Profile
Blog
Photos
Videos
Som lovet i det foregaaende indlaeg, har I til gode, at hoere om den forestilling vi var vidner til, og med i, da turen d. 1. maj gik fra Cambodja og videre mod Laos. Forinden denne tur, havde vi hoert og laest om et par uheldige situationer, hvor folk har booket en bestemt bus, og er blevet lovet diverse ting, hvorefter det har vist sig, at den betalte og bestilte transport langt fra har levet op til forventningerne. Da vi indtil denne dag, ikke selv havde maerket noget til dette, var det med godt mod, at vi bestilte en 24-timers tur, som vi havde faaet fortalt inkluderede to laekre, store sovebusser, kun bestaaende af et enkelt skift undervejs. Vi fik dog allerede fra morgenstunden en mindre overraskelse, da en lille minibus med plads til omkring ti mennesker hentede os. I bussen sad tre lokale, hvoraf kun den ene kunne lidt engelsk, og han fik med lidt gebrokkent engelsk forklaret os, at det var denne bus vi skulle sidde i, i seks timer inden graensen, hvorefter en stor bus ventede os paa den anden side af graensen. Foer vi vidste af det, var han hoppet af bussen, og vi var efterladt med de to ikke engelsk-talende fyre. Med en del ophold undervejs, naaede vi efter omkring 5 timer til vores foerste skift paa turen. Dette var ikke til en anden bus, men derimod til noget der mindede om en minifaerge. Uforstaaende og uden forklaring maatte vi stige ombords og steg 20 min. senere af paa den anden side af breden, hvor et "transportkontor" ventede os. Her tilbragte vi omkring 3 timer uden nogen som helst form for information om hvad der videre skulle ske. Langt om laenge blev vi hentet (igen af en minibus), og blev moedt af en sur ung fyr, bestemt ikke hjaelpsom og snaksagelig. Han fik fortalt os, at det blev 47 dollars pr. person at komme over graensen, paa trods af, at vi tidligere havde laest, at det maksimum ville blive 25 dollars. Dette skabte panik, da vi ikke havde nok penge til at betale dette, men heldigvis rejste vi med tre andre, hvoraf vi kunne laane penge af to af dem. Vi betalte ham modvilligt det hoeje beloeb, og kom langt om laenge over graensen. Vi snakkede ved graensen med en anden lokal, som fortalte os, at vores chauffoer var en svindler, og at vi havde betalt overpris. Dog var vi ret enige om, at overprisen var det mindste problem, da vi en time stod uvidende og magtesloese uden pas eller information om hvad der videre skulle ske. Paa trods af, at vi var blevet snydt, var vi glade og lettede, da vi efter endnu en tur i minibus og en sleeperbus langt om laenge naeste dag kl. 7.00 stod i Vientiane, Laos' hovedstad, hvor vi skulle tilbringe den foerste dag. Denne oplevelse gav os blot et indtryk af, hvordan tingene ogsaa kan fungere i Asien, og hvor korrupt det hele kan vaere og er. Det ligger meget fjernt fra hvad vi er vant til derhjemme og hvad vi paa turen tidligere har oplevet, men man kan intet andet goere, end blot at lade det ske, da de ikke bekymrer sig om daarlig behandling og klager, saa laenge de tjener penge.
Paa trods af den lidt turbulente tur, drog vi i hoejt humoer ud for at udforske byen. Selvom Vientiane er hovedstaden i Laos, er det ikke en by spaekket med turistattraktioner, og efter lidt postkortskrivning og et cafebesoeg, besluttede vi os for at besoege byens - efter vores rejseguidebogs sigende - tempel som man under alle omstaendigheder skulle laegge et besoeg forbi, ogsaa selvom man foelte sig maettet af templer, som det maa siges at vi gjorde lidt. Det skulle dog vise sig, at bogen fik ret, da vi efter en halv times fjol og efterligninger af de omkringstaaende buddhastatuer, stoedte paa en munk, som boede i templet. Han fortalte en masse interessante ting om hvordan livet som munk er, og det var rigtig spaendende at faa et indblik i en munks liv. Vi spurgte ivrigt ind til det hele, og fandt bl.a. ud af, at mange af munkene studerer, og ofte beslutter sig for at stoppe som munk, naar de har afsluttet deres uddannelse, da det ellers ikke er muligt at faa job. At vaere munk, er lidt som en ekstra uddannelse, hvor man laerer hvad god opfoersel er, saa man senere hen, bliver rustet til at vaere et godt menneske, hvilket er meget vigtigt i den buddhistiske tro. Om aftenen samme dag, tog vi ud til det lokale bowlingcenter, hvor vi vaeltede keglerne paa stribe, og maengede os med de lokale.
Loerdag d. 3. maj tog vi saa videre mod vores 2. stop i Laos, nemlig Vang Vieng. Vang Vieng er en lille by, som er kendt for, at vaere stedet hvor man kan faa stillet sine adventurelyster, og det var ogsaa med dette formaal, at vi havde indlagt et stop her i vores program. Vang Vieng er vores foerste stop i Asien, hvor vi igen har maerket backpackerstemningen, da byen emmede af afslapning og unge mennesker. De havde fundet vejen til alle europaeernes hjerter ved at afspille serien "Venner" paa samtlige restauranter, hvilket ogsaa var et glaedeligt gensyn for os.
En af de adventureture man kan tage paa, er noget der hedder tubing. Tubing foregaar saaledes, at man hver isaer faar en stor badering, og saa handler det ellers bare om at plante sine baller i ringen, og glide ned ad en kaempe flod. Undervejs paa turen, ligger der 4 barer som man kan goere stop ved for at drikke og feste med de andre tubere. Da det er langt at tube hele vejen ned af floden, valgte vi at kombinere tubingen med et besoeg i en drypstenshule og kajakroning. Desvaerre er vi lidt uden for saeson, og ideen med at man stopper og fester gik lidt af, da vi mildest talt var de eneste paa de to barer vi gjorde ophold ved. Paa trods af det, var det en super god og dejlig dag, hvor vi noed at kajakke og tube i smukke omgivelser i selskab med vores to syngende guides.
Naeste dag i Vang Vieng stod paa endnu en adventuretur, denne gang ziplining. Til dem ikke ved hvad ziplining er, er liner spaendt ud i mellem traetoppene i junglen. Paa forskellig vis, enten svinger, suser, balancerer eller gaar man fra station til station mellem traerne ifoert seler og klatregrej (billederne forklarer det bedre). Vi gik til aktiviteten uden de store forventninger, og da det viste sig at vaere hylende morsomt, blev vi meget positivt overrasket. De tre aber havde en dejlig dag. Da vi jo virkelig alle tre er meget historisk og religioest interesserede, maa det komme som et stort chok for jer, at vi alligevel foretraekker de aktive oplevelser med sus i skoerterne og godt med sved i numsen.
D. 6. maj ankom vi til Luang Prabang som er vores sidste stop paa turen rundt i Laos. Laos betyder paa laotisk noget i stil med "landet med en million elefanter" og derfor var hovedattraktionen her den laenge ventede elefanttur. Vi havde glaedet os saa meget, at vi endte med at booke hele to dage sammen med elefanterne trods de fleste vaelger en enkelt dag. Dette valg fortroed vi bestemt ikke. Allerede fra ankomst gav vi os selv titlen "Elefantkongerne" da vi fik lidt saerbehandling i form af bladhatte, den dygtigste elefant og meget opmaerksomhed fra de 6 unge elefantpassere. Foerste dag i elefantcampen gik med at ride, bade og haenge ud med elefanterne. Generelt har vi fundet ud af, at man her i Asien aldrig helt ved hvad man faar naar man bestiller en tur, men her blev vi bestemt ikke skuffede. Badningen bestod ikke kun af mild boerstning paa ryggen, men naermere en kaempe vandkamp med sproejtende snabler og elefanter der slyngede os af, som sad vi paa en rodeotyr. En ekstra bonus var, at elefanterne blev saa ivrige, at samtlige ender aabnede sig, og vi blev derfor kastet ud i vand hvori tisset skummede og lortekuglerne floed saa fint i overfladen. Det var vildt sjovt, men dagen var endnu ikke slut efter badningen. Foerst skulle vi aflevere elefanterne i junglen, hvor de skulle overnatte, og herefter stod den paa baadtur med de lokale drengeroeve (elefantpasserne). Da de lokale drenge aldrig har gaaet i skole, taler de ikke engelsk og kommunikationen var derfor begraenset, men man kommer langt med smil og fakter. Vi havde derfor en hyggelig aften paa en platformsbaad hvor vi hoerte musik, grillede og drak den lokale oel Beer Lao. Vi var rigtig glade for, at vaere en del af denne aften, da det var spaendende at opleve hvordan seks drenge fra Laos hygger sig sammenlignet med hvordan danske drenge havde holdt computeraften. Vi havde to rigtig gode dage i campen, og det var dejligt at se hvor godt elefanterne havde det pga. den gode behandling fra deres passere.
Efter mere kvalitetstid med elefanterne og et trist farvel, var vi paa et kort visit i en hellig grotte fyldt med buddhaer samt et stort og flot vandfald kaldet Kuang Si. Om aftenen spiste vi med vores veninde Kira fra efterskolen og hendes rejsekammerat. Efter en drink paa en bar, tog vi videre til det lokale bowlingcenter med en masse andre unge rejsende. I bl.a. Laos er de lokale ikke saa glade for at man fester og drikker, da de er bange for, at det vil smitte af paa deres boern og unge, og paavirke deres tilgang til deres religion, buddhismen, negativt. Derfor har man det saakaldte "curfew" hvor byen og barerne lukker ned kl. 23.30 hvorefter man tager ud i bowlingcenteret.
I morges var vi tidligt oppe for at se munkene vandre gennem byen og faa mad. Resten af dagen er gaaet med lidt cafebesoeg og vores hidtil bedste omgang massage (omkring 40 kr. for 1 time). I aften gaar turen saa videre mod Vietnam, hvor vi har 14 dage inden turen gaar hjem til Danmark igen.
- Ditte, Signe og Line
- comments