Profile
Blog
Photos
Videos
En sidste hilsen fra New Zealand.
Vi er nu tilbage I Aukland, og synes det er underligt at gaa rundt de samme steder som vi gjorde for 2 maaneder siden. Tiden er flojet afsted og vi har snakket meget om alle de oplevelser vi har faaet med os herfra. Vi flyver herfra onsdag d. 4 marts. Der gaar turen til Fiji og vi glaeder os til at skulle dase paa en strand, laese i en bog og drikke kolde drinks i fire dage. Derefter gaar turen jo til Jamaica. Og noj hvor vi glaeder os til at se Nicolai og Martin igen!
Men nok om alt det der snart skal ske, i vil sikkert hellere have en lille opdatering over hvad vi har lavet siden sidst. Vi var jo som sagt paa besog hos d*** Bell. Han bor langt ude paa landet. Her ligger hans lille hus omringet af alle hans bjerge og over 4000 faar. Vi var hos ham i 4 dage. Ham saa vi ikke meget til, saa huset havde vi for os selv det meste af tiden. De sidste par dage var vi der alene, da d*** skulle paa forretningsrejse. Saa vi kom rigtig til at fole os hjemme, og det var dejligt at kunne smide sig i en KAEMPE stor sofa og se fjernsyn!
Efter besoget hos d*** tog vi faergen over til Wellington. Den ambassade mand, der var I Chirstchurch havde nemlig fortalt os at vi kunne faa lavet et visa I Wellington, saa Ida kunne komme gennem USA paa sit midlertidige pas. Saa vi klaedte os fint paa og tog til den amerikanske ambassade dagen efter. Men men… som saa mange gange for var det ikke sandt det han havde fortalt os. Vi skulle helt til Aukland faar at faa lavet visa. Vi var godt gale og besluttede os for at prove at soge hjaelp paa den danske ambassade, der ligger i Wellington. Vi haabede paa at han ville vaere mere hjaelpsom. Vi er saa glade for vi tog den beslutning. Han var bare saa rar og har hjulpet os hele vejen igennem. Vi kan hente visa’et paa mandag og det rigtige pas tager Nicolai med til Jamaica. Han er et rigtigt arrogant r. hul manden i Christchurch, og vi haaber aldrig der er andre der skal udsaettes for hans arrogance. Men heldigvis findes der ogsaa mennesker, som Knud. TAK KNUD!
Vi brugte en lille uge I Wellington. Vi Var inde og se en Rugby kamp den ene aften. Noget af en oplevelse, “Hurricanes vs. Highlanders.” Vi forstod ikke helt reglerne, men raabte lidt naar de andre raabte. Fra Wellington gik turen til Napier. Det var en lang tur og da vi ankom til byen sent om eftermiddagen undrede vi os noget over alle de mennesker der var klaedt ud. Vi fandt ud af at der var festival I byen og alle derfor lignede nogle fra 1940’erne! Dagen efter fortsatte vi turen optil Gisborne. Her boede vi rigtig laekkert, lige ud til vandet. Saa gik turen ellers til Rotorua, den stinkende by! Vi havde vaeret der engang for med Kiwi, men folte ikke vi havde set saa meget af byen som vi gerne ville. Vi stoppede ind i Tikitere, lidt udenfor Rotorua, for at besoge “Hells Gate”. Det er et omraade fyldt med svovlsoer og verdens eneste varme vandfald. Turen rundt tager lige omkring en time, og bagefter hoppede vi en tur I mudderbad og svovlspa. Efter det besog passede vi meget godt lugte maessigt med resten af byen. En dejlig stank af raadne aeg steg op fra vores hud! Men de siger det er saa SUNDT, saa SUNDT! Derfra gik turen til Aukland. Der har vi nu brugt de sidste par dage paa den amerikanske ambassade og paa at gaa nogle gode ture rundt i byen. Vi korte lidt vaek fra centrum og nod weekenden ved vandet. Vi afleverede vores bil mandag d. 2 marts inde i centrum. De sidste 2 overnatninger sov vi paa hotel. Lidt luksus, men virkelig tiltraengt. Det var forste gang I lidt over 1 ½ maaned at vi havde vores EGET badevaerelse. Vi brugte dagene paa at se de fleste afsnit af venner og gaa i biografen. Det var ret trist at forlade New Zealand, vi var helt kommet til at fole os hjemme. Vi har med sikkerhed faaet nogle af de smukkeste og mest fantastiske oplevelser med os. Vi glaeder os til alt det der venter, til endnu flere skonne og vilde oplevelser.
- comments