Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Saa er det blevet tid til at hoere nyt fra de to globetrotter, Anne og Maria.
Vi er nu kommet til Nepal, hvilket vi virkelig havde glaedet os til. Vi har store forventninger til gudesmuk natur, venlige folk og ikke mindst den danske gruppe, som vi skal opleve landet sammen med.
Vi ankommer fra Bangkok henad eftermiddagen, hvor en svaerm at venlige og en smule paagaaende nepalesere med det samme giver os et billede af landet. Folk er meget hektiske, men alle har gode intensioner. Efter lidt visaboevl, hvilket viser sig at vaere meget normalt i et land, hvor computere endnu ikke har erstattet god gammel knofedt, og hvor koekulturen paa ingen maader minder om den danske.
Efter velkomst i bedste nepaletiske stil - med gul blomsterkrans om halsen - bliver vi koert til vores hotel i midten af Kathmandu. Vi skal bo i hjertet af backpacker omraadet Thamel, men vores hotel baerer paa ingen maade prag af at huse unge, frisindede og festende unge. Her er rent og paent, og meget anderledes end de huse vi har set paa vejen gennem byens andre kvarterer.
Det er tydeligt, at Nepal er at fattigt land. Der er mange mennesker paa gaden, et evigt virvar af tuktuks, biler, gadesaelgere og ikke mindst den roede traad, der loeber gennem alle asiatiske lande: ingen trafikregler.
Paa hotellet moeder vi den gruppe af danske unge, som vi de naeste to maaneder skal opleve Nepal sammen med. Vi er afsted med firmaet Adventuredk, som arrangerer grupperejser for unge mellem 18 og 30 aar. Vi er meget spaendte paa at moede de andre og ikke mindst at snakke dansk med saa mange andre. Heldigvis er alle i gruppen rigtigt soede, og vi kommer hurtigt igang med at laere hinanden at kende.
Gruppeturen er bygget op paa den maade, at vi ikke har nogen fast gruppeleder. Alt efter hvilken dag i programmet vi har, saa er der tilknyttet en lokal guide. Det betyder, at vi kommer til at moede nogle "aegte" nepalesere, hvilket er en kaempe fordel i et land saa anderledes end Danmark.
De foreste dage bruger vi paa sightseeing i Kathmandu. Sightseeing betyder: "at se paa templer og bddha-figurer". Dem har de daelme mange af! Saa ind i en bus med os og saa afsted til diverse kroge af byen, hvor der gemmer sig alt fra store, hellige pladser til smaa templer i folks baggaarde. Over alt er de lokale i fuld gang med at saelge os alt fra halskaeder til trestrengede hjemmelavede guitarer.
Vi besoeger ogsaa smaa landsbyer rundt omkring i hele Kathmandudalen, hvor folk bor meget taet og primitivt omgivet af de smukke og karakteristiske rismarker. Selvom det er tydeligt, og folk er meget fattige, er det kun smilende og venlige mennesker vi moeder, og ikke mindst legende boern. De synes at det er vilde spaendende at se vestlige mennesker, og kan faa mange timer til at gaa med at foelge os rundt i byerne. Det er meget inspirerende at moede saa meget livsglaede paa trods af deres meget begaensede midler.
En aften snakkede Anne og to af de andre fra gruppen med en af de lokale guider, der fortalte, at hver morgen, saa slaar han oejnene op og taenker: "er jeg doed, eller er jeg i live?". Naar han hver morgen oplever at vaere i live bliver han glad over det, og starter paa den maade hver dag med et smil. Det er da en smuk tanke!
Efter en lille uge i byen taengte vi til noget frisk luft! Derfor passede det os rigtig godt, at de naeste dage stod paa trekking, naermere bestemt Namobuddha-trekket oest for Kathmandu. Med stoevlerne spaendt godt fast, flatterende lynaf-bukser paa og solcreme i hele kryderen, var vi klar til at syre vores laar til i de smukke, groenne omgivelser.
I loebet af fem dage gik vi 540 km op og ned, gennem landsbyer og rismarker, over floder og gennem store skove. Helt vildt fantastisk! Som de forkaelede unger vi nu engang er, skulle vi selvfoelgelig ikke baere vores egen baggage. (At det havde vaeret en hel umulig opgave rent fysisk er en anden ting!). Paa turen var der ca to mand med for hver af os. Disse maend var vores baere, kokke og guides, der skulle goere deres bedste for at faa os svendende og pustende mennesker til at have det saa godt som muligt. Det maa man sige lykkedes. Aftensmaden boed paa alt fra burgere, pizza og pasta (selvfoelge tilberedt paa medbragt gasovn, det er klart!) og hver morgen blev vi vaekket med te, kaffe eller varm kakao mens vi stadig laa i vores smaa telte og fik oejne. Laekkert!
Om natten overnattede vi i de telte, som vores baere selvfoelgelig havde slaaet op, og at vaagne op til dugvaadt graes med sneklaedte bjerge badet i morgensol er noget vi aldrig glemmer. Det var helt vildt smukt!! Vi sov baade paa graesplaener inde i de smaa byer, paa stejle bjergsider og paa smukke bakketoppe.
Den skoenne natur og de velfortjente hvil om natten var bestemt ogsaa en god motivation, naar vi i loebet af dagene loeb ind i smaa og store forhindringer som vabler, stejle op- og nedstigninger og glat underlag. Aftenerne brugte vi i selskab med Uno og kortspil, og ikke mindst paa at laere baerene at spille Roevhul - noget af en udfordring, naar de eneste ord man deler er yes og no..
Nu glaeder Anne sig bare endnu mere til at bestige Mt. Everest Basecamp, mens Maria vist er gladere for, at den staar paa boernehjem den sidste maanede!
Som den opmaerksomme laeser nok har bemaerket holder vi meget af at faa en lille oel i ny og nae. Tilbage i Kathmandu er ingen undtagelse! Efter trekket skulle vi jo fejre hvor seje vi var, og til det opdagede vi det spaendende faenomen Menucard Championship paa en af de mange barer og pubber, som Thamels gader er spaekket med. Kort fortalt er Menucard Championship en dansk konkurrence, hvor man ved at drikke en af hver drink paa menukortet (22 i alt!), kan faa sit navn broderet paa et kaempe dannebrogsflag, som prydet vaeggen paa stedet blandt hundredevis af rejse t-shirts, fotos og flag.
Paa med vanten og saa i krig med menukortet! Hvordan det endte, kan I hoere mere om en anden gang, men lad os bare sige, at de laerte at stave til BAKKESTROEM... Bendixen maa tage revance naar vi vender tilbage til Kathmandu i midten af november...
Vi har det rigtig godt, og nyder Nepal helt vildt meget!!
Alt godt til jer.
Hilsen Anne og Maria
- comments
Farfar Bendixen 540km. på 5 dage det lyder en ANELSE overdrevet -= 180 km/ dag. Den tror en gammel soldat - og farfar ikke på !!!
Anne Hej gamle soldat! Nej, de 540 er ved naermere eftertanke muligvis en lille overdrivelse.. Lad og skaere lidt i det og sige 54 i stedet! Det er godt, med opmaerksomme laesere.