Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de sidste dage i Bangkok gået og vi har blot været ude og kigge på byen, været i shoppingcentre og markeder, det bliiver man nu aldrig træt af :) i går, mandag, gik vi rundt inde i MBK i 9 timer, bare for at shoppe, kigge, være i aircondition og slå tiden ihjel. Det var simpelhen så hyggelig men det kan mærkes i både fødder og ben bagefter. I dag tirsdag spiste vi morgenmad ret sent og sad bare og snakkede med 2 andre danske piger til kl 12 hvorefter vi kørte med skytrain til T21 (terminal 21). Det er et kæmpe stort shoppingcenter, der er opbygget som en lufthavn - hvor hver etage er en hovedstad (tjek min facebook). Det var super sjovt at opleve, alt var som at gå rundt i landet. Butikkerne som kendetegner landet/byen var der, varerne og stemningen :) . Derefter tog vi til China town, hvilket ikke var en stor succes. Det var i hvert fald ikke som vi havde forventet, men så har vi da været der og det var sådan set også kun meningen. I morgen onsdag spiser vi sent morgenmad, pakker alle tingene sammen og tjekker ud kl 12 (frokost). Vi går måske lige en sidste tur i Bangkoks gader hvorefter vi tager taxa til lufthavnen og vil bruge lidt tid derude og kigge lidt. Mette som jeg følges med disse dage flyver kl 18:20 mod Sydney og jeg kl 18:50 mod Auckland - så det passer fint sammen. Det vat været super spændende at rejse lidt rundt i Asien - kulturen, folket, naturen og maden er så meget anderledes at det bare burde opleves ! Nu glæder jeg mig meget til næste kapitel af rejsen som starter fredag d 23/12/2011 hvor jeg lander i Invercargill kl 9:30 og bliver taget imod af en veninde hjemmefra (Døstrup). Vi skal så ud og handle ind til dansk julemiddag idet hun har aftalt med hendes værtsfamilie at vi skal lave dansk julemad til dem juleaften. Der er 12 timers forskel fra Danmark til New Zealand, så når jeg fejrer juleaften, er det juleaftensdag/morgen hos Jer.
Det var sidste blogindlæg fra Asien - vi skrivs ved i New Zealand :D
Sawadeeka, Suo Sdei, bye bye, farvel og mojn - Vibe!
- comments
Pia Mathiasen Når jeg nu sidder og læser dette, føler jeg at det er helt trist at du skal væk fra alt det spændende, men sådan er det jo, du må videre på din rejse. God tur kære Vibe. Fra mor
Thomas Rotbøll Er slet ikke misundelig ! :) <3
Laila Rotbøll Hej Vibe! Det har været en spændende tid, gode oplevelser, - men der venter jo endnu mere forude. Fortsat god tur. KH Laila og co