som vi gerne ville se, som kun var nogle faa kilometer vaek.
Det skulle vise sig at blive noget af en rejse. Foerst med lokal bus til en endnu mindre by som hed Krokon, derfra med en motorcykel ned af en roed sand vej, hvor vi blev sat af ved turist centret, som var en disk lavet af palmeblade. Her hyrede vi en baad i to timer, som ville tage os rundt i den flydende landsby og se de forskellige ting. Vores guide snakkede dog ikke engelsk, saa det blev lidt gaetten naar vi skulle se hvad de forskellige bygninger var.
Det var interressant at se hvordan de havde tilpasset deres levemaade til at leve paa vandet. Og hvordan de klarede alting fra deres baade.
Efter to timer gik turen tilbage paa motorcykel, til Krokon, hvor vi skulle vinke en bus ned som vi tog tilbage til Pursat.