Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Franz Josef hen mod middag. Thomas og Dom gik på shopping tur (Dom havde brug for en varmere jakke)Daniel og jeg gik på cafe for at få en ordentlig omgang frokost.
Drengene undersøgte også hvordan vi kunne op på gletsjeren, og det viste sig, at vi kun kunne derop via helikopter. Vi havde dog muligheden for at køre til Fox Glacier. Den kunne man komme op på. Vi kørte af sted igen og ankom til Fox Glacier byen sen eftermiddag. Campingpladserne var vildt dyre, og der var ikke nogen gratis parkeringspladser. Vi parkerede dog bilen, og fandt butikken(det var nærmest den eneste butik i hele byen) hvor vi kunne bestille vores tur op på gletsjeren(man skal booke en tur for at gå på den, ellers kan man kun se på den)
Vi købte lidt proviant, og så kørte vi ellers af sted for at finde et sted at overnatte. Vi kom til et område med en sø, og her kunne vi (sammen med en masse andre) overnatte gratis. Vi blev enige om at gå en tur rundt om søen, selvom det var ved at blive mørkt.
Det var vildt smukt, mørket faldt stille og roligt på, skyerne lavt rundt om Mount Cook(det bjerg som gletsjeren er på vej ned ad), solens sidste stråler skinnede og faldt ned på toppen af bjerget, så det fik et utrolig smukt og gyldent look.
Vi nåede ikke tilbage til bilerne inden det var blevet mørkt. Pludselig var der noget som raslede i mørket, og drengene skulle selvfølgelig jagte det. Da de endelig fik lyst på det, var det et vaskebjørnslignende dyr.
Tilbage ved bilerne, varmede jeg noget vand og fik mig etagevasket - det var alligevel et par dage siden vi havde været i bad. Daniel og jeg spiste ikke rigtig noget til aften, vi havde jo fået stor frokost, men det holdte os ikke fra at nyde et par cidere og øl.
Næste morgen spiste vi en stor omgang morgenmad, og så kørte vi hen til butikken, for at blive klart til at komme op på gletsjeren.
Der var mulighed for at låne alt udstyr, og eftersom det regnede helt vildt, valgte jeg at låne deres vandrestøvler i stedet for at bruge mine egne. Det var dumt!
Vi blev kørt i bus op til start stedet, og der fra skulle vi gå en halv times tid på stier for at komme op til gletsjeren. Det var STORT da vi endelig trådte ud på isen. Vi havde fået pigge under skoene, så vi bedre kunne stå fast. Jeg var nu stadig sindsygt bange for at vælte, og kunen ikke rigtig finde ud af teknikken så jeg ikke gled. Vores guide fortalte en masse om gletsjeren, som jeg selvfølgelig ikke kan huske i skrivende stund. Vi tilbragte 3 våde, kolde men fantastiske timer på gletsjeren. Vi fik lov til at komme ned i "kløfter" og op ad "vægge". Det var vildt fedt! Jeg var "kun" ved at falde et par gange - en af gangene direkte ned i en kløft, så vores guide måtte rive fat i mig. Jeg fik en kæmpe vabel, så stor, at den måtte forbindes. Tænk sig, jeg havde gået så meget og så langt i mine egne uden vabler, men efter en times tid i de lånte, havde jeg fået den største vabel nogensinde. Jeg kan godt love jer for at den gjorde ondt!
Da vi kom ned fra gletsjeren var vi gennemblødte og gennemkolde. Så det var noget med hurtigt at skifte tøj og få gang i bilen. Vi kogte vand til varm kakao, og så kørte vi ellers af sted - næste destination: QUEENSTOWN!
- comments