Profile
Blog
Photos
Videos
FØDSELSDAG i intet ringere end LAS VEGAS!
Vi besluttede at køre på det samme hotel som vi havde boet på de andre dage i Vegas. Vi var ved at hente de ting ind fra bilen, som vi skulle bruge for natten, da en gut hev fat i os og spurgte om vi er fra Tyskland. Han kunne høre på vores sprog, at vi måtte være fra det område. Vi fortalte ham at det var tæt på, men at vi er danske. Vi faldte i snak, eller det vil sige. at han snakkede helt vildt, og spurgte meget ind til os. Vi fortalte ham, at vi ville en tur i byen, og han foreslog os at tage til DownTown LV, hvilket vil sige den gamle del af Vegas. Forresten er hans navn Rick. Vi inviterede ham med - og hvor er vi glade for at vi gjorde det.
Vi gjrode os alle tre klar og tog med en taxa ind til DownTown LV. Her belv vi mødt af en hel arkade med flotte lys. Gaden hed Freemont street. Den var overdækket med en slags pavilion med lys i(egentlig fungerede de lidt som en tvskærm - de vidste bare rytmer- det er lidt svært at forklare, men prøv at tjekke Daniels video på FB ud, der kan man se det) det så mega godt ud. Totalt cool. Vi fik en KÆMPE frossen drink - smagte vidunderligt. Rick tog os med ind på et hotel med et stort akvarium i - og så tænker man måske: det er da ikke noget specielt, men JO! igennem akvariet løb en vandrutchebane med glas rundt om, så man kan se fiskene og store hajer. når man rutcher ned af den. Se det er coolt. !
Der var flere "koncerter" på Freemont street, og hele stemningen der var vildt fantastisk. Folk var glade, festlige og smilende. Lige noget for os. Vi undrede os dog over, at der var så mange mænd med SINDSYGT meget skæg - i forskellige frisurer. Vi fortsatte lidt rundt, kiggede på mennesker og drak drinks. Vi så to utrolig virkelige sjove guttere. Den ene var iført dame bikini, sorte støvler og makeup, og så stod han og dansede - det var faktisk ikke helt til at sige om han mente det seriøst eller for sjov?? Den anden var en lidt ældre mand iført Amor kostume, hvilket vil sige, g-strings "ble",, kort t-shirt, bue og pil. Han rendte rundt og gav folk dybe blikke, og pegede hans bue og pil på dem, - ret underholdende. Vi gik igennem et casino hvor der stod en hel gruppe af mænd med underligt skæg, og jeg kunne derfor ikke dy mig længere. JEg gik hen og spurgte om der foregik noget specielt, siden der var så mange mænd med underligt skæg. Sjovt nok var det formanden for "skæg konkurrencen" som jeg havde hevet fat i. Det viste sig, at der var international konkurrence i skæg i Vegas! Han inviterede mig til at komme og kigge om søndagen, og en af de andre skæg mænd gav mig en invitation til skægkonkurrence i Carribien. Jo jo.. De kendte desuden udemærket godt til movember - og jeg som troede at vi kun havde det i DK, der tog jeg vidst grueligt fejl :)
Efter at have snakket lidt med skægmændene var det tid til et shot - patrone - mums det smagte godt. Drengene brød sig ikke om det, og Rick blev derfor ret forbløffet over at jeg kunne tage den i en slurk. Efter shottet sang Rick, Daniel og skægmændene fødselsdagssang for mig - så sødt :)
Vi gik videre på stripkliub. Det var den første stripklub i Vegas, og det var også første gang at jeg satte mine ben på en stripklub. Spændende må jeg sige. Som en fødselsdagsgave købte Daniel mig en privat dans af en af pigerne, MEGET grænseoverskridende, og alligevel ret sjovt. - Jeg må sige, at det da i hvertfald ikke er en fødselsdagsgave som jeg lige glemmer. Jeg undrede mig dog meget over, at pigerne skulle betale klubben for at måtte danse der - i min verden burde det være klubben, som burde betale pigerne for at danse.
Vi gik videre til den næste klub, og her blev Bodil(elefanten) "arresteret" af security manden! Han var helt vild med hende :) Det var der faktisk mange som var. Klubben lukkede, og vi måtte videre til en ny klub. På vej til den næste klub, mødte vi en hel flok unge mennekser, og vi faldte i snak og sammen satte vi kurs mod den næste klub. Jeg mødte en mand ved navn Fransico, jeg tror at han var en slags ordensmand? Han kørte rundt i sådan en lille vogn, og jeg spurgte selvfølgelig om jeg måtte få en tur, og det måtte jeg! Vi kørte lidt frem og tilbage på Freemont St.
Imens jeg kørte rundt med Fransisco, gav Daniel sig til at kysse på en af pigerne. Hun lignede en på vores alder, men senere fandt Daniel ud af at hun var 29 og enlig mor. Hun ville SÅ gerne have ham, men sådan blev det ikke.
Rick, Daniel og jeg tog en taxa tilbage til hostellet, hvor vi iførte os badetøjet og sneg os over hegnet og ind i boblebadet. Det var så dejligt! Den perfekte afslutning på en helt unik, fantastisk, sjov, og uforglemmelig fødselsdag.
Hvis Daniel og jeg har regnet rigtig, havde jeg fødselsdag i 35 timer på grund af tidsforskellene - det er nok en once in a lifetime oplevelse.
Tak til alle dem som sendte mig hilsner - det rører mit lille hjerte
Kærlige hilsner fra Vegas - baaabyy
Daniel og Didde
- comments
Mor Din tunge Didde er vist den rødeste... Men også den længste.. Ha ha.. Du er så smuk.
Susanne Hej med jer..dejligt at i oplever helt vild, og tak for den fantastiske blog, næsten ligesom at være med. Rigtig god tur videre, og vi glæder os til at høre mere... Kærlig hilsen Susanne og Jørgen