Profile
Blog
Photos
Videos
Blogindlæg d. 07/01-15
Vi har haft meget at se til siden vores sidste blogindlæg.
Vi skrev eksamensopgave midt i december. Pga. problemer med at få stabil internetadgang, var vi nødsaget til, at lave en skriftlig aflevering. Vi knoklede på og fik sendt opgaverne af sted til tiden. Vi afleverede fra et hotel med WI-FI, hvor man sad udenfor. Pludselig opdagede vi vores ben var omsværmede af myg. Vi skyndte os at komme væk, men alligevel formåede Johanne at anskaffe sig over 140 myggestik på blot et kvarter.
Efter eksamen ændrede stemningen sig. Vores volontørveninde, der arbejdede i Bagamoyo, var desværre ude for et røveri, to dage før hendes hjemrejse, til et komsammen arrangement. Det var selvfølgelig en lidt chokerende oplevelse for hende, men hun er en tough pige, der tager uforudsete hændelser i stiv arm.
Nogle dage efter, begynder der at komme nogle "skumle" mænd, til vores hus, hvor der bliver spurgt efter os, de tre "Mzungoer", der arbejder på hospitalet. Dette gentager sig, og vi kan mærke på stuepigen, at hun er utryg ved situationen. Charles (vores værtsfar) begynder også at blive urolig, især fordi vi har hørt og set nogle mænd liste omkring huset om natten. Vi får strengt at vide, vi ikke må gå ud, når det er mørkt. I Bagamoyo går solen ca. ned kl 19, så de efterfølgende aftener blev nu meget lange.
Weekenden efter, tager vi ud af huset en formiddag, men må i al hast tage tilbage, da vi får et opkald fra en meget frustreret Charles, der beordrer os hjem med lynets hast. Da vi kommer tilbage, får vi at vide, mændene har været der endnu engang, hvor de har truet Charles med, at de nok skal finde os og få fat i os. Det viser sig, at være de samme mænd, der røvede vores volontør-veninde og hendes venner. Fra den her dag bliver det lidt kaotisk at befinde sig i Bagamoyo, hvor vi hidtil ellers har holdt så meget af, at være. Selvom røverne blot er interesserede i at få fingrene i vores værdigenstande, er det bare træls, man konstant skal være urolig og ikke må blive set. Det føles meget intimiderende at vide, røverne udmærket ved, hvem vi er, at de principielt kan holde øje med os og følge efter os, når vi er på vej hjem fra arbejde.
Gudskelov var vores juleferie på Zanzibar planlagt to dage efter truslen. Den føltes som sendt fra himlen.
Zanzibar var smukt og lækkert. Vi fik rigtig slappet af og hygget med vores danske venner fra Dahaja i Kenya, som vi havde arrangeret, at mødes med.
Vi var ude at snorkle én af dagene, men ellers nød vi bare stranden og den dejlige sol.
Nytåret blev sprunget ind fra poolkanten med al tøj på. Det var en ubeskriveligt dejlig aften i skønt selskab. Det glemmer vi aldrig.
Efter Zanzibar blev vi, på grund af den utrygge situation i Bagamoyo, forflyttet til Arusha.
Vi ankom i går aftes kl. 18.30 efter en bustur på ca. 10-11 timer. Det var en lang og drøj køretur, men den flotte udsigt med alle bjergene i baggrunden gjorde turen umagen værd. Vi blev hentet af Margit og Mama Yusta som arbejder med Mellemfolkeligt Samvirke.
De kørte os til Mellemfolkeligt Samvirkes Danish Training Centre (minder om en højskole), hvor vi skal bo det sidste stykke tid af vores ophold. Vi frabad os muligheden for at bo ved en ny værtsfamilie, da vi ikke havde overskud til at opbygge nye relationer hos en ny familie og fordi vi stadig er berørte over afskeden med Charles i Bagamoyo, som var den bedste værtsfar man kunne ønske sig! Vi blev indlogeret på et 3-mands værelse med enkeltmands senge og varmt bad, så nu er det endelig slut med køjeseng og kolde bade! Temperaturmæssigt er der køligere i Arusha. Men vi kan stadig gå rundt i shorts og T-shirt. Det er et smukt og meget frodigt område og derfor er luftfugtigheden også meget høj.
En dansk koordinator siddende i Arusha har stået på hænder og fødder for at finde nye praktikpladser hurtigst muligt. Til vores held, kendte hun en dansk sygeplejerske som arbejder på Nkoaranga hospital ca. 30 minutter fra hvor vi bor. I morges mødtes vi med den danske sygeplejerske, som viste os rundt og introducerede os for personalet på Nkoaranga hospital, hvor vi skal arbejde resten af vores praktik. Dette er et privathospital hvorimod hospitalet i Bagamoyo var offentligt. Forskellen kan både mærkes, ses og høres. Der er en helt anden rolig stemning på hospitalet og områderne er pænere/renere. Der er plads til ca. 100 patienter, men der er sjældent helt fyldt. Hospitalet rummer forskellige afdelinger; Maternity, Female, Male, Peadiatric, OPC, CTC og Theater. Der er ikke andre studerende på hospitalet, så der burde være masser af opgaver til os alle 3.
- comments