Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det tid til vores forste hilsen fra New Zealand.
Siden vi er ankommet er der sket saa meget, saa vi er blevet nodt til at finde vores dagboger frem for at skrive blog.:)..
Men vi starter fra begyndelsen og haaber endnu engang ikke at kede jer med vores lange fortaellinger.
Vi kom til Aukland d. 5 januar, med noget af et jetlag. Vi ankom ved middagstid og da kl. Var 19.00 laa vi sodt I voressenge og snorkede. Vi valgte ikke at saette noget vaeggeur, hvilket resulterede I at kl. Var 13.00 da vi vaagnede, saa der var forste dag allerede godt igang. Vi fandt New Zealands svar paa stroget, hvor der "desvaerre" var udsalg, saa der blev kobt lidt nyt og godt ind til de TOMME tasker.
Dagen efter stod den paa delfin og hval tur. Vi tog med baaden om formiddagen og skulle nu rigtig ud og se hvaler. Vi satsede paa hvalerne og sad som de eneste I front , I blaest, og med bolger sprojtende over os, i 4 stive timer. Men men .. ingen hvaler, dog en masse delfiner, som lavede knustnere,det var et vidunderligt syn.
Vi stod paa Kiwi bussen kl. 7.30 d. 8 jan.Vi anede intet om hvordan tingene hang sammen og havde bare booket vores forste tur op nordpaa til Bay of Island. Det vidste sig saa, at vores chaufforsorger for alt under turen. Booking af hostels, aktiviteter og fis og ballaede under busturen. Vi ankom til Bay of Island, hvilket er et af de varmeste steder paa New Zealand, ved middagsid og var klar til vores bestilte aktivitet. Vi skulle ud og sejle med fastboat. Vi var bare klar paa noget aktion og gjorde os klar I regnjakke, redningsvest og der blev sat introduktionsvideo. Ud I baaaden med os, hvor vi satte os forrest og spaendte os godt fast. Vi var klar! Han startede baaden og vi holdt godt fast…. Vi fik os dog kun et dyrt grin og ondt I hovedet af turen.Selve turen var smuk, med udsyn til div. strande og klipper, men der var intet aktion. Ingen bolger saa turen var knap saa behagelig med blaesten lige I hovedet.Dagen efter havde vi meldt os til en heldagstur op til spidsen, Cape Reigna. En meget lang bustur op til stedet, hvor det Tasmanskehav og stillehavet modes. Derefter gik turen ud til et sted, der mindede om en orken. Her skulle vi sandboarde. Vi fik et board hver og skulle nu paa vores EGNE ben bevaege os op ad den store sandbakke. Her lagde vi os paa maven paa boardet og kurrede nedad bakken I fuld fart. Paa turen tilbage korte bussen paa "the 90 mile beach", som er en kaempe strand. Alle hernede snakker om Fish and Chips. De elsker det bare, og paa vej tilbage holdte vi ind og skulle have dette fantastiske maaltid. Vi fik alle en pose med mad I, og saa ellers ud I bussen for at spise. Det var saa ulaekkert. Det smagte hverken af fisk eller pommes og hele bussen STANK efterfolgende. Det var vidst baade forste og sidste gang vi har faaet det! Nu kommer vi til den vilde del, saa alle med daarligt hjerte og daarlige nerver skal springe det naeste over. Vi blev hentet d. 11 om morgenen. Vi korte ud til en meget lille flyve plads, hvor der holdte et lille fly og var placeret to containerer. Her fik vi instrukser og blev proppet I MEGET sexet flydragter.Saa skulle der udfyldes formularer paa hvem de skulle ringe til, og hvor de skulle sende os hen hvis vi dode.Annette var den forste, der skulle springe. Hun fik hjelm, briller og sele paa og blev fulgt til flyveren af kameramand og ham hun skulle springe med. Saa gik turen I luften og vi stod paent og ventede indtil vi en halv times tid senere kunne se dem dale ned gennem skyerne og lave en fin landning.Hun var helt oppe og kore og gejlede os andre godt op. Ida var den naeste, saa Sara og tilsidst Christina. Vi sprang ned fra 12000 feet. (ca. 4 km). Vi var hoje resten af dagen. Det var for vildt at kaste sig ud fra en flyvermed en mand paa ryggen, falde frit fald I 45 sek. med 200 km. I timen. Det er helt sikkert noget vi begge gor igen paa et tidspunkt. It was AWESOME J
Saa gik turen tilbage til Aukland for en enkelt overnatning. Her stodte vi tilfaeldigt ind I Henrik fra Kilroy, som har hjulpet os med vores rejse, saa der gik aftenen med hyggesnak om vores tur.
Herfter er turen gaaet videre ned paa nordoen. I Mercury bay, hvor vi gravede I sandet paa stranden for at komme ned til varme kilder. I Rotorua, hvor der lugter af raaadn aeg pga. Gejserne , hvor vi var ude og se en maori village. Der blev vi for en aften forenet med deres gamle kultur her. De er meget voldsomme og ville paa ingen maade have at vi grinede af dem, hvilket var ret savert. De raekkede tunge, spilede ojnene op og sagde maerkelige lyde. Men vi klarede den! I Wiatomo, som var en lille bitte by, hvor vi Black water raftede. Det startede med rapelli ng ned gennem et stort, traengt hul. Vi var udstyret I vaaddragter hjelm og pandelampe, endnu engang saa vi bare brand godt ud. Det var en graenseoverskridende tur paa 3 timer rundt I grotterne. Det var sort, meget vand og glat. Vi svaevede I svaevebane, sprang ud fra klippe med badering paa numsen, blev trukket gennem morket med glodende orme lysende over os. Tilsidst kravlede vi op af to smaa vandfald for at komme ud I lyset igen.I Taupo, hvor vi var ude paa en lang lang trekking tur I national parken, Tongariro,hvor vi blev glade for vores medbragte vandrestovler.Turen tog 7 ½ time at gaa. Forst gik det voldsomt op, til en kaempe vulkan, saa voldsomt ned til klarer blaa soer, lidt op igen og derefter ned ned ned. Forbi vandfald, svovl dampende gejsere og tilsidst gennem regnskov. Vi var naer aldrig kommet ud af sengendagen efter. Vi vidste slet ikke vi havde saa mange muskler, det kunne gore ondt iL Men det var det hele vaerd, aldrig har vi set saa smuk natur I saa mange timer. I River vally, som er "in the middle of no where".Der var ingen forbindelse til noget. Her stod den bare paa hygge sammen med alle de andre fra bussen. Der blev spillet kort, drukket ol, badet I floden og slaaet som I en traestamme.I Wellington, som er hovedstaden. Havde vi en enkelt overnatning. I Nelson modtes vi med Ebbe og Kitt, som er Annettes sv igerforaeldre. De gav mad og det var bare dejligt.:) I Westport var vi ude og ride. En ridetur paa naesten 2 timer. Vi red gennem skov og nede ved vandet. Det var rigtig smukt og vi nod en hurtig galop tur. I Lake Mahinapua holdte vi stor temafest, "bad taste party". Stedet er ejet af New Zealands aeldste mand, 84 aar. Han holder hver aften tema fest for en ny Kiwi bus. Hans bar er lille og hyggelig og der blev holdt et brag af en fest, med de grimmeste udklaedninger. I Franz Josef sejlede vi I kajak den forste aften. Dagen efter stod den paa glacier tur. Vi gik opad de stejle og glatte glaciere, rundt paa dem, ind imellem demog ned igen. En fantastisk smuk og underholdende tur. Vi var udstyret I store stovler, uldsokker, vanter, hue og jakke, som saedvanlig var vi bare mega sexede.! I Wannaka tog vi en slapper eftermiddag og om aftenen blev der vist Mamma Mia paa storskaerm, hvor der var tekst saa vi kunne synge med. FANTASTISK! I Queenstown havde vi to overnatninger, der bare blev brugt paa hygge. Nu er vi begyndt paa vores tur helt sydligt. Turen er begyndt I Dunedin, med et besog paa en chokolade fabrik. Vi troede rigtig vi skulle ind og spise os FEDE I chokolade, men vi fik fire smagsprover, som smagte VIRKELIG daarligt. Men et godt grin blev det da til, da vi igen igen igen var udstyret med fin hat! Efter det er turen gaaet videre nedom sydoen. Her har vi set delfiner, gul ojede pingviner, sealer og en solove. Paa vores fodselsdag stod dagen paa tur til Milford Sound. Det regnede, men det gjorde kun turen endnu mere smuk, men desvaerre billederne daarligere. Vi spiste kage paa baaden og fik sunget fodselsdagssang. Vi kom tilbage til Quennstown om aftenen og havde en super aften sammen med en masse skonne mennesker vi har modt. Vores fodselsdagsgaver til hinanden var et bungy jump. Og det har vi saa sprunget Idag. 134 meter. Den mest skraemmende oplevelse. Men hold k. hvor var det fedt, da vi havde gjort det. Folelsen kan ikke beskrives. Det var vildt!
Vi er nu naaet dertil, hvor vi skal til at beslutte hvad vi skal bruge den sidste maaned paa. Vi har vaeret saa heldige at vi har faaet en kontakt, gennem Idas foraeldre, som har en faarerfarm I Christchurch. Her haaber vi meget paa vi kan faa arbejde. Men mere om det naeste gangJ..
Her er fantastisk paa New Zealand. Et sted v vil anbefale ALLE til at besoge! Vi elsker det, og overvejer at blive for evigt:)
Og TAK for alle jeres hilsner paa vores fodselsdag. Vi har vidst verdens dejligste familier, venner og kaerester og oplever alt det vi har dromt om. Vi kan vidst ikke onske os mere. J
Sweet as bro
- comments