Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen! Vi beklager den lange ventetid siden sidste oplaeg, og specielt til dem af jer, som har bloggen som startside paa jeres compoutere (vi ved, at I er derude!). Ej, faktisk er det dejligt at hoere at I laeser med. Det er vi glade for! Det er ved at vaere et stykke tid siden, at vi var I Laos, men geundet tekniske uheld kommer indlaegget forest nu. Efter Vientiane moedtes vi med en gruppe paa ca 19 andre unge fra hele verden for at koere hele vejen ned gennem Laos. Foerste stop var Tad Leuk - et idyllisk vandfald midt io junglen, som kunne naaes via hullede mudderveje, hvor bussen havde mere eller mindre svaert ved at komme frem. Med kraefter som bodybuildere fik vi dog alle ved faelles hjaelp bussen op af hullerne, og ankom efter 3-4 timer. Her var der udover en smuk udsigt ogsaa mulighed for at bade med krokodiller, og det skulle vi da proeve! eller rettere: det skulle Anne da proeve! Det viste sig dog hurtigt, at krododillerne var meget sjaeldne gaester, og Anne har stadig ben og arme intakte. Naeste dag fandt vi hurtigt ud af, at denne gruppe/bus-tur ikke var for b-mennesker eller folk med hang til fordybelse. Det skulle ske noget, saa naeste morgen (tidligt!) blev bussen hurtigt fyldt med latter, snak og hoej musik. Det er jo dejligt, men vi udviklede hurtigt en god soveteknik (Lag-paa-lag, hvis det siger nogen noget), saa vi med hjaelp fra sovemasker og orepropper nemt kunne indhente noget af den tabte soevn. Efter timer i bussen kom vi frem til Kong Lor, som viste sig at vaere et af de smukkeste steder i Laos. Den lille landsby laa idyllisk placeret mellem store flotte klipper, som det var muligt at sejle under. Det foregik var at man blev placeret 3 og 3 i en spinkel traebaad med en styrmand og en skipper i hver. Vi var ikke helt trykke med situationen, da styrmanden efter to minutters sejlands sejler os direkte ind i nogle lavthaengende drypsten! det medforste at styrmandens hovede fik sig en ordentlig bule, som han var noed til at dumle med en ordentlig cigar med mere eller mindre almindeligt indhold. Efter sejlturen var vi desvaerre havnet bagernst i gruppen, som allerede var tilbage paa hotellet. Det betoed, at vi skulle finde vej gennem en moerk og mudret skov i foelge af en mand med den stoerste gevaer.. ikke rart - lige til en daarlig gyser. Efter Kong Lor gik turen videre mod Xe Champhone - abebyen. Som navnet antyder, var landsbyens hovedatraktion et tempel beboet af en masse aber. Beredt med haenderne fulde af bananer kom vi helt taet paa de soede dyr, der gerne spiste bananerne af vores haender. i Xe Chamnphone overnattede vi i et saakaldt homestay, som gaar ud paa at man indlogeres som de lokale. I den her sammenhaeng var det med madrasser paa gulvet, og alle i et rum. Hyggeligt og meget autentisk. Aftenen gik med at stifte bekendtskab med den lokale risvin: Laolao, som kan beskrives som en blanding af wisky og vodka.. Da vi om morgenen sagde farvel til aberne, slog det os, hvor lille forskel der egentligt er mellem aber og mennesker, muligvis med aftenens begivenheder i mente. Efter farvel til aberne, gik turen videre mod Tad Lo. Dog havde nattens regnskyld lukket stort set alle veje, og derfor blev turen i Tuktuk noget laengere end dagen forinden. Til dem af jer, der ikke har stiftet bekendtskal med transportmidlet Tuktuk, saa kan de beskrives som en knallert med overdaekket lad. I laddet er der plads til godt 10 mennesker, og saa gaar turen ellers derudaf med huller og mudderskred. Efter 3 timer i tuktuk og efterfoelgende 8 timer i bus, naaede vi frem til Tad Lo. Her saa vi endnu et vandfald og fik lov til at klappe elefanter. De er virkelig stoerre i virkeligheden end man skulle tro! Kun med et spikelt regn bestaaende af en kjaelke, kunne vi baade fodre og klappe de kaempe dyr! Naar man saadan rejser rundt i lande med saa forskellige kulturer end det vi kender, bliver man noed til at skabe en roed traad for sig selv. Det goer vi i hvert fald. For os er der en ting, som foelger os uanset hvor vi rejser: cheesecake. Den laekre kage er ret nem at opspore her i Asien, og mere eller mindre bevidst, smager vi hvert nyt sted paa den lokale udgave af kagen. Den hidtil bedste af slagen fandt vi dagen efter Tad Lo, nemlig paa vejen til Pakse - Sydlaos hovedstad. Pakse er, som alle andre "storbyer" i Laos, en ren og hyggelig by. Der er alt hvad man som rejsende kan mangle, og for os var det rent toej og bademuligheder. Da vi kan kommet i stand igen, skulle byen udforskes, og det selvfoelgelig paa bedste Laotiske vis: med karaoke! Efter massivt og desvaerre effektive gruppepres, gav vi en meget intim og roerende udgave af Robbie Williams sang "Angels", som til vores store tilfredshed, fik taarene frem i alle oejne. Stadig med oemme oejne fra aftenens musikalske oplevelser, gik turen neaste dag videre til Don Det i det helt sydlige Laos. Don Det er en lille oe, som ligger i omraadet "De firetusinde oeer". Oeens eneste vej kan beskrives som en bred cykelsti uden asfalt, saa det var oplagt at begive sig ud paa opdagelser paa cykel. Det gjorde vi saa, og oeen viste sig at vaere et af de smukkeste steder i Laos. Blandt helt groenne rismarker og primitive hytter levede landmaendsfamilierne side om side med dyr og hinanden. Paa smalle stier blandt rismarkerne cyklede vi rundt og endnu paa den anden side af oeen lige tids nok til at se solnedgangen.. Saa havde vi vist ogsaa faaet nok natur og idyl for den dag, og da det jo var vores sidste dag i Laos, skulle vi rundt det dejlige kapital af med maner! Det gorde vi saa i selskab med gruppen og en god omgang Laolao! Det maa vaere nok for denne gang. Vi haaber, at I alle sammen har det rigtig godt. Hilsen Anne og Maria
- comments