Profile
Blog
Photos
Videos
vi tog et nattog fra Hanoi til Hue, hvilket var ganske udemærket. Vi spillede kort, og ellers sov vi stort set hele turen.
Kl 8 ankom vi i silende regn, og overvejede at blive på toget og køre videre sydpå mod solen, meeen nu havde vi besluttet os, og der var vidst nok nogle historiske bygninger vi gerne ville se - på et tidspunkt, da vi planlagde turen hjemme i Danmark.
Da vi var ankommet til hotellet spiste vi morgenmad, fandt vores regnslag frem, lejede nogle cykler og drog afsted. Vi var lidt spændte på hvordan det ville gå at cykle rundt midt i mylderet af knallerter, men det gik faktisk rigtig godt, det var simpelthen bare at følge strømmen. Det eneste der voldede os lidt problemer, var når vi skulle afvige fra strømmen og dreje af. Men ellers var det ret fedt at drøne igennem byen "båret" frem af strømmen og i det hele taget cykle igen.
Efter at have set kejserpaladset og den forbudte by gik vi ud for at spise, og et par cocktails blev det da også lige til.
Dagen efter så vi nogle templer, der ikke var videre ophidsende, sejlede på parfume floden, og fik massage.
- comments