Profile
Blog
Photos
Videos
Howdi :)
Sidst vi snakkedes var vi paa vej ud for at spise. Vi fik dejlig mexicansk mad (var jo trods alt i New Mexico) og fejrede Louises (den irske pige) fødselsdag - super huggeligt!
De næste par dage skulle stå på en masse kørsel, da vi jo har en masse land, som vi skal igennem. Torsdag stoppede vi i "UFO-byen" Roswell og spiste og gik lidt og kiggede. Man mener i byen at have set UFOer op til flere gange, så man har valgt at lave et museum om det samt plante utallige butikker langs hovedgaden med alien-tingeltangel. Der var virkelig nogle, der seriøst troede på det, men vi fik også historien om, at NATO afprøver forskellige luftkøretøjer osv i området, da der er ørken og ødet (det skulle da lige være på nær den lille by Roswell).
Hen af aftenen ankom vi til den campingplads, vi skulle bo på. Vi skulle bo i små hytter og have sovepose med, hvilket vi fik at vide ikke var nødvendigt (også flere andre). Men inden da havde vi snakket med Chris om det, så vi havde været i Wallmart (kææmpe supermarket i USA) og købe lagner - det var dog ikke så rar en oplevelse at sove alligevel, da vi ingen hovedpude havde.. Vi lånte også en computer den aften, og LAGDE BILLEDER IND! Så i må altså lige kigge ordentligt efter - der ligger en frygtelig masse. Til aftensmad lavede Chris burgere på grillen til os og bagefter hyggede vi rundt om et bål.
Fredag tidlig morgen kørte vi en halv times tid for at komme til Carlsbad Caverns. Det er en utrolig stor drypstenshule og gik rundt i den i en to timers tid - utroligt at naturen kan lave dette. Rundt omkring var der små informationstavler, hvor man kunne læse om, hvordan hulen er blevet dannet - spændende!
Derefter var det ind i bussen igen og ved spisetid kom vi frem til Lubbock i Texas, hvor vi i ægte Texan-stil selvfølge skulle ud og have rigtig cowboymad - bøffer. Rigtig hyggeligt sted med alle mulige mærkelige ting på væggen, og dem der bestilte bøffer, skulle selv skære hvor stor bøffen skulle være, så de kom ind med en hel ko på fad (overdrivelse fremmer forståelse, men det var nu et ret stort stykke kød) - og så bare værsgo at skære for!
Bagefter tog vi i Wallmart for at finde et kamera til Fie, og det lykkedes - ligner næsten hendes gamle, men har bare lidt flere funktioner og tager bedre billeder. Det sjove ved det kommer så næste dag, da Fie i bussen stolt viser sit nye kamera i bussen til Mikael. Og for at sammenligne kommer det gamle kamera også. Mikael spørger så hvorfor det gamle ikke virker, hvilket Fie ikke kan svare på, så han giver sig til at rode med det. Og tja, hvis bare man vender batteriet den rigtige vej, så virker det sørme! Trylle trylle.. Så nu mangler vi i hvert fald ikke nogle kameraer mere. Kamera til salg, hvis nogen mangler ;)
Efterhånden som vi kørte gennem landskabet begyndte det ellers at regne, og da vi var ved at være fremme begyndte det rigtigt at regne - mere end nogensinde set i DK (om ikke andet af os..) - det var simpelthen helt vildt! Vejen var blevet til en sø og foruden til et vandfald og samtidig lynede og tordnede det. Da vi holder stille i et kryds sker det mest utrolige så - lynet slår ned i den anden side af krydset i en elpæl!!! Dvs kun ca 10 meter fra os! Det så simpelthen helt utroligt ud, der var lysglimt og det hele, ligesom når man ser det på film. Heldigvis skete der ikke noget, men det er da ikke noget man ser hver dag..
Da vi ankom til vores hostelk i Austin i Texas (man kalder den music capitol) lavede vi en omgang spagetti med tomatsovs og pølser, hvorefter den stod på bytur. Fie, Hannah (hende på 18) og jeg lånte kørekort af dem der lignede os bedst, så vi kunne komme ind de forskellige steder, og det virkede fint - de kiggede bare på datoen og lukkede os ind. Vi havde en rigtig sjov aften, hørte noget godt og forskelligt musik, fik lidt problemer med at finde en taxi til at komme hjem, men det lykkedes dog til sidst..
I dag har vi også kørt hele dagen og der er ikke rigtig sket så meget. Nu er vi ankommet til Lake Charles i Louisiana, som egentlig bare er et mellemstop til New Orleans. Vi bor i nogle rigtige hyggelige og meget store hytter (er både stue, spiseplads, køkken, bad og 2 værelser). De har lavet en fejl ved bookingen, så vi har fået for mange hytter. Derfor bor Fie og jeg i en hel hytte for os selv, mens de er lidt flere i nogle af de andre. Om en times tid skal vi lave aftensmad sammen og bagefter hygge med en film, og i morgen skal vi allerede være på vejen kl 6, da vi har en lang tur foran os til New Orleans, så vi skal nok ikke for sent i seng i aften (skal jo også lade op til New Orleans)..
Håber I nyder billederne!
/Camilla
- comments