Solen er kommet, og Paxos viser sig fra sin fineste side. Tiden er gået med strandturer, iskaffe (frappé) på byens tavernaer, og hvad der skulle have været smuttur til søsterøen Antipaxos..

Igår tog vi sammen med en snes lokale den tidlige rutebåd til den lille ø Antipaxos, som i følge Politikens "Turen går til" er kendt for sine vanvittig smukke sandstrande med azurblåt vand, hvor en svømmetur "forvandler sig til en forunderlig ud af-kroppen-oplevelse" - virkeligheden var en lidt anden....

Kl. 9:00: Afgang fra Gaios (vores "hood")

Kl. 9:34: Ankomst Antipaxos (overskyet, INGEN turister, strand der ligner losseplads)

kl. 10:07: Selvmordstanker på en tør og stenet bakketop (båden sejler først tilbage kl 18)

kl. 10:43: Venlig græsk mand (uden olivenolie i håret og glimt i øjet - tjek fotoalbum) kommer os til undsætning og inviterer os med til sin bolig i bjergene

Kl. 11:02: Tomater, olivenolie, ost, brød + vin fra egen høst og venskabelig samtale med George (læs: Joergos) om alt fra den græske krise til H.C. Andersen

Kl. 12:13: Vores nye ven tager os med øen rundt i sin smadderkasse af en bil uden nr. plader (vi ser et fyrtårn og besøger øens tosser, som bor permanent i en campingvogn fyldt op med Ouzo og med psyko-udsigt)

Kl. 18:00: Retur. Regnen siler ned og blæsten kaster den lille jolle rundt i bølgerne. Vores ansigtsfarver matcher kaptajnens grønne regnjakke. De græske madammer om bord holder om os og gør korsets tegn (Politikens løfte holdte stik, det blev en ud-af-kroppen-oplevelse!)

I morgen aften sætter vi kursen mod Italien, nærmere bestemt Bari, hvor vi skal møde vores 3. rejsemakker, nemlig toget. Har I det godt derhjemme??