Profile
Blog
Photos
Videos
Bula alle sammen, som man siger på Fiji :)
Så kommer der en halvvejs opdatering her fra Fiji. Vi startede vores tid her med en overnatning på hovedøen. Derefter sejlede vi ud til det første resort vi skulle bo på, nemlig Beachcomber. Det er den såkaldte party-ø og vi skulle kun bo der fordi der var booket alle de andre steder vi ville bo. Så med alle forventninger helt i bund, fandt vi ud af at det faktisk var en rigtig dejlig lille (man kunne gå rundt om den på under 7 min!). Vi snorklede og slappede af og kom ned i gear eller Fiji-time som de kalder det.
Dagen efter skulle vi til Waya Lailai resort, som ligger i en anden ø-gruppe. Det sted var vi ikke så imponerede over. I deres forsvar var det også ret dårligt vejr mens vi var der, så vi fik ikke engang badet i de to dage vi var der. Til gengæld fik vi læst en masse! :)
Lidt skuffede efter Waya Lailai sejlede vi til Mantaray Island Resort, som vi virkelig glædede os til, og her har vi haft to helt igennem vidunderlige dage. Som resortets navn antyder er der mulighed for at svømme med mantarays, så det gjorde vi begge morgener, og hvor var det bare en fantastisk oplevelse! At se hvor yndefuldt så store væsener bevæger sig ubesværet gennem vandet. Vi så en der var ca. 4 meter fra vingespids til vingespids, men de kan blive helt op til 7 meter! Nathalie var også ude at dykke to gange. Et dyk gennem grotter og et andet dyk ved koraller, hvor hun så to havskilpadder :)
Vi er lige ankommet til Blue Lagoon Resort som Louise og Kristian har anbefalet. Her er bare super lækkert og vi ser frem til at tilbringe de næste 4 dage her.
Vi håber at I har det godt derhjemme :)
Knus fra os
- comments