Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi taget hul på det næste kapitel af vores rejse til det tropiske paradis Borneo, og vi kunne ikke have bedt om en bedre start. Luksus, luksus og lidt mere luksus - starter ud med at score de bedste pladser i flyvet, (her snakker vi altså stadig økonomiklasse) men ja to sæder helt for os selv. Hvilket betyder ingen kamp om armlænet med den møg irriterende ældre mand ved siden af, som absolut mener, at han behøver to. Plus man slipper for at vække den snorkende person for at mase sin "lille" rumpet lige i hovedet af ham for et nødvendigt toilet besøg! Tro mig, det bliver bedre endnu - først bliver vi hentet i Kuchings lufthavn, og derefter ankommer vi til et lækkert hotel med pool, egent værelse, egent badværelse og rene håndklæder osv. - Er ret sikker på, at det her er den mest konfortable seng, vi kommer til at sove under denne rejse. Men nu skal det lige siges, at meget af dette luksus skyldes vores allerede forudtalte grupperejse, og ikke bare frås.
Som det nu forholder sig med os to, kan jeg forsikre jer om, at alt er, som det plejer - Udvidende og absolut intetanende om, hvad de næste 14 dage ville bringe. Lad os starte med at sige, at vi overlevede den barske jungle med et par myggestik, og at vi kun får et stort smil frem på læben, når vi tænker tilbage på sidste to uger. Hermed fik vi orienteret dem, der simpelthen ikke orker at at læse resten. For der er meget, der skal fortælles. Hvilket vores mest trofaste læsere - rettere sagt vores mødre helt sikkert er henrykte over.
Først og fremmst bliver I nødt at høre om de personer, som vi tilbragt de fleste af døgnet timer sammen med de sidste par uger - Lidt en skør sammensætning, men ikke nær så skør som vores guide Francis. Men Francis, selvom du kalder os teletubbies pga. vores jakker, så savner vi dig allerede. Dine jokes, som kun du kunne grine af, dine mange historier om tidligere deltagere, som vi mindst fik hørt 10 gange, og din godhjertethed. En ting er sikker, der kunne umuligt have været taget bedre af os. Skønt, vi ikke ligefrem var nogen ballademager. Skal vi ikke bare sige, at der var andre deltager til at udfylde den rolle. De to lidt ældre damer fra vores gruppe, ville uden problemer kunne scoret sig plads i tv-programmet - divaer i junglen-, og så siger vi ikke mere, google translate er trods alt opfundet. Men ikke destro mindre et godt samtale emne for resten af os. Og apropo de andre, så mødte vi lidt af hvert på vores tur, og blev også en del overrakset efter at have lært dem at kende. Alt fra en bankarbejdende og jointrygende schwisser (lige en hurtig indskydelse - Saugmann og Loui. Vi har fundet jeres overmand for hende her, hun kan bare bælle nogen øl) til en lyshårret svensk godte, der hverken spiser kød eller mælkeprodukter. Første gang vi mødte hende blev vi noget så forvirede. Hun sagde, hun var svensker, men lød som en englænder, og da hun så fortalte hun boede i tokyo var forviringen total. Udover denne svenske nabo der bor i london og tokyo, havde vi også en engelsk nabo, som tilgengæld ikke vidste hvor Danmark lå. Den eneste dreng i flokken, en lille smule irriterende og umoden til tider, men undskyldt pga. sin alder og en sød knækt alligevel. Og sidst men ikke mindst de personer, der ligger krop og sjæl i at hjælpe de truede dyr. Leo, Tash og Dominic vi har stor respekt for jeres store angagement og arbejde, men vi må nok erkende, at vi ikke ville kunne ofre vores liv til orangutangerne, selvom de er søde. Vi føler da også, at vi efter denne tur har givet vores bidrag både økonomisk og arbejdsmæssigt. jep, vi vaskede lort af efter orangutangerne og sunbears.
Arbejdet på Matang Wildlifecenter var både hårdt og intenst, men også inspirerede når man høre om orangutangernes skæbner. De reder dem fra prostitusion, markeder, private folk der kun vil have dem som kæledyr, mens de er små, og zoologiskehaver hvor vi mennesker fodre dem med mad og cigaretter -tænk lige over det næste gang du er i zoo.
Udover den sure tjans med rengøringen, fik vi også lov til at gemme mad til dyrene ude i burene, på den måde har de noget at give sig til, og de lære... Derudover lavede vi en slags legetøj "bambusrør med frugt, nødder, honning og blade", som vi bagefter gav til orangutangerne og de søde "solbjørne". Dagens highlight var alligvel at fodre orangutangerne og de andre aber med hånden - vi forventede, at de ville gå bananans over bananerne, men nej de var helt tossede med hårdkogte æg, som nogle af dem slugte i en mundfuld. Da alle æggene var fordelt, og der kun var frugt tilbage var en af gibbonaberne ikke helt tilfreds, og gongede Robsøe lige oveni hovedet. AV AV..
Hvis dette ikke var spændning nok - tog vi derefter en særdeles rokkende både til national parken Bako over krokodille fyldte floder - det skal lige siges, at disse krokodiller kan blive op til 12 meter lange, og mennesker er en yderst delikat frokost. Men bare rolig vi overlevede, desværre kan man ikke sige det samme om vores chokolade.... Tro det eller lad vær, vi blev bestjålet / røvet af aber. Vi fik en lille en på øjet, og imens brød aberne ind i vores køleskab. Og så kan du ellers bare stå der og kigge på, hvordan de med fjoget smil nyder din kitkat og toblerone i trætoppene. Selv grisene kom på et lille visit på terrassen, de er nu ikke så smukke - forståeligt at Francis har døbt den største, Osama pga. skægget. Bako var et herligt sted, dog ikke for prinsesse 1 og 2. Hvis nogen mener, at vi brokker os meget, så er det ingenting i forhold til dem! Okay, maden i buffen var godt nok den samme morgen, middag og aften - men det er der vist ingen, der dør af. I stedet så vi mere positivt på det, og nødt den smukke strand, en guddommelig solnedgang og de fortryllede fierflies i mørket.
Maden i Bako var ikke noget at råbe hurra for, men det var den tilgengæld i Permai rainforest resort - Dansk Lurpak smør, det fortjente jo ligefrem flaghejsning. Lækker mad, specielt når du må vælge lige, hvad du vil på menukortet.
Du vil nok ikke mene, at vi ligefrem udstråler museumnørder, men Sarawak Cultural Village betød vores 2. museum besøg. En spændende dag i et levende museum om Borneos forskellige stammer med et indblik i deres hjem og levemåde. Derudover fik vi smagt en del delikatesser, og vi testet vores blowpie skills, og de er helt i top - begge to med pletskud! Efter at have vandret rundt i hedebølge, fandt vi os godt til rette i bløde stole og dejlig air-con klar til at se et show om stammernes ritualer og danse. Synes bare, at I skal spørge Robsøe til hendes mening om showet, hvis hun altså husker noget! ZzzzZZZZzzzzzzZZZzzz...
For at det ikke skal blive alt for træls at læse, så får i lige et par op- og nedture:
Tommel op:
- Ingen madforgiftning so far - Krydser fingre, som Francis ville gøre det! (batmanbriller)
- Sukker og peuantfyldte pancakes
Tommel ned:
- Malariapiller = partyblære (Ikke specielt sjovt, når man skal tisse midt om natten i junglen)
- Line's køb af et par bukser i str. XL i troen om at de nogenlunde ville passe hende i længden, men nej de stumper stadig!
Tilbage på Basaga for en enkelt nat i en ordentlig seng før fem nætter i Borneo's barske jungle. Jungle lyder så farligt, og egentlig bliver det reklameret som et sted, hvor der er stor chance for, at du kan blive spist af vilde dyr. Faktisk er der større chance for, at du dør, fordi du får en kokokusnød i hovedet - utroligt nok! I gruppen brugte vi en del tid på at diskutere, hvad forskellen på jungle og regnskov er? I må selv slå det op derhjemme, for vi kan virkelig ikke finde ud af det!
Men så blev det tid til at begive sig ind i junglen og for os blev det mere et spøgsmål om at overleve myg og iller end at nyde naturen. Den største livstrusel vi har udsat os selv for indtil videre er ligegodt, at have været en del af trafikken . De kører som død og helved og båthornet er den eneste funktion de kender til. Vejene er heller ikke noget at råbe hurra for -det hopper op og ned uafbrudt. Med et mere positivt syn på alt, mente Francis derimod, at det var 7 timers gratis massage på vejen til junglen.
Nu har vi nævnt ordet jungle enormt mange gange, måske de næste 10 linjer kan fortælle dig, om det er dit næste rejsemål?
Hvis du trænger til at finde din indre sjælero, så er junglen helt sikkert det rette sted for dig. Forstil dig at vågne og falde til ro til melodinen af fulgesang og flodens sitrende vand. Omgivet af den smukkeste natur, som næsten er en del af dit hjem. Ingen forbindelse til omverdenen overhovedet - du skal enten sejle en halvanden time eller trekke to timer op i junglebjerne. Kun eleksitritet 4 timer i døgnet. Ingen chance for stress eller lignende, da du har plenty of time til at trille tommelfingre i de cirka 10-12 timer, det regner hver dag. Der er skam også luksus inkl. ved et lille døb i floden vil små fisk spise dine døde hudceller helt gratis.
Alt det med småt: Du skal dog være opmærksom på, at du kan vågne med en slange under hovedpuden. Du vil udentvivl få besøg af herreløse katte og hunde, som vil medbringe både sandfluer og iller. Så vær' forberedt på at bruge en formue på myggespay og vi helt klart anbefale, at spendere i et myggenet.
Nu lyder det som om, at junglen var et marridt for os, men tværdigmod. Vi brugte en del tid i træhuset pga. regenen. Heldigvis kunne vi underholde hinanden, så der blev spillet lidt kort, læst et par bøger, lært nogle japske gloser og sniksnakket. Derudover har vi været på to trekkingturer for at spotte vilde organgutanger og sunbears, men det blev desværre kun til tegn på deres eksistens. En postiv ting var dog, at vi fik motioneret lidt - det er i hvert fald lang tid siden, at vi har svedt så meget - en dejlig blanding af junglens fugtige luft og fysisk udmattelse. Efter sådan en lille udfulgt, så er et koldt brusebad lige pludselig himmelsk. Dog ikke nær så himmelsk som vandfladet - et af junglens små skjulte perler. Aldrig har vi set så rent og klart vand. Selvfølgelig skulle vi også lige have en dukket i floden, men det skulle vi aldrig have gjort. Der var simpelthen så meget strøm i floden, at knap nok var kommet tilbage. Meget bedre var det ikke, da vi på tilbage turen fra at trekke fik besked på løfte takserne over hovedet og krydse floden - ikke lige vellykket for alle :)
En helt speciel oplevelse var at besøge 'the longhouses'. Illustrationen om et folk, der lever så primitivt i deres helt egen boble, og som ingen idé har om, hvordan verden omkring dem har udviklet sig, blev hurtigt spoleret. Med det første skridt ind i træhuset blev vores ørere fyldt med lyden af Katy Perry musik. Nej nej, det hænger overhovedet ikke sammen med vores billede af disse junglefamilier - og nu skal I ikke tro, at vi havde forstillet noget lignende historien om Tarzan!
Der er intet signal derude, men de har faktisk et fjernsyn, hvor de kun kan se dvd, men alligevel. Der er ingen af de vokse som tale engelsk, men der er en skole for alle børnene. Deres eneste leveingtægt er det sælger på markederne og de få tourister, som os der besøger dem engang i måneden. Faktisk er det ret sørgeligt, for efter at de har fået kendskab til alkohol og cigaretter, er det det de fordriver tiden med. (Ekstra bonus viden: Alle her i Malsiay ryger, mænd, kvinder og børn, en pak cigaretter koster også kun 4 danske kroner og så er det måske ikke så mærkeligt.) Men de var virkelig venlige i 'the longhouse' og to af formiddagene lærte kvinderne os at flette. Så I kan godt sætte forventningerne højt til vores fremvisning af kurve og måtter, vi er utrolig stolte! En af flettepigerne havde den sødeste datter og efter at Katrine havde indtroduktiseret kameraet til hende - var hun som forelsket i det, så forelsket at Line havde et enormt sorteringsarbejde bagefter. Da vi kom igen om aftenen til te og spil, havde hun absolut ikke glemt os, og prøvede sødt at forklare med hænderne, at hun gerne ville have kameraet igen :)
Nu hedder det så bye bye sarawak og goddag til sabah!
- comments
Saui Hvad blev der af: "Vi gider ikke at skrive laaange blogs, der er alligevel ingen der gider at læse dem" - de damer? ;) Jeg vil dog understrege at jeg nyyyder at læse nyt fra jeres del af verden!! MØZ!!
Jan Robsøe Hej Vi læser jeres blog med gælde, og håber bare i nyder det og begge har det rigtig godt.. Knus Far
Connie Robsøe hej jungle-piger spændende læsning - så mange oplevelser med i kufferten hjem. Glæder mig til at læse mere. Vi holder påske og forbereder os på konfirmation - den unge mand er nu vel ekviperet - og overraskelse, katrine - det er ikke fodboldtøj , han er så nice i tøjet. Mange hilsner fra os alle Johan, Nanna, Jens & Connie - and take care.....