Profile
Blog
Photos
Videos
Blog 12-01-2012
Bungy, railtrail og routeburn.
Så er de 160 km på mountainbike overstået på Rail trail d 2.-5./01 (den gamle togbane). Turen gennem landskabet fra Clyde til Middelmarch var utrolig flot og det ændrede sig meget undervejs - sommetider var det "bløde" bjerge og græssende får, og andre gange var det meget råt med kæmpe klippestykker og vilde kaniner, dog var det total øde undervejs - men det er ligegyldigt med denne natur. Turen i sig selv er ret sjov, du kommer forbi de små stationer fra dengang, hvilke kun er et skilt og et skur og du kan virkelig forestille dig et gammelt tog tøffe afsted mellem bjerge og hills. De to første dage gik det stort set kun op ad, men det var dog ikke stejlt, så det var ok. De to sidste dage gik så derimod næsten kun nedad bakke "downhills". Det var super skønt! Undervejs på de 3,5 dage, camperede vi på små lokale campingpladser i vores lille telt. På turen, havde vi både telt, sovepose, liggeunderlag, tøj og mad i cykeltaskerne, så der var lige lidt ekstra at bære på. Men på cykel var det ikke noget problem :) .
D 6.01.12 var vi bare turister i lokalområdet. Vi var inde og se en frugtplantage i Cromwell "Mrs Jones orchard" hvor man kunne købe ALT i frisk og tørret frugt samt helseprodukter med honning/frugt i. Det var bedre end slikland og så kunne vi smage :D ! Derefter kørte vi ud til Verdens første bungy sted. Kawarau bridge, 43 m. hvortil der er tilskuested, så der stod vi og overvejede bungyjump mens en efter en hoppede skrigende ud. Jeg var her opsat på at springe, hvilket jeg har været siden Dk, men det tog lidt tid at overtale Karen Marie. Det fik jeg så gjort om aftenen. Her aftalte vi at bungy jump næste dag - men ikke 43 m, men 134 meter i stedet (lige som onkel Martin ! ). Næste morgen stod vi tidligt op, fik booket en tid og derfra kørte sommerfuglenet bare rundt, uhh ;) .
Vi kørte fra Frankton, hvor vi havde overnattet til Queenstown (byen for adrenalinkick). Vi kørte med AJ Hacketts bus til Nevis (områdetnhvir vi også gjorde Swing), puha. Så kom tidspunktet, Karen var først og da jeg skulle til var jeg lige ved at fortryde. Men der var åbenbart ingen vej tilbage. Der blev taget startbillede, talt ned fra 3 og hooooop!! Den følelse er total vild - jeg styrtede bare mod jorden med 1000 km/t i 8 sek og derefter hoppede op og ned et par gange i elastikken - woow.
Resten af dagen gik vi stolt rundt med vores bungy t-shirt og swing-kasket - rigtig stolte!
Fra d 8.-10./01 gennemførte vi nr 2 af New Zealands great walks (den første var Rakiura track på Stewart Island) -denne var "the routeburn track". Denne vandretur på 3 dage foregik fra Mount Aspring til Fiordland nationalpark. Vi vandrede over bjerge og hills helt op til både trægrænsen og sneen. Det var en helt ubeskrivelig udsigt helt oppe fra bjergtoppen. Vinden pustede i håret, solen skinnede og himlen var blå - det var helt perfekt. Vi satte os ned, spiste et æble på toppen og nød en pause med en af verdens smukkeste udsigt. Vi vandrede derudover også i skov, på bjergsider direkte ned til dalen, over klippestykker og forbi massevis af vandfald. Jeg kan godt forstå at denne længere vandretur er popuær. Om natten overnattende vi i hytter, hvor der var gas til madlavning og køjesenge. Med på turen var Karens to værtsbrødre Benjamin og Patrick samt sidstnævntes kæreste Serina. Her nogle dage efter er både bagdel og lægmuskler ømme - men det er heldigvis et godt tegn.
Efter vandreturen kom Angela og Chris (værtsforældrene) og hentede os. Vi satte os på den lokale pub, fik en drink og Karen Marie fik sagt farvel til dem, efter 4 mdr. Nu er vi så på helt egen hånd og har ikke en base, at vende tilbage til. Vi er nomader hvor telt og den brune bisse nu er vores nye hjem.
I går d. 11/01 kørte vi fra Te Anau til Milford Sound - det ultimative turist sted. Det er en fjord med omkringliggende bjerge og tyrkisblå vand. Vi købte en bådtur på 2,5 time i Milfiord. Tjek evt. nettet ud, der var godt nok skyer og lidt regn da vi var der, men efter som det regner over 200 dage om året i dette område var turen helt perfekt. Det er forresten herfra de fleste jordskælv i NZ opstår, og det oplevede vi heller ikke - heldigvis ;) . Da vi kom til Milford var vi egentlig lidt skuffede, overhovedet ikke over naturen, den var lige så smuk som forventet, men selve området. Det bestod af et hotel, backpackers, infocenter og havn til bådturene. Den nærmeste by er Te Anau 120 km væk. Men sådan er meget af landet her på Sydøen. Det er mest natur og lange smukke veje, når der så kommer en by er det en mindre flække. Det er derfor umuligt at rejse rundt uden ejet køretøj. Man vil slet ikke se det samme i en bus på hovedvejene!
Efter bådturen fandt vi en naturcampingplads for enden af Lake Gunn, vi fik tilberedt nudler over vores nye gas-cooker med udsigt til søen og bjerge i baggrunden, fantastisk. I formiddags kørte vi så derefter.
Lige nu sidder vi på campingpladsen "Possum Lodge" i den lille by Manapouri. I morgen skal vi på heldagstur til Doubtful Sound, som er lidt det samme som Milford. Det anbefales alligevel af de lokale og Lonley planet at se begge kæmpe fjorde, så selvfølgelig skal vi det.
D. 14/01 køre vi mod vestkysten til Wanaka og nogle dage senere til de to berømte gletsjere: Fox d 18.01 og Franz Josef d. 19.01. Herefter har vi ikke mere planlagt, men det kommer!
Der er ikke så mange steder med internet her, så det bliver sjældnere I høre fra mig. Lover at hvis der er vigtigt nyt, så kommer det også. De sidste 3 uger jeg har befundet mig i New Zealand har været meget travle. Vi har haft en masse på programmet og heldigvis for det, skal opleve så meget som mulig nu hvor chancen er der. Jeg tænker dog meget på Jer hjemme i Danmark, både veninder, familie (nær, fjern og sviger) samt kæreste <3 !
Ha det godt Danmark, jeg nyder jeres kommentarer.
Tusind knus og tanker Vibe Mathiasen.
- comments
Laila Rotbøll Hej, Hej! Dejligt at høre lidt fra dig igen. Det må være spændende at opleve så flot natur på tæt hold. Her i DK er det regnvejr, blæsevejr, nogle dage nærmest orkan. Mette havde en super tur til London. Thomas ser frem til sidste skoleophold, - glæder sig til at blive færdig. Vi glæder os til at høre mere. Knus fra Laila + co.
pia mathiasen Hej Vibe . Nok engang en gang spændende læsning. Og hvor i dov oplever meget, det er om i kan skelne det, når i kommer hjem. Kærligst Mor
Thomas Rotbøll Lyder alt sammen spændende :) og man kan ikke ligefrem sige at i bare ligger på stranden og slapper af , i får satme set en masse ting og det er jo bare super :) jeg er begyndt så småt at undersøge nærmere med ansøgning til næste uddannelse som jeg senest skal sende til marts og så får jeg besked i juni om jeg kan blive optaget, bliver spændende at se om de kan bruge mig nu eller om jeg skal ansøge igen senere ;) Og så skal Kim starte på nyt job allerede nu på mandag så jeg ved slet ikke hvad jeg skal få tiden til at gå med på arbejde når han smutter :/ Ha det dejligt til vi skrives ved igen <3