Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endelig noget nyt på bloggen, ved godt at jeg har været lidt bagud, men Filippinernes evige holdning er, at det ikke haster mere end det jager, og det har en tendens til at smitte, åbenbart :)
Når men, jeg vil starte med at fortælle lidt om mit arbejde, som jeg stadig er utrolig glad for. Jeg arbejder sammen med 6 andre piger fra DK, som er nogle meget søde piger, hvilket jo kun er positivt.
Hver morgen kl. 8 når vi møder, er der bøn for hele personalet, hvilket tager laaang tid. Men så hygger jeg mig med børnene imens, da det er helt frivilligt om man vil være med. Herefter er det forskelligt hvad man laver, da vi har et 3 ugers system. Dette omhandler, at man i 3 uger laver noget forskelligt hver uge, fx første uge er man ved børnene og kan lave nogle aktiviteter med dem, hjælper dem med at spise osv. næste uge er man på et feeding program, hvor man er med ude og dele mad ud til de fattige børn. Sidste uge møder man kl. 13 - 16.30 hvor man passer børnene til de bliver hentet. Det er faktisk rigtig dejligt at man skifter hver uge, da det ellers godt kan blive lidt ensformet.
Børnene er rigtig rigtig søde, og jeg har lyst til at tage hver og en med hjem. De har meget forskellige baggrunde, men de er dog alle sammen meget fattige. Der er en lille dreng ude ved os, som ikke har nogen far, drengens mor og søster er prostituerede, så han har desværre en meget trist tilværelse.
Nu vil jeg fortælle lidt om Simones og min tur til Mactan. Det er en lille ø som hedder Lapu Lapu, som ikke ligger så langt fra hvor vi bor. Cebu og Lapu Lapu er forbundet af en bro, så det er nemt at komme dertil. Da vi ankom fredag lavede vi ikke så meget da det var lidt sent, men da vi ankom fik vi velkomstdrinks og 15 min. gratis massage, god start :)
Da vi så skulle spise aftensmad var det på den vildeste goumet restaurant, og der sad jeg i træningsbukser. Tjeneren lagde pænt den hvide stofserviet på vores skød, og master chefen gik rundt i restauranten med sin hvide høje hat og sørgede for at alt var som det skulle være.
En ret stor familie sad ved siden af os, med deres 2 børn, og hold lige fast, deres 3 barnepiger. Det sagde bare lidt om hvilket Resort vi var kommet på. Men for os danskere var det jo et billigt sted, men det var rigtig flot. Vi gav vidst nok ca. 500 kr. i alt for 2 overnatninger + morgenmad, så det er jo billigt.
Men derudover tror jeg ikke at der er sket så meget nyt hernede, bortset fra at d. 1 december nærmer sig, og vi vil IKKE hjem, vi har endnu så meget vi gerne vil nå, så vi er faktisk ved at have lidt småtravlt. Men vi når det nok :)
Men jeg vil smutte for denne gang, hyg jer alle sammen :)
- comments
trunte det er dejligt at høre at i har det godt og at tiden bare flyver afsted :) kan være du bliver helt bidt af at rejse rundt :) glæder mig til du kommer hjem igen