Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi i Los Angeles. Bor på en campingplads med en rigtig amerikansk bestyrer. En lille dame på ca. 150kg, der hele tiden siger honey til mig. Hun bor i et stort motorhome på pladsen fyldt med kulørte lamper og lyskæder.
Det er så dagen for Universal Studios. Sikke mange vi er,turister fra hele verden. Stiller man sig op og kigger på kortet kommer der straks een og hjælper.
Vi starter på studio tur med guide rundt til forskellige studier og med speciel effekts indlagt, så vi føler at være en del af King Kong og Jurassic Park. Vi ser, hvordan de laver tricks med biler, der eksploderer, jordskælv i subwayen og m. m.
Vi ser Shrek i 4D, dvs. Steen kan ikke se det med eet øje, men han mærker vi bliver rystet i stolen og sprøjtes med vand i hovedet.
Vi hører "Blues Brothers", ser "Marilyn Monroe" og oplever, hvordan de træner dyr til at optræde som det ønskes.
Vi bruger en hel dag her i Hollywood og orker så ikke at køre til Beverly Hills og se berømtheder samt deres indhegnede boliger.
Der er meget trafik i L.A. Og den propper til ind imellem på de 5-6 sporede highways.
- comments