Profile
Blog
Photos
Videos
LA - andet besøg !
Vi kunne køre ind i Anjas parkeringskælder lørdag d. 17 november omkring aftentid. Anja og jeg havde planlagt at holde et Twilight maraton sammen med nogel af hendes veninder, og så skulle Daniel hygge sammen med André imens.
Vi fik endnu en gang slæbt vores tasker op til Anja, og fik arrangeret det hele med André, og så tog Daniel afsted.
Anjas rumbo Grace, var ikke så vild med, at vi skulle komme igen, da vi jo selvfølgelig havde talt dansk sidst vi var på besøg. Hun følte at vi snakkede om hende ´, og det er jo forståeligt, at hun synes at det var ubehageligt. Så da Grace så at jeg sad og spiste sammen med Anja, blev hun ikke helt så glad. Ganske kort tid efter forlod hun lejligheden igen. Da hun kom tilbage var Anjas to veninder også kommet, og det gjorde bestemt ikke Grace glad. Midt under film nummer to, kom Grace ud fra sit værelse og begyndte at skælde og smelde - pyha(SÅ meget teenager). Vi fik snakket hende ned til sidst, og fandt ud af, at det hele handlede om at hun følte sig alene. Men WOW en masse drama for det.
Imens der var drama hjemme i lejligheden, var Daniel ude og ryge vandpibe og få en drink med André.
Søndag brugte vi på at ligge i sengen og slappe af. Anja og jeg så den sidste twilight og jeg tror Daniel sov. Vi stod op hen på eftermiddagen, og gjorde os klar til at gå i biografen, for at se den nye twilight. Hold nu op. Det er noget helt anderledes at gå i biffen i LA end hjemme i lille Danmark. Amerikanerne klapper, buh'er, råber, siger åååh i kor, hujer. Første gang der kom et enstemigt buh'e-kor blev vi lidt paffe, men anden gang var vi med. Det var simpelthen så sjovt at være en del af - det hele er bare så meget mere afslappet end hjemme. Tænk sig hvis man gav sig til at buh'e i biffen hjemme, folk ville blive så edderspændt rasende og begynde at tysse på én.
Mandag d. 19 kørte Daniel og jeg en tur op til Hollywood skiltet og et smut forbi Rodeo Dr, imens Anja var i skole. Det var nu meget hyggeligt. Så har vi også set det :)
Ved en tretiden hentede vi Anja for så at køre ud for at blive vokset. Uuuhh.. Jeg siger jer at Daniel og Anja var nervøse. De svedte nærmest over det :) Daniel skulle have fjernet brysthårene og vi tøser skulle have lavet en brazilansk voks. Det tog lidt over en times tid, og så var vi alle færdige - godt tilfredse med resultaterne. Daniel synes dog at det havde gjort lidt ondt - men han er jo også en mand ;) Haha.
Vi ville handle ind til aftensmad i Ralphs(et supermarked).Hold nu helt kæft. ALDRIG har jeg set så meget kaos på en parkeringsplads før. Ikke engang Bilkas parkeringsplads til jul kan måle sig med det. Jeg tænkte to ting; godt at min far ikke var med, og godt at jeg havde Anja og Daniel med, forhavde det været mig som havde kært bilen, ja så var jeg nok panikket - og jeg havde ihvertfald aldrig fået en plads. Og ja, jeg er lidt en pyllerrøv når det kommer til biler, og så er jeg bare ikke agresssiv nok på en parkeringsplads, jeg holder lidt for meget tilbage. Men tilbage til fortællingen. Vi fik en plads, fik handlet noget lækkert kød og salat, og Daniel fik sig en kæmpe cupcake. Tilbage hos Anja stod jeg for salaten, Daniel for kødet og Anja læste lektier - øvede sig på en matematik eksamen. Fy forn. Som om det ikke er svært nok på dansk, men på engelsk. Jeg har bare en ALT for sej og god veninde!!
Tirsdag d. 20 stod den på Universal Studio fra morgenstunden. Daniel og jeg havde valgt at rutte lidt med pengene, og havde derfor købt VIP billetter.
Vores VIP billetter inkluderede indgang til parken før den overhovedet åbnede. Vi kørte hen til Vallet-parking, steg ud af bilen, fik en seddel og gik. Parkeringsmændende parkerede bilen for os! Vi kom ind og fik de her smarte VIP kort til at hænge om halsen - jaja, jeg indrømmer, at vi følte os lidt seje :). Inde i parken ventede der os en lækker omgang morgenmad.Vi faldt hurtig i snak med en gut fra Canada.(Han skal også til Thailand på samme tid som os, så vi overvejer at mødes)
Efter morgenmaden kom vi i en lille gruppe og fik tildelt en guide for dagen.
Han tog os med ned i en "sporvogn" den kørte bare ikke på spor, men på benzin?. Og så skal jeg ellers love jer for, at vi fik den store rundtur i Universal Studios. Vi kom ind på et af de rigtige sets fra Parenthood. Vi så bedsteforældrenes hus - det var altså ret sjovt. Vi så hvordan dekoratørerne var i gang med at pille julepyntet ned igen(så vi ved hvordan juleepisoderne ser ud) Vi gik på Wisteria Lane og fik taget billeder foran Bree, Susan og Gabbys huse. Vi så hvordan de laver husene. Vi gik en tur i "selve byen" hvor de filmer mange af filmene. Gik på torvet som ofte bliver vist i Ghostwisperer. Gik på flere scener fra forskellige film. Så hvordan de får biler til at eksplodere og hvordan de "kaster" dem rundt i luften. Vi var inde i deres rum med rekvisitter og kostumer.Vi så hvordan de laver flodbølger. Noget af det virkelig sjove var, da hele "sporvognen" kørte ind i en stor garage med "skov" og dinosauerer på væggene, porten lukkede sig. Pludselig begyndte det hele at gynge og rykke helt vildt. Der kom store brøl, høje lyde og der stod han - King Kong. Endnu et brøl lød, og dinosaurus Rex kom løbende(den der KÆMPe store og FARLIGE kødæder)King Kong og Rex begyndte at slås, hen over hovedet på os.Det er slet ikke til at forklare. Det føltes så virkeligt! På et tidspunkt fik de nærmest skubbet os ud over klippen og på vej ned i afgrunden - vi blev redet af nogle lianer. Det var så vildt! Rex og King Kong sloges selvfølgelig om en dame :)
Efter den store rundvisning, tog vores guide os med op i Simpson Ride- og som VIP's kunne vi gå ind foran alle dem som stod i kø - ret fedt. Jeg siger jer at Simpson Ride var vild.
Det var også sådan en 3d ting. Puhaa. Det er altså helt vildt utroligt hvordan man kan snyde hjernen - det føltes virkelig som om at vi var i en rigtig rutchebane og det var vi jo bare overhovedt ikke.
Vi blev guidet hen til frokost - den mest lækre frokost vi har fået til dato på vores tur. Der var alt, som i ALT. Og vi kunne bare forsyne os så meget som vi nu havde lyst til. Så lækkert. Efter frokost tog vores guide os med hen til forskellige shows. Vi så et vandshow med vandscootere, både, fly og kæmpe eksplosioner. Meget flot. Vi var i house of horror, vi var inde og se hvordan de laver effekter. Vi så et dyreshow - det var virkelig imponerende. Vi prøvede flere forlystelser. Der var simpelthen ikke det vi ikke så. Det var så vildt. Da vi var færdige inde i selve parken, gik vi en tur på Universal Citywalk - en slags lille by som de har lavet op ad parken. Et eller andet (åbenbart berømt)band var i gang med at spille på en stor scene - og alle pigerne gik fuldstændig amok. Vi blev enige om at vi ville vende snuden hjem til Anja. Vi gik hen til parkeringspladsen, afleverede sedlen og så hentede de vores bil - temmelig luksus! Og sådan en god dag. Vi fortryder ikke, at vi smed de ekstra penge for at blive V.I.Ps for en dag. Det var så kanon fed en dag!!
Onsdag d. 21 tog vi med Anja hen på skolen. Jeg ville gerne se hendes klasse og selve skolen. Anja måtte ikke selv vise mig rundt, men i stedet skulle vi skrives op til en guidet tur. Vi sad i parken og ventede på at turen skulle begynde, og Daniel bestemte sig for at sætte sig på Starbucks imens jeg blev vist rundt.
Anja og jeg gik ind, jeg fik en seddel og så blev vi ellers hentet af en securitymand. Vi blev ført op til en slags reception hvor vi så skulle vente lidt. Anja mente dog at vi bare kunne snige os væk. Det gjorde vi, og tog trapperne op til næste etage. Da gik lidt hen ad gangen for at finde elevatoren, og hvad tror i vi finder?? SECURITY MANDEN. Hold nu helt lagkage han blev gal i skralden. han tog min besøgsseddel og skrev Anjas studienummer og navn ned. Jeg kan lige love jer for at vi blev ESKORTERET ud! WOW. Anja tog det meget køligt, jeg selv synes det var vildt flovt. Min største frygt var dog også, at Anja ville få ballade, men indtil videre har hun ikke hørt noget!
Jeg kom jo så noget før ned til Daniel på Starbucks, og han kiggede også meget undrende på mig. Da jeg så fortalte ham hvad der var sket, skraldgrinede han, og sagde at det havde han skisme ikke troet om mig! Haha. Vi grinte en del over det. Det var første gang nogensinde at jeg er blevet smidt ud fra et sted - og så ligefrem eskorteret ud af securitymanden. Men okay, skal man nu absolut smides ud, kan man lige så godt gøre det med stil :)
Resten af formiddagen og middagen fik vi til at gå med at kigge lidt rundt i byen. Vi forsøgte meget ihærdigt at finde små flag til at sy på rygsækkene - det var altså ret så svært at finde.
Vi mødtes med Anja til en afskedsmiddag - hvilken jeg ikke synes var spor sjov. Og alt imens jeg sad der og var super sentimental, hev Anja en gave op til mig - så begyndte jeg jo rigtigt at vræle. Puha. Fik det smukkeste smykkesæt, og glæder mig så meget til at få det på når jeg kommer til DK(jeg lod det blive hos Anja, i frygt for at det ville blive nuppet på vores tur).
Vi havde et par timer i Anjas lejlighed inden vi skulle aflevere bilen og med vores fly. Vi fik ordnet de sidste ting og fik pakket vores tasker. Afskeden til Anja var rigtig hård - jeg er åbenbart bare rigtig dårlig til at sige farvel. ?? Det som er ekstra svært med Anja er, at vi ikke ved hvornår vi ser hinanden igen. Puhaa.
Men sikke en dejlig tid vi havde sammen.
Af underlige grunde, kunne vi ikke checke ind online. Og da vi ankom til lufthavenen var den propfuld. Vi stod i kø i uendelige tider, og da det endelig blev vores tur, fik vi at vide, at flyet var overbooket!! Jeg nåede at tænke FUUUUCK! Men fordi det er så længe siden at vores billetter blev bestilt, ville hun flytte nogle andre, således at vi fik plads på flyet. HELDIGT !! Tiden på boardingpasset var dog blevet ændret, så vi LØB igennem hel lufthavnen, stressede igennem security og løb hen til gaten, for så at finde ud af, at den gik planmæssigt alligevel - haha.. Så vi fik da dagens motion :)
Peace out - vi ses i Lima !
Didde
- comments