Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden flyver afsted, og det er nu ogsaa blevet tid til en opdatering om vores 11 dage i Cambodja. Vi ankom den 22. april i hovedstaden Phnom Pehn, og var paa dette tidspunkt stadig ramt af baade Asien-syge og hoejdesyge, saa flyturen var lidt haard. Allerede da vi kom ud fra lufthavnen blev vi bekendte med deres meget anderledes, men velfungerende og gode transportform, nemlig de smaa tuk tuks, som er knallerter med lad med siddepladser som paahaeng. Det er billigt og nemt, og de er bogstaveligt talt alle steder. Man behoever ikke opsoege chauffoeren, men bliver derimod utallige gange i timen moedt af saetningen "Tuk tuk ladies, cheap cheap", hvilket nogle syntes er mere irriterende end andre (Signe). Vi ventede dog med at tage de smaa koeretoejer i brug, og begav os i en taxa afsted mod vores hostel. Her fandt vi hurtigt ud af, at det ikke kun var selve transportformerne, der adskilte sig meget fra hvad vi er vant til, men ogsaa selve koerestilen. Selvom vi paa Bali havde oplevet de dyttende taxaer og den hektiske scooterkoersel, blev vi alligevel overraskede over, hvor kaotisk trafikken var. Det lader til, at der ingen regler er for hvem, der koerer hvornaar. Derfor havner man noglegange i det, der minder lidt om legen "kluddermor", hvor de stakkels betjente saa maa proeve faa styr paa trafikknuden ved at pifte lidt i floejten og klaske lidt paa koeretoejerne. Efter ca tre kvarters koersel med begraenset kommunikation med chauffoeren grundet manglende engelskfaerdigheder (hos chauffoeren vel at maerke), ankom vi til vores guesthouse, der, modsat vores forventninger, viste sig at vare rigtig laekkert. Indtil da havde vi kun proevet at bo paa dorms, altsaa vaerelser med koejesenge og gennemsnitligt plads til 5-10 personer, saa det var helt nyt for os, da vi blev vist ind paa vores helt eget vaerelse med store senge og tilhoerende badevarelse. Selvom vi er blevet ret glad for de store sociale dorms, hvor man let kommer i snak med andre rejsende, var det nu meget rart for en gangs skyld at kunne boltre sig, og isaer her, hvor vi ikke var paa toppen. Det eneste minus var, at vores vaerelse laa paa 1. etage og restauranten paa 4., for vi havde simpelthen saa oemme ben efter vores haarde bjergbestigning. Nogle maa have taenkt, at man i Danmark gaar meget besynderligt paa trapper, for vi gik baade meget langsomt og meget maerkeligt - stift, sidelaens og baglaens, men de skulle bare vide, hvad vi faa dage forinden havde vaeret igennem.....
Vi havde fra andre hoert, at isaer Cambodja grundet fattigdom er et af de steder, hvor man skal holde alle sine vaerdier meget taet til sig, og da vi blev mindet om dette af tjenere paa restauranter, personalet paa vores hostels og diverse tuk tuk chaufoerer, blev vi hurtigt klar over, at dette var sandt. Saa da vi naeste dag i tuk tuk skulle paa historisk sightseeing, var det med pengekatten skjult under toejet og baeltetasken taet paa maven.Foerst koerte vi ud for at se s-21 faengslet ogsaa kaldet Toul Sleng Museet, som var en skole, der under Pol Pots kommunistiske styre fra 1974, blev lavet om til faengsel og torturkamrer. Her kunne man se fire bygninger, hvoraf en med en masse enkeltceller staar helt uforandret fra den tid, den var i brug. To andre bygninger var tomme celler, der tidligere havde vaeret klasselokaler, og der var derfor stadig tavler i nogle af rummene. I den sidste kunne man se billeder af alle fangerne, redskaberne der blev brugt til torturering samt laese diverse dokumenter og historier skrevet af baade fanger og de, der arbejdede under Pol Pots styre. Alt sammen meget forfaerdeligt, roerende og tankevakkende. Paa stedet var ogsaa to ud af de kun 8 overlevende; de sidder hver dag og saelger deres boeger. Selvom Ditte stadig var meget skidt, og under hele besoeget havde siddet paa en baenk i skyggen og sovet, tog vi alligevel videre mod "Killing Fields", som var det sted, hvor fangerne fra s-21 blev koert ud, naar de skulle henrettes. Med de udleverede lydbaand, der skulle fortaelle os om de umenneskelige gerninger, der engang havde fundet sted, gik vi i et par timer rundt paa det nu meget fredelige og idylliske omraade. Men selvom det ved foerste oejekast grundet det groenne omraade og de blomstrende traeer kan vaere svaert at forestille sig, hvad der dengang skete, bliver det alligevel hurtigt klart, naar man ser massegravene, knoglerne der ligger rundt omkring paa jorden og alle kranierne, der er udstillet til minde... Det var en interessant men ogsaa en meget roerende dag. Phnom Pehn var en storby, hvor skraldet floed, stoevet floej i luften og mange steder hang lugten tungt, saa det var okay, at vi allerede den 24. tog videre mod kystbyen Sihanoukville, efter et kort besoeg paa Royal Palace (saadanne bygninger er og bliver bare ikke vores stoerste interesse). Ogsaa paa den fire timers lange bustur dertil, var det tydeligt at se, at Cambodja er fattigere end de andre lande, vi har besoegt. Deres huse er ikke som vi kender til dem i Danmark med murstensvaegge, vinduer, teglstenstag og dertilhoerende haver og terasser, men derimod smaa faldefaerdige siv- eller traehytter, hvis hovedformaal blot er at give husly. Det virker heller ikke til, at man gaar op i at skabe hygge og personlige omgivelser, hvilket i Danmark goer at et hjem er med til at afspejle dets ejer. Alt synes at handle om overlevelse, og husene bestaar kun af et aabent rum, hvori en haengekoeje udgoer moeblementet; der er ingen borde, stole eller senge - alt dette foregaar paa jorden og koekkenerne finder man udendoers.
Sihanoukville, der indenfor de seneste par aar er blevet en mere og mere populaer feriedestination, mindede en del om en europaeisk ferieby med raekkevis af barer og restauranter i gader og langs stranden, der alle konkurrerede om kunderne ved at tilbyde diverse italienske, graeske og andre europaeiske retter. Vi boede paa et populaert og nyaabnet hostel, der udboed laekre vaerelser og havde en god og budgetvenlig restaurant, der om aftenen blev til en bar, alle valfartede til. Dog kostede deres aircon-vaerelser det dobbelte af de almindelige (45 kr pr. person!! - vi er blevet vant til Asienpriser der gennemsnitligt er 30 kr. pr. person), hvilket vi simpelthen er blevet for naerrige til at give, og det resulterede derfor i tre meget varme og svedige dage. Hvad goer man ikke for at spare lidt hist og her... Vi brugte tre dage paa at ligge og stege i strandens hede, hvor vi fik ordnet ben og negle af nogle meget ivrige damer, der dog var lidt for paagaaende, og ikke forstod et "nej", da vi ikke ville have ordnet bikinilinje, fjernet haar fra arme, armhuler, ansigt og ja, naermest alle steder var en mulighed. Selvom vi ikke er meget for det, maa vi indroemme, at vi en enkelt dag var noedt til at soege ly i parasollens skygge. Paa trods af at vi elsker varme og er entusiastiske solbadere, gik det hen og blev for meget - det var simpelthen ulideligt varmt!! Soendag aften, da vi skulle afsted mod sidste destination i Cambodja, stod vi overfor vores foerste moede med de saakaldte "sleeper busses", hvor saederne er udskiftet med madresser, saa man rigtig kan ligge og slaenge sig. Grundet vores ullige antal var Signe noedt til at dele "seng" med en stor, snorkende, oellugtende, asiatisk fyr, hvilket hun selvfoelgelig var henrrykt over. Heldigvis stod han af efter 4 timer koersel, og mandag morgen ankom vi til Siem Reap, der grundet hyggelige gader, gode markeder og dejlig stemning blev en af vores favoritbyer. Den foerste dag blev brugt paa at udforske markederne samt en tur ud til "The floating village", der som navnet siger er en flydende by. Den ligger paa Tonle Sap floden, der alt i alt huser omkring 2.000.000 mennesker fordelt paa 124 byer. Som tidligere naevnt er Cambodja et meget fattigt land, og ved at bo paa denne flod, undgaar menneskerne at skulle betale husleje, og mange kan derfor akkurat overleve ved at fange fisk paa floden. Dog er doedeligheden stadig stor, og ca. 12% af boernene doer hvert aar som resultat af sult og sygdom. De baade bader, vasker toej og fanger mad i samme vand som de skider i - meget sigende. Men vi fandt deres levevis meget interessant (dog ogsaa kedeligt, da de fleste bare ligger og laver ingenting hele dagen), og syntes isaer det var smart, at deres huse er bygget paa en bund af siv og toender, hvilket goer at de ikke bliver oversvoemmet i regnsaesoen, men derimod stiger med vandstanden. Og saa er det sjovt at se hvordan de har flydende skoler, supermarkeder, urtehaver og endda ogsaa en flydende gris saa vi (selvfoelgelig i et bur). Tirsdag moedtes vi med Johanne og Sebastian fra efterskolen, og tilbragte en dejlig dag i deres selskab, hvor vi hyggede os med god mad og delte alle vores oplevelser. Selvfoelgelig blev der ogsaa tid til igen at besoege markederne, hvor vi stolte kunne vise, hvor gode vi var blevet til at prutte om priserne. Onsdag morgen kl. 5 blev vi afhentet af verdens sejeste tuk tuk, nemlig selveste batmobilen, der skulle transportere os rundt ved de kendte Angkor Wat templer. Morgenfriske som vi er, skulle vi ud og se solopgangen over et af templerne som paa trods af lidt skyet vejr, var et flot syn. Vi tilbragte en god formiddag ved templerne, men vi blev alle fem hurtigt enige om, at der skal mere gang i gaderne for at vi kommer helt op og dinge. Torsdag morgen skiltes vores veje, da vi skulle videre til Laos i en 24 timers bus. Denne tur over graensen fortaeller vi naermere om i naeste indlaeg, men I kan vide jer sikre paa, at det blev en oplevelse, vi sent vil glemme!!- Line, Ditte og Signe
- comments
Niller Piger, I er fantastiske til at videregive jeres oplevelser, og hvilke oplevelser I har. Mange knus til jeres videre færd i Laos og Vietnam, kh Niller drengen