Profile
Blog
Photos
Videos
Jamaica Man - No problem!
Vi vil starte med at sige TAK! For makrelmadder og lakridser. Det var simpelthen FANTASTISK!
Vores tur paa Jamaica startede med besog hjemmefra. Martin og Nicolai vented paa os i Kingston da vi landede d. 10 marts. Detvar SAA dejligt at se dem igen, den folelse kan der vidst ikke rigtig saettes ord paa! Vi tog et fly til Montego Bay, og derfra Taxi til Negril, hvor vi havde bestilt hotel. Vi havde forst bestilt til dagen efter, saa vi tilbragte forste nat paa et spojst lille hotel nede ved vandet, 7-mile-beach. Der var koncert om aftenen saa der havde vi vores forste mode med reggae musikken og "Bob Marley". Dagen efter tog vi op til hotellet, men fik den meddelelse at de havde overbooket, saa vi skulle sove et andet sted den nat! Saa afsted med os igen, denne gang til et laekkert hotel med pool, hvor vi bare slappede af hele dagen. Saa d. 12 fik vi endelig vores hotelvaerelser. Hotellet laa paa en bakke og vi havde udsigt ud over hele Negril. Vi syntes det var rigtig dejligt endelig at skulle vaere det samme sted lidt mere end to dage og nod at kunne pakke vores tasker ud. Dagene med drengene gik rigtig hurtige, lidt for hurtige maaske, men vi nod dem med afslapning, masser af god mad og en masse spil Cranium, hvilket gjorde at alle andre paa hotellet fik god underholdning! Vi lejede bil to af dagene, og det var lidt af en oplevelse. Den forste dag tog vi til Mayfield. Her havde vi en lidt sjov oplevelse. Vi havde kobt et kort, men da der ikke er saa mange vejskilte paa Jamaica endte vi selvfolgelig det forkerte sted. Heldigvis var der en fyr fra biludlejningsstedet, der var kort efter os og lovede os at vise vej. Han havde roget lidt for meget Bob Marley og korte rimlig sindsygt paa hans scooter. Vi kom ud til det her sted, hvor vi skulle se "det rigtige" Jamaica. Vi spiste forst frokost fra et MEGET lokalt skur, og bagefter gik turen rundt med guide hvor vi lugtede til alle planter vi kom forbi. Vi fik lykke bonner af guidens mormor og saa hvor de groede deres graes. Inde i omraadet var den meget beromte "blue lagoon "vi selvfolgelig skulle se. Vi skulle dog betale en dame for at hun laaste op indtil omraadet og laaste efter os igen. Vi gav hende 100 JA dollars, men dem ville hun ikke have, hun spurgte os hvad hun skulle bruge dem til og Ida svarede at vi da gerne ville have dem tilbage hvis ikke hun kunne bruge dem. Hun beholdte de 100 JA dollars, men var ret sur da vi gik. Det skal lige siges at der ikke var noget vand i lagoonen og den derfor ikke var vaerd at kigge paa. Da turen var forbi forlangte den KAERE guide at vi betalte ham. Vi gav ham 20 US og takkede for turen. Dette var ikke nok og han blev ved med at kraeve penge indtil vi havde givet ham 40 US + 1000 JA (1000 JA svarer ca. til 70 Dkr.) saa vi folte os godt SNYDT da vi forlod stedet. Vi korte herefter til Mayfield falls. Vores daarlige oplevelse havde sat sine spor og vi var MEGET skeptiske da vi kom til stedet. Men vi fik en rigtig god oplevelse. Guiden tog diverse billeder af os under turen og vi grinede meget af situationen. Bilen var uden tag, eller dvs. Der var et stykke stof som tag. Saa da det begyndte at regne paa hjemturen blev vi alle godt og grundigt gennemblodte. Vinduesviskerne korte MEGET langsomt, saa de var ikke meget vaerd,, saa turen hjem blev lang, men sjovt var det og det er jo det vigtigste.Dagen efter korte vi en tur til Montego Bay, hvilket bare blev en hygge tur, hvor vi tog paa marked og laa lidt paa stranden. D. 20 om natten tog drengene hjemLSNOFT! Det var ret trist og dagen efter sagde vi ikke mange ord til hinanden. Men det gik hurtigt over og vi fandt ind i vores rutiner igen og kunne endelig spille 500 UDEN vi skulle vente paa at drengene fik nosset sig sammen til naeste traek. Vi tog til Montego Bay dagen efter drengene var taget hjem. Her var klart mere turistet og mere behageligt nu hvor vi bare var to piger igen. Vi brugte dagene ved den skonneste strand og var paa baadcruise. Noget af en tur. Der var fri bar og snorkeltur i de tre timer turen varede. Vi faldt hurtigt i sovn den aften!
Vi skal maaske lige afbryde her og fortaelle at vi bliver lagt an paa KONSTANT! Om det er morgen, middag eller aften, de er LIGEGLADE! Nu tror I sikkert at det handler om Jamaicanerne, og det gor det ogsaa til dels. Men det er ligesaa meget alle de hvide turister og 4 LEBBER! Vi ved ikke helt hvad der er med os, men vi har valgt bare tro paa dem: det er simpelthen bare fordi vi er GUDESKONNE! Selv politiet bager paa os!!!!! Men det er nu meget sjovt og vi faar tingene til de priser vi vil have dem.
Naa men videre. Vi har en lille sjov historie om vores overnatningssted i Montego. Vi kom til Montego uden at have noget sted og bo og gik ind og spurgte paa det forste hotel. De havde ikke plads til os, men tog os med over i en lille butik. Her blev vi vist ind i et lille bitte baglokale, hvor der sad en aeldre dame, Ms. Dally. Inden vi havde mulighed for at sige noget blev vi hevet med ovenpaa og blev vist ind paa et vaerelse. Det var saa vores hotel de dage vi var I Montego. Der var stort faelles rum og kokken, som vi bare kunne benytte os af. Ms. Dally var simpelthen saa sjov og blev en rigtig bedste for os mens vi var der. Hun introducerede os ogsaa for Junior, som var en fyr i hendes familie, der korte taxi, saa ham benyttede vi os af til Ocho Rios. Paa vejen dertil stoppede vi ind ved et sted, hvor vi kunne rafte. Det var bare stille og roligt hvor vi sejlede ned af en flod paa bamboo.
Ocho Rios var det mest turistede sted vi har vaeret. Der var fyldt med markeder og lokale spise steder. Her var vi meget paa marked og kobte vidst lidt for mange billeder. Det ene sted vi kobte billeder havde manden vidst roget lidt for meget Bob Marley, saa vi fik hatte paa med dreadlocks en tromme I haanden og saa spillede vi ellers musik med ham! Der blev grinet en masse baade af lokale og turister. For at komme ind at se noget af kulturen i Iandet bestemte vi os for at tage paa en tur til Bob Marleys hjemby. Her kom vi op og saa hans hus, der hvor han er begravet og hans mors gravsted. Ved indgangen til museet stod der maend og uddelte "Bob Marley'er", det var jo vigtigt at leve sig ind i hans tilvaerelse. Vi delte bus med fire storre amerikanske damer, og de benyttede chancen til at ryge fed, og var godt skaeve resten af turen!
Nu gaar turen tilbage til Kingston i nat, hvor vi skal flyve fra imorgen tidlig. Vi glaeder os til maanederne i USAog til at skrive hjem om alle vores oplevelser. Mathias og Stoltze (Christina's bror og kaamerat!) kommer og besoger os i 14 dage her over paasken. Det bliver sjovt med lidt selskab igen!
Vi var lidt skeptiske da vi kom til Jamaica. I Negril var der en KONSTANT lugt af Bob Marley og folk kunne godt blive rigtig ubehagelige. Vi skulle ogsaa vende os til kulturchokket og til at blive tiltalt saa meget igen. Men vi vaennede os til at vaere der og blev trygge ved omgivelserne omkring os. Vi havde en fantastisk tid hele vejen og er faktisk blevet meget glade for oen. Reggae musik og deres stil er meget behagelig.
OBS OBS OBS: Vores hjemrejse dato er aendret. Vi lander I DK mandag d. 22 juni, kl. 16.55.
- comments