Profile
Blog
Photos
Videos
Åhhh ha! Det er virkelig en omvæltning at komme til Hanoi. Vi har kun været ude i byen i få timer og vi er allerede helt udmattede og har søgt ly på vores værelse. Det er et stort virvar udenfor. Gaderne er meget små og kringlede og der er fyldt med vietnamesere der sælger alt fra regnslag til en en pose levende tudser! Ud over det kører der biler og knallerter fuldstændig ukontrolleret rundt. Og de bruger dythornet konstant. Det må være en måde at sige "flyt jer/pas på for her kommer jeg..." :D ikke så mærkeligt Vietnam har d højeste antal trafikulykker årligt i verden. Idag ville vi gå en tur til et marked og derefter se resterne af et amerikansk fly vrag fra 1972 som de har bevaret her i Hanoi. Alle vietnameserne ser os som meget rige og vil hele tiden sælge os noget t en ekstrem overpris. D r lidt irriterende for det er svært a vide hvad alm vietnamesere betaler her. Vi ville prøve at spise på et gadekøkken i dag. Det skulle være så hyggeligt og meget billigt. Vi bestilte en suppe med nudler og grøntsager. Og vi skulle betale 170.000 Dong for det! Vi var lidt målløse for det er altså ikke så billigt som vi har fået fortalt. Men vi havde aldrig spist sådan et sted før så vi måtte bare betale da vi jo ikk kendte priserne. Heldigvis sad et andet europæisk par og spiste v siden af. De havde været her en måned og kendte priserne. De nægtede selv at betale deres 115.000 Dong og så gik vi også på værten og sagde vi ville have penge tilbage. Jeg blev helt rasende indeni fordi de bare snyder en helt vildt hele tiden. Det hele endte med vi fik 130.000 tilbage og så var det en fair nok pris alligevel. Vi gik videre og pludselig kommer en og giver mig hendes vietnamesiske store hat på og hendes statik med bananer og ananas over skulderen. Vi griner og victor tager et billede, men "photo = need to buy" sagde hun så... Arg igen igen snydt. Nå men efter det er vi begyndt selv at bestemme priserne (prutte om det) og det hjælper lidt. Det er bar svært at stole på folk her og vi er meget nervøse for at bo så billigt. De laver the til os og morgenmad og tilbyder også at lave aftensmad. Man kan bar ikk lade være med at være mistænkelig hele tiden for måske får vi en ekstra regning når vi ska betale så vi prøver at spørge ind til mange ting. Men de forstår næsten intet engelsk desværre. Vi har det godt og det er meget sjovt at se noget så anderledes. Vildt at der i denne tid stadig er nogle der lever så primitivt! Vejret er desværre bare rigtig skidt i øjeblikket. Det er meget koldt og regner konstant. Jeg fryser rigtig meget udenfor (victor har sin vinterjakke). Så det er dejligt at kunne komme ind på et værelse og tage et dejlig varmt bad en gang i mellem. Vi håber vejret bliver bedre snart. Vores plan er at tage til Halong Bay i weekenden og derefter kommet et godt stykke nedad. Måske helt ned til Hue eller oppe ved military zone (der deler nord og syd). Vejret skulle være varmere og fra hue er der mange steder vi gerne vil stoppe. Vi skal bare lige lære togsystemet at kende og finde et RIGTIGT rejsebureau der kan hjælpe os med en tur til Halong Bay. Håber alle har det godt!
- comments
Mor Vic Kære Victor og Ida, dejligt at høre fra jer... Ja, der er sikkert meget anderledes end i Australien... Trafikken, osv. Jeg tror lige som I, at man lige skal vende sig til det meget anderledes sted og så netop prøve at tage lidt uden for Hanoi by som I også har planer om.. I kan rolig regne med at I skal betale for mad på hotellet. Spørg hvad de skal ha´ for det I allerede har fået, nu kender I nogenlunde prisniveauet, og og betal efterfølgende kontant hver gang for det enkelte måltid, så I ikke skylder dem noget. På den måde kan I huske hvad I bestilte og hvad I fik og bedre styre jeres forbrug hos dem , selv. Jeg håber at I kommer til at opleve en masse og at vejret bliver bedre... Ida, du må købe lidt tøj hvis du fryser... Ih, hvor jeg glæder mig til at se billeder fra Vietnam... Kys og knus til jer fra Mor Arletty
Nina Kære begge. Dejligt at høre fra jer. Lyder sjovt med alt det I oplever. Jeg ville ønske, det var mig. Håber, at I nyder det, selvom I også beskriver mange udfordringer. Jeg forstår godt, det kan være lidt overvældende det hele. Men jeg tænker, at idéen ved at tage væk jo også netop er at se noget, der er HELT anderledes. Så nyd det og fokusér på det positive. Måske kan det hjælpe jer at købe Lonely Planet om Vietnam og senere Indien og læse i den om kultur, traditioner og livet som turist - der er helt sikkert også noget om, hvordan man bedst gebærder sig, når man handler, bor, taler med folk osv. - Her går det godt. Vi har i dag holdt fødselsdag for Elliot og 12 andre drenge på 4 år. Helt vildt og også fedt. Mor var inde og hjælpe, og temaet var piratfest, og Elliot har flere gange sagt, at det "bare var en rigtig god fødselsdag". Så det var skønt - også at jeg ikke fødte inden. Selvom det formentlig er tæt på. Held og lykke på den videre færd. Vi glæder os til at høre mere. Store knus fra Nina