Profile
Blog
Photos
Videos
Så er den første uge allerede gået og tiden er fløjet af sted.
Ingrid og jeg fløj fra Gardermoen tidligt i søndags og ankom til Tromsø ved elleve-tiden. To taxa chauffører kiggede lettere forskrækkede på al vores baggage og vi blev læsset ind i den største taxi og kørt til universitetet.
Her skulle Ingrid have en nøgle til noget midlertidig overnatning, som universitetet har stablet på benene til de over tusinde studerende, som endnu ikke har et sted at bo.
Så var det ellers videre med bus og en bus mere til den midlertidige overnatning hvor vi stillede alt vores pikpak og begav os ud på en lille tur for at se på vores nye omgivelser.Vi fandt hurtigt ud af at finde rundt, da øen ikke er særlig stor, kun omtrent 3-4 km bred og 10 km lang, så det er lige til at overse.
Det meste af byen var lukket, da det var søndag, men vi fik da handlet lidt og var også forbi et museum, M.S. Polarstjerne, med gratis entre for studerende :) Det var et gammelt fiskerskib som var udstillet og en masse om ekspeditioner, bl.a. FRAM m.fl.
Min nye udlejer, Lene, var først hjemme fra kl 22, så jeg måtte vente med at tage hen til hende til sent, men fandt frem, selvom det var en hård tur på stejle bakker med min kuffert og kæmpe rygsæk :)
Jeg har fået mit eget lille værelse, 10 m2, hvor der bare er en seng og et skab, men mere har jeg heller ikke brug for og jeg må bruge resten af lejligheden som jeg vil. Skal lige vænne mig til at jeg bor i en andens lejlighed, men det kommer helt sikkert til at blive rigtig godt! Har en mega fin udsigt fra altanen op mod fjelde, Tromsdalstinden og Fløja og har også udsigt til Ishavskatedralen på fastlandssiden.
Mandag var vi på tur med alle de andre udvekslingsstuderende, omkring 300 fra 37 forskellige lande. Vi var med bus til Grøtfjorden på Kvaløya, hvor nogle, inklusiv os, var på en lille toptur mens andre fiskede eller spillede bold på stranden. Herefter var der barbeque og badning i det arktiske hav, for de som ville have en kold dukkert og derefter i badstue eller badestamp :) Alt sammen meget lækkert! Og så brugte vi resten af eftermiddagen på en lang række præsentationer af de forskellige lande med alt fra sang og dans til smagsprøver. Vi er vist omkring 10 danskere heroppe, men det er kun os tre fra syddansk, som skal læse medicin på internationalt semester.
Resten af ugen er gået med skoleopstart, timer fra 8-16 alle dage, hvilket er en lidt hård start synes vi og så er det jo norkse forelæsere, som taler engelsk, hvilket godt kan være en prøvelse for tålmodigheden nogle gange, men heldigvis er der også nogle rigtig dygtige imellem og emnerne, pædiatri og gyn-obs er vældig spændende!
Torsdag tog vi lige en dagstur til Tromsdalstinden, som er det højeste fjell man kan se fra Tromsøya. Det var Ingrid, Marie (endnu en dansk pige, som læser telemedicin) og mig på jente-topp-tur :) Vi tog af sted efter vores timer og havde madpakker med til mange timer. Det var virkelig en fin tur, omend lidt hård, men mon ikke vi snart kommer i mega god fjellform. Vi var først hjemme ved 22-tiden og var godt trætte efter en lang, men fantastisk dag! Det er bare SÅ dejligt at man har al den smukke natur lige i baghaven :)
Igår var Ingrid og jeg på blåbærrov og til koncert med nogle lokale på fjellheisen, som ligger på et andet fjeld, nemlig Fløja. Og vi kom da også hjem med en god portion blåbær og meget kolde hænder, men det hjalp da vi lavede blåbærmuffins af halvdelen!
Igår aftes var vi så til fest med noge af Maries roommates studiekammarater og ude og se på Tromsøs natteliv, hvilket heller ikke var så dårligt, men priserne, dem skal man vist lige vænne sig til!
I dag er det fantastisk vejr, så jeg soler på altanen og skal se om jeg kan få skaffet mig en cykel. Det har nemlig vist sig at Tromsø er en vældig god cykelby/ø :)
Lang smøre, men håber I kom igennem!
Vil også gerne høre ldit hjemmefra :)
På genskriv!
- comments
Lovisa Iihh, låter som att du har fått en flygande start! :) njut av tiden! Kramar!
Jette Olsen Hej Randi Hvor det lyder spændende alt sammen. Jeg har været i Nordnorge som barn, var der vist senest da jeg var 9 år, men netop naturen står meget klart for mig. ´Jeg vil glæde mig til at følge din blog og tur oppe nordpå. I går var det korstart med Kammerkoret, men ikke i Kerteminde da der var for mange der skulle gå før og komme senere, så det blev på kons, og uden aftenhygge hos Alice. Men hovedsagen var at vi fik sunget. Fine nye sange af ham Per Drud, vi også sang til jubilæumskoncerten 4 satser af Durufle. Jeg selv har lige løbet hjem fra Langesø til Korup og lavet cirkeltræning i min gårdhave, så nu er det godt lige at få lov at sidde lidt ned. Håber snart at høre nyt fra dig igen. KH Jette, Kammerkoret :)
Maria Blåbærrov - er det lovligt i Norge? Kom endelig ikke i problemer med ordensmagten deroppe - jeg magter ikke, hvis du skulle bliver deroppe i længere tid end til 16 dec.. Så pas på med de blåbær.. Kan man sende blåmærmuffins med posten? I så fald bestiller jeg 4 :) Så er der lige en til Brian og 3 til mig :) Det lyder til, at du er kommet godt på plads deroppe. Glæder mig til at høre meget mere og især til hvordan det går fremad med "fjellformen" :) hahhaa - Randi, hvornår kommer du hjem? :)