Profile
Blog
Photos
Videos
Ahhh... Endelig!
Efter godt 1100 miles i den røde racerbil i Texas, og dage der til sidst ikke var så spændende som vi havde håbet på, er det nu tid til at få humøret op på ny :)
Vi tog fra Texas meget tidligt tirsdag morgen, og ankom (efter en mellemlanding med forsinket fly i Phoenix!!!) til San Francisco omkring middagstid, hvor det så var tid til at finde væk fra lufthavnen og komme til vores hostel. Vi havde læst os til, at den offentlige transport var lidt kringlet at finde ud af her i 'San Fran' fordi de både har tog, bus, shuttles og cable cars. Trods vores frygt for den offentlige trafik, gik turen til vores hostel fint og smertefrit. En lille times tid med tog, efterfulgt af en rask gå tur var alt der skulle til for at finde Post st., hvor vi pt. har adresse. Vi bor på et dorm sammen med nogle andre folk, men det generer os ikke det så meget. Stedet er fint med køkkenfaciliteter i kælderen og badeværelse på gangen. Men hey, vi har jo et budget der skal holdes. Vi kan leve som konger, når vi kommer hjem ;) Det ligger lige i hjertet af San Francisco, hvor vi kan gå til mere eller mindre alle seværdighederne.
Og det har vi så gjort ! Vores fødder er helt ømme lige nu efter en lang dag, hvor vi har set San Franciscos seværdigheder fra i formiddags til først på aftenen. Det lyder måske ikke voldsomt hårdt, men når man tager San Fran's (meget) kuperede terræn med i ligninen, kan selv de mest hårdhudede fødder altså godt pakke sammen - Først op ad bakke, så ned ad bakke, så op ad trapper og endnu en gang ned igen. Det har været en hård dag, men vi nyder dog at få set noget spændende nu... På trods af den silende regn, der lige nu hærger byen, er der nogle ret flotte udkigspunkter. Specielt Lombard st. var en oplevelse. Det er en berømt gade her i byen, hvor der er særligt stejlt, og hvor man har været nødsaget til at lave kørebanen til en slalombane med hårnålesving á la Alpe d'Huez (lige noget for dig, far!) for at bilerne overhovedet kan køre nedad! Når man endelig når toppen af Lombard st. kan man se ud over det halve af Downtown. Virkelig en flot udsigt.. Drejer man sig rundt og kigger ned ad sidegaden til Lombard st., kan man se den anden halvdel af Downtown San Fransicso. Derudover har vi set Chinatown, Japan Center, Little Italy (Ja, det er sgu en kulturel, må man sige...) og nogle andre udkigssteder her i byen.
I morgen står den på endnu en lang gå tur i området. Her skal vi bruge lidt mere tid i Bay Area, hvor vi først og fremmest skal se Alcatraz, men også udforske hvad der ellers foregår i Bay Area. Fredag har vi besluttet os for at leje en cykel, da det var en succes i Miami :) Så er planen at vi cykler over Golden Gate Bridge, kører gennem Golden Gate Park, ser byen fra Twin Peaks, kører over på den anden side af halvøen og ser Ocean Beach og lidt andre ting på vejen.. Lørdag bliver 'store shoppingdag!'. Godt nok fik vi købt rigeligt med tøj i NY, men vi skal ikke døje med at pakke bagage til næste fly før om små tre uger. Det skal jo fejres med lidt tøj, synes vi :) Ej, på lørdag har vi sidste rigtige dag i San Fran, før vi søndag kører videre på vores rute. På det tidspunkt har vi fået set det meste af de mange ting, der er værd at se her i byen, og hvad er så bedre end at dedikere end dag til at shoppe?
Søndag får vi som bekendt en bil (Vi går selvfølgelig efter en rød Ford Focus med soltag igen!), og så skal vi cruise rundt. Aftenen i går brugte vi på at lægge en rute, som kan ses her: http://maps.google.com/maps/ms?msid=211628299542425935312.0004bb2acd2adfeabe9d2&msa=0&ll=36.208823%2C-117.443848&spn=9.478938%2C19.753418
Vi har fået en invitation fra min tidligere klassekammerat, Stine om at besøge hende. Hun er au pair i Mesa, AZ og vil gerne vise os lokalområdet dernede. Så vi har snakket om at vende ruten om, så vi kører nordøst omkring og ser Las Vegas og Grand Canyon næste uge for at det hele bedre kan hænge sammen. Det betyder at vi først kommer til San Diego og LA om små to uger, men det går nok også...
Jeg vil takke af for nu og hoppe i seng, inden San Fran endnu en gang nyder på nye eventyrer. Vi skriver på bloggen igen inden længe, hvis vi slipper fra fængslet, Alcatraz, i morgen :)
// Morten
- comments