Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste formiddag i San Francisco. Vi har endnu ikke været på de stejle gader, som vi har set i filmen "Bullit" og heller ikke kørt med de ældste cabel cars.
Sporvognene starter lige bag vores hotel, men der er en alen lang kø. Vi går op ad den stejle gade og opgiver at tage sporvognen den retning. Vi kan tage een tilbage, så vi får oplevet at køre i en af de ældste cabrl cars. Mærkeligt nok står der ikke i denne vogn, hvornår den er bygget, men det ryster og rasler i den. Og chaufføren står og bremser med en lang jernstang i gulvet og bruger alle sine kræfter.
Tilbage på hotellet bliver vi hentet af en lille pige fra motorhome firmaet "Road Bear". Vi får gennemgået bilen på 1/2 time med alle de finesser en sådan bil er udstyret med. Det er rigelig information for sådan 2 halvhjerner som os. Heldigvis får vi også en manual på 117 sider.
Det er en stor bil, man lige skal vænne sig til at køre. Især sidespejlene stritter langt ud i begge sider og man skal være obs. på lavthængende grene m.v.
Vi handler ind i et lille supermarked på størrelse med Bilka.
Vi kører kun en kort tur langs kysten og får installeret os på vores første camping plads i Santa Cruz. Et smukt sted næsten ud til Stillehavet, men vandet er meget koldt og med kæmpe bølger.
Vi sover fint i bilen bortset fra mine ribben, der stadig værker, når jeg vender mig.
- comments