Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 6 maj
Så ramte vi endelig Orlando og vores uge med theme parks ! Det har været en hård uge, for vi har været tidligt oppe hver dag, så vi kunne være foran parken ca. ½ time før åbningstid og så er vi blevet der til lukketid efter en hel dag med at gå og stå i kø !
Vi startede vores eventyr i Universal Studios Resort i parken "Islands of Aventure". Til Nikolines store glæde startede vi i the Wizarding World of Harry Potter !!! :-D Det var virkelig flot og gennemført, som man trådte ind på den snævre og krogede gågade i Hogsmead. Hogwarts slottet tårnede sig op i baggrunden og den røde Hogwarts Ekspres stod og dampede på stationen. Vi prøvede først Harry Potter and the Forbidden Journey, hvor man gik igennem hele slottet, mens man stod i kø - det har bestemt ikke været kedeligt at stå kø til de forskellige forlystelser i det hele taget. Denne ride gik ud på, at man fløj hen over slottet og bl.a. mødte drager, dementorer og kæmpe edderkopper. Det var virkelig gennemført og man følte nærmest bare, at man var der selv ! :-P
Vi har fløjet med Hippogriffer, drukket Butterbeer og Pumpkin Juice samt spist Chocolate Frogs og KÆMPE Turkey Legs (ja, lidt ligesom et kyllingelår, bare liiiiidt større !!). Vi har også "fløjet med en drage" en meget vild rutsjebane, hvor man kunne vælge enten en rød eller blå - det var altså to helt forskellige rutsjebaner i samme forlystelsesindgang ! Vi spiste både frokost og aftensmad på the Three Broomsticks/the Hog's Head og vi var inde og købe slik og andre gode sager i Honeydukes - vi så også en lille pige få sin tryllestav inde hos Ollivander's og prøvede at sende uglepostkort hjem ! Det var virkelig, VIRKELIG gennemført det hele - uden undtagelser og vi brugte en hel dag her !! :-D Der skete noget i alle vinduerne, i alle forretningerne og inde på restauranten ! Vi tog kun en lille break fra hele universet for at prøve Poseidon's Fury også en meget gennemført forlystelse, der kombinerede både et liveshow med vilde vand og ild effekter !
Tirsdag d. 7. maj
Næste dag stod vi igen tidligt op og drog mod Universal Studios Resort. I dag startede vi også i parken Islands of Adventure. Vi slog lige endnu et lille smut forbi Harry Potter World (ligeså magisk som i går !) og gik så ind i Jurassic Park. Desværre var forlystelsen her lukket, så efter at Niko havde været så smart at smadre sine solbriller (og dermed måtte købe sig et par nye, VIRKELIG grimme), gik vi videre til Toon Lagoon. Her tog vi så en vandrutsjebane to gange og en omgang river rafting i træk og var GENNEMBLØDTE fra top til tå helt ind til skindet ! Ikke engang "the Human Dryer" kunne tørre os særlig meget. Det var ikke heeeeelt så gennemtænkt set i bakspejlet, når det var i starten af dagen, vi gjorde det ! L
Vi prøvede en Spiderman forlystelse, som var halv rutsjebane, halv film og til slut skulle vi da liiiige op i parkens VILDESTE rutsjebane: the Incredible Hulk ! Det var en helt grøn rutsjebane, hvor man blev kastet ud af 'et rør' og så ellers bare susede rundt med rekordhastighed i loops og dyk ! Den var helt vildt sjov ! :-D
Efter at have prøvet Hulk to gange i træk, skulle vi også lige have en lille pause fra alt det vilde og valgte at tage gåturen over til Uiversal Studios parken, for at maven kunne komme i bero ! Universal Studios var ligeså stort som Islands of Adventure og ligeså gennemført ! Det var som at træde ind på et movie set/studie med fine, gennemførte kulisser og 'lydstudier' hvor der i stedet for optagelser var de fedeste forlystelser ! :-D Det var især sjovt, fordi vi jo har været på et rigtig studie i Warner Bros. LA og dermed kunne se hvor meget det hele virkelig lignede her i Universal parken !!
Det første vi prøvede herinde var den nye Despicable Me ride, hvor man prøvede at være en minion ved en 3D-film. Derefter så vi Shrek i 4D - VIRKELIG morsom with ze three little piggies ! ;-P Vi var så i Twister forlystelsen, der skulle simulerer den F5 tornado de møder i filmen af samme navn; det var lettere blæsende og der var flyvende køer !
Kl. 17 var der en fin parade med minions, Svampe-Bob-Firkant m.fl. - det var super festligt og dem der medvirkede i paraden sørgede virkelig for at få tilskuerne med ! :-D Efter den glæde paraden havde spredt, besluttede vi os for at gå i the Mummy rutsjebanen. Den var virkelig sjov ! En rutsjebane der både kørte forlæns og baglæns , indhyllede en i mørke og så bare ellers fuld fart på !
Til slut besluttede vi os for, at hvis vi havde turdet Hulk x2, måtte og skulle vi også op i RockIt; Universal Studios parkens vildeste rutsjebane ! Her blev man spændt fast og kørte så lodret op i 30 sek for så ellers bare at blive kastet ud i den vildeste rutsjebane, vi nogensinde har prøvet ! Inden man satte i gang skulle man væge sit eget musiknummer, som man hørte mens man kørte - samtidig sad der et lille kamera og optog en, denne film blev så sat sammen med musikken og BAM du havde en musikvideo med dig der sad og SKREG af dine lungers fulde kraft heeeeeele vejen ! Det var et meget sjovt koncept og også meget sjovt lige at se hvordan man ser ud, når man er på sådan en rutsjebane (svaret er enten med et lettere nervøst ansigtsudtryk eller skrigende for fuld hals ! ;-D ).
Nu var vi også blevet sultne og gik derfor over på verdens største Hard Rock Café for at spise aftensmad. Vi fik begge the Legendary Burgers og henholdsvis en Berrilicious og en Hurricane drink i souvenirglas (begge virgin !). Til dessert fik Niko en Chocolate Fudge Brownie og Maria fik en Apple Crust kage. Det smagte HIMMELSK ! :-D
Onsdag d. 8. maj
Vi tog endnu engang mod Universal Studios Resort - nu for sidste gang - og tog i Universal Studios parken igen for at starte hvor vi sluttede i går. Som det første prøvede vi endnu engang RockIt og derefter prøvede vi the Mummy (stadig ligeså sjove som sidst ! :-P). Vi spiste så lidt ekstra morgenmad på Beverly Boulangerie med chokolade croissanter (dog meget amerikaniserede) og et frugtfad. Vi prøvede Terminator (en blanding mellem en 3D-film og live skuespil), E.T. (her sad man på 'cykler' og skulle have E.T. hjem til sin hjemplanet) og rutsjebanen i the Simpsons Krustyland.
Vi blev nu til agent-aspiranter i Men In Black forlystelsen; Alien Attack, hvor man kørte i en vogn og skulle skyde rumvæsener - vi var rigtig gode så vi prøvede den lige igen bagefter ! :-D Ved siden af lå Fear Factor Live, hvor man kunne melde sig som deltager. Vi nøjedes med at se på fra publikumsrækkerne, mens stakkels Universal gæster hang i metalbøjler 3 etager oppe, fik placeret 5 skorpioner på deres hoved og drak en smoothie bestående af bl.a. insekter og rådne østers. Lad os bare sige at vi var RIGTIG GLADE for, at vi IKKE havde meldt os til det projekt !!!! :-P
Vi hoppede over til Beetlejuice's Graveyard Rock starring Mr. og Mrs. Frankenstein, Dracula og en varulv. Det var også rigtig sjovt at se og høre ;-D Herefter prøvede vi "Disaster", hvor man rent faktisk spillede med i en disaster-movie selv. I den sidste store scene sad alle i en metro vogn, som blev afsporet og derefter blev nærmest oversvømmet ! Efterfølgende fik man det færdige produkt at se - og det blev faktisk ret godt, hvis vi selv skal sige det (vi var meget troværdige i rollerne som de forskrækkede mennesker i toget !).
Efter en sidste tur i RockIt, to ekstra ture i the Mummy og en omgang Shrek i 4D stillede vi os forventningsfulde op med et par stykker cheesecake for at se aftensshowet: Universal Cineatic Spectacular. Det var et show, der hyldede Universal's hundrede år med gode film. Der var sat vandfald op, som fungerede som skærme, hvorpå der blev vist filmklip alt imens der spillede filmmusik, sprang fyrværkeri og var lysshow ! Det var SÅ flot, helt fantastisk at se og en super god måde at slutte vores 3 dage i Universal af på !
Mischief Managed
Maria & Nikoline
- comments