Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde vi en personlig Las Vegas guide, i form af Frederik (god ven af Nikoline), som er udvekslingsstuderende og bor i Vegas - ikke fordi vi er lidt misundelige eller noget.. Vi havde en super hyggelig dag, med en tur ned langs The Strip, hvor vi var inde på stort set samtlige casinoer: theMirage, Bellagio, Treasure Island, Luxor, Excalibur og Paris. Vi var i "Roma", hvor vi sad ved Trevi Fontænen, så Caesars Palace og en statue af selveste Cæsar selv (prøv og sig det 5 gange hurtigt!). Vi spiste en LÆKKER frokost på Cabo Wabo Cantina i form af nok verdens bedste burger! Derefter tog vi et smut til "Paris", hvor vi så Triumfbuen oppe fra Eiffel tårnet (en kopi godt nok, som er halv størrelse af originalen) - dog havde vi stadig en fabelagtig udsigt over størstedelen af Las Vegas. Vi nåede også at se et Bellagio-fontæne show oppe fra, det var utrolig flot og fascinerende, at se et springvand synkroniseret til Michael Jackson's Billy Jean. Nu hvor vi er i Vegas skulle vi da også lige ind og se et autentisk Vegas show (og nej, det var ikke en Elvis-kopi…) - vi så Illusions med tyske Jan Rouven - intet varmer mere om hjertet, end en mand i glitterbukser og blondetrøje toppet med en sprød tysk accent på den engelske tale. (Vi blev alle meget forvirrede da en tilskuer blev bedt om at ligge sig ned på "ze bat" - troede det var en flagermus, men at det var synonym for "The bed" - vi var meget lettede, men også lidt skuffede). Showet var overraskende godt og vi var fuldt ud underholdt gennem samtlige 90 minutter. Efter billeder med dansere og autograf fra selveste Ze Janne mand, havde vi lige pludselig MEGET travlt. Vi havde en reservation til The Sugar Factory til kl 21, vi havde undervurderet afstanden lidt fra showstedet (The Riviera) til denne restaurant, og vi oplevede noget, som ikke engang Frederik havde prøvet endnu (han har været her i 9 måneder) : vi SPÆNEDE ned af The Strip! - og vi nåede frem (næsten on time !) - alle var glade og lettere svedige. Maden var nu løbeturen værd!
Vi sluttede dagen/aftenen af med endnu et Bellagio-fountain show. Nu med lys da det var blevet mørkt - og det var mindst ligeså fantastisk som det første show i dagslys!
Vi blev kørt hjem til vores campingplads af Frederiks værtsfar - meget sød Bobbe-mand! Her kunne vi sige tak og på gensyn til Frederik, som vi også regner med at se i D.C. når vi når juni - YAY! J
Guten nacht liebelings from ze Vegas ! (vores tyske er zer brilliant!)
Ze Nikoline und Ze Maria!
- comments
Lene Hold nu op hvor I bare går til den. I får en på opleveren.....Fik du spillet for Lars PH? Knus
Maria Bremholm Andersen Jeg var inde på næsten samtlige casioner for at finde samme cheton-type. Den fandtes ikke, så jeg måtte spørge. Det viser sig at være en souvenir-cheton. Totalt ærgerligt !