Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Nu har vi også prøvet New Orleans, og det var lidt af en succes. Kl. 6 mandag satte vi os ind i bussen, og omkring kl. 9 ankom vi til "the swamps" i Louisiana. En lokal guide med stærk sydstats-accent havde en båd klar til, så vi dumpede alle søvndrukne ned i den. Det skulle dog vise sig, at vi nok skulle vågne op: Undervejs fortalte vores den ene sjove historie efter den anden, lavede jokes og delte i det hele taget godt ud af sin meget store viden om området og dets traditioner. Udover det var også en rigtig hyggelig og sjov tur (lidt blæsende, som i kan se på billederne), hvor vi så forskellige dyr og selvfølgelig natur. Han startede turen med at sige, at vi nok ikke skulle regne med at se alligatore fordi det regnede, men vi så dog alligevel to. Jeg var personligt skuffet over hvor små de var i virkeligheden (det kan nu også godt være, at vi var uheldige lige at se nogle små nogle..). Vi mødte også nogle fiskere på vejen, og fik derfor både at se og høre, hvordan de fanger deres crawfish (krebs på dansk, men det andet lyder sejere). Crawfish er en af flere spacialiteter i området. Deres madvaner er lidt blandede af noget fransk og afrikansk, og senere i New Orleans kom vi også til at smage nogle andre specialiter; Jambalaya (en salgs gryderet med ris, pølser, grøntsager og krydderier) samt ris og bønner, som Chris lavede den ene aften, og gumbo som en slags tyk suppe med ris i.
Efter sumpturen kørte vi videre til New Orleans, og var fremme ved en 5-tiden. Chris lavede så de to føromtalte rettet til os, hvorefter vi tog i byen. De fleste barer/spillestedet i New Orleans ligger samlet på Bourbon Street, som ligger i Det Franske Kvarter, ligesom de fleste andre ting man skal se, når man er i New Orleans - også vi boede desuden også i dette kvarter, så det var nemt at komme rundt. Vi havde en rigtig sjov aften, hvor vi fik hørt en masse forskellig god musik (især jazzen var god ;)).
Tirsdag havde vi fri dag til at gå på seightseeing i byen. Chris havde lavet en lille konkurrence til os kaldet "The big hard scavenger hunt" (en salgs skattejagt rundt i byen): Vi fik alle en seddel, hvor der stod forskellige ting vi skulle gøre på: køre med en sporvogn (som vi tog ud til Garden District), spise beignets (en fransk doughnot) på Cafe du Monde, se noget jazz og blues, spise crawfish (det blev klaret til frokort - smagte rigtig godt, men tog laang tid at pille dem) og Grits (noget morgenmads-tingeltangel), drikke en øl på Jackson Brewery (som viste sig at være lukket) samt tage billeder af Jackson Square, French Market, Moon Walk (udsigtspunkt - da vi var der stod der en mand med sin saxofon, og han spillede en lille sang til mig. Meget sødt, men ideen bag det hele var tilsyneladende at han håbede på, at jeg ville købe hans CD), Civil War Home (flotte, store huse fra 1800-tallet i Garden District hvor rigmænd, som tjente formuer på bomuld, kaffe og sukker, boede), at vi tager en færge (lidt kedeligt), en mimer, en aligator (skulle gøres i det aquarium der var i byen, men vi gad ikke betale 18 dollars bare for at tage et billede, og vi havde jo set en alligator på sumpturen), 5 statuer, en royal (her hentydedes der til gaden Royal Street, men det skulle vi selv finde ud af. Vi lurede den dog hurtigt), bøsøg på US Mint (jazzmuseum, som også var lukket), tjene nogle perler (her mødte vi nogle utrolig flinke fyrer, som delte ud af dem) og spise en alligator-pølse. Vi fulgte listen mens vi gik rundt og kiggede i byen sammen med to drenge. En rigtig hyggelig dag, og det eneste vi ikke nåede var at tage et billede af en alligator samt spise Grits og alligator-pølse (egentlig fordi vi ikke kunne finde et sted at købe det). Vi vandt derfor ikke konkurencen, da nogle andre havde nået det hele, men vi var da tæt med i løbet..
Efter at have travet rundt hele dagen, mødtes vi alle på et spisested med levende musik, hvor vi delte alligator til forret og fik gumboen bagefter. Derefter gik de fleste hjem, men vi var lige forbi en lille jazzbar sammen med de danske drenge og Francesca. Bandet der spillede var super gode, og ham der sang (og også spillede trompet) lød lidt ligesom Louis Armstrong. Fie og jeg fik da også taget et billede sammen med trompetisten og basunisten bagefter - nogle sjove guttere, som vidste en masse om danmark og også havde været der selv flere gange. Fie optog forresten også lidt derinde indtil det gik op for os, at der stod man ikke måtte optage - ups!
I morges sagde vi så farvel til New Orleans (den fedeste by indtil videre) og sagde hej til den længste køretur på ruten. Det meste af tiden gik nu bare med at sove. Vi ankom til Memphis ved en 4-tiden, og tog på en restaurant med levende soul og blues musik efter at have sundet os lidt. Bagefter tog halvdelen videre i byen (inkl. Fie) og resten hjem. De fleste af os har i løbet af turen haft noget forkølelse pga airconditionen. Fie startede for en uges tid siden med snotnæse, som heldigvis ikke udviklede sig mere, og nu er jeg også begyndt lidt - derfor var byen ikke lige sagen for flere af os. Så med lidt god søvn skulle det gerne blive bedre for os alle.
I morgen skal vi tjekke Memphis ud, hvad det nu ellers indebærer. Håber I nyder vores billeder.
/Camilla
- comments