Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi igen stabilt wifi og synes at det var på tide med endnu en opdatering. Der er bare sket så meget siden sidst, så vi prøver at beskrive det i korte træk, for at det ikke skal blive til en hel roman.
Vi mødtes med vores guide der skulle have os med på en rundtur i Hanoi. Første stop var Tran Quoc Pagoda (en Pagoda er et sted, hvor de tilbeder deres guder), næste stop var Ho Chi Minhs mausoleum hvor hans konserverede lig ligger i en glasmontre man går rundt om. Det var ret specielt, da man gik i en lang linje med vagter hver femte meter. Vi nåede at få to reprimander af dem - den ene for at hviske sammen og den anden fordi Benjamin havde hænderne i lommen! Det måtte man åbenbart ikke. Måske det havde noget med respekt at gøre, det gav os i hvert fald et indblik i hvor vigtig en person han stadig er for vietnameserne. Herefter kørte vi videre til Museum of Ethnology der viser en masse historie fra de forskellige områder af Vietnam - og der er virkelig stor forskel. Vi gjorde også et par andre stop og alt i alt var det en rigtig god dag.
Om aftenen spiste vi middag på en af de bedste restauranter i Hanoi og her fik vi rigtig lækker mad og udsigten var fantastisk!
Søndag morgen skulle vi hentes af en bus som skulle køres til Halong Bay, som er kendt for sine mange karakteristiske øer, men den blev noget forsinket af et kæmpe regnskyl der fuldstændig oversvømmede gaden udenfor vores hotel. Halong Bay ligger 160 km fra Hanoi så på trods af regnen var vi optimistiske og havde hverken taget regnjakke eller varmt tøj med selvom vi skulle overnatte på båden. Det fortrød vi lidt da vi kom frem og kunne konstaterede at det stadig regnede og var lidt småkoldt :( Til gengæld var båden, vores kahyt og maden rigtig god, så humøret steg med det samme igen. Først besøgte vi en kæmpe grotte og bagefter skulle vi sejle i kajak i en lagune hvor vi kunne se en masse aber bevæge sig rundt på de stejle klippevægge. Det var utrolig flot at sejle rundt mellem alle disse øer og selvom vejret kunne have været bedre, havde vi en dejlig tur.
Da vi kom tilbage til Hanoi dagen efter, havde vi kun få timer inden vi skulle med nattoget til Hué - en tur på 12 timer. Det var et meget gammelt tog og vi skulle sove i en 4-mands kahyt, men det gik meget bedre end vi havde forventet og vi fik faktisk en god nats søvn på trods af at det larmede og bumlede meget.
Nu er vi fremme i Hué og har haft det meste af dagen til lige at komme på plads, tage et bad og få vasket tøj. I morgen bliver vi hentet af guiden og så skal vi på nye eventyr...
Vi håber I har det godt :)
Mange hilsner
Benjamin og Nathalie
- comments